Sådan får du det bedste forhold mellem risiko og afkast
Ved at sammensætte aktier og obligationer ud fra en økonomisk teori udviklet af tre forskellige økonomer (Markowitz, Sharpe og Tobin), der alle fik Nobelprisen for deres bidrag til teorien, får du den ideelle fordeling mellem aktier og obligationer. Det giver dig det højest mulige afkast, i forhold til den risiko du tager.
Vores tilknyttede konsulent Simon Spoorendonk med en ph.d. i datalogi og anvendt matematik har udviklet et unikt softwareværktøj, der bruger den nobelprisbelønnede investeringsteori. Værktøjet beregner tusindsvis af kombinationer af forskellige aktier og obligationer og udvælger den kombination, der giver dig det højeste afkast i forhold til den risiko, du gerne vil have.
Grafikken viser forskellige typer af aktier og obligationer. Blander vi aktierne og obligationerne på en bestemt måde efter nobelpristagernes opskrift, kan du ikke opnå et bedre forhold mellem dit forventede afkast og den risiko, der følger med. Det ses som den bue, der er tegnet i figuren; kombinerer du forskellige typer af aktier og obligationer kan du enten få højere afkast for samme risiko, eller lavere risiko og samme afkast, end hvis du blot køber en enkelt type obligationer eller aktier.
Sådan vælger vi de bedste investeringer til dig
Vi har undersøgt tusinder af fonde og har udvalgt tyve, som rigeligt dækker de investeringsmarkeder, du ser i figuren ovenfor. Fondene har markedets laveste omkostninger og benytter de investeringsmetoder, der giver dig den største sikkerhed. Du kan læse om nogle af fondene her.
Der findes langt over 10.000 fonde og investeringsforeninger i hele verden, og det er svært at finde de bedste. Undersøgelser fra uvildige universitetsprofessorer (herunder fra Handelshøjskolen i København) viser, at det er altafgørende at finde fonde med de laveste omkostninger for at få det bedste afkast. Det nytter ikke noget at kigge på, hvem der har klaret sig bedst de seneste år, for det er som regel held. Vi hjælper dig med at finde markedets bedste fonde ved at fokusere på at holde dine omkostninger i bund.
Investering eller spekulation?
Hvis du ønsker slå markedsafkastet med mere end 2-3 procent om året, bør du kun i sjældne tilfælde bruge mere end 20 procent af din samlede investeringsformue på det. Vi anbefaler, at mindst 80 procent af din formue, hvad enten den er opsparet i dit holdingselskab, pension eller almindelig opsparing, skal følge markedsafkastet – det opnår du ifølge uvildige analyser nemlig det højeste afkast ved. Resten kan du selv investere aktivt eller bruge mere spekulativt til eksempelvis enkelte aktier eller markeder, du tror har et stort potentiale.
Hvis du ønsker at få uvildig investeringsrådgivning, kan du kontakte os ved at udfylde vores kontaktformular – klik her eller:
![]()
