Investeringsforeninger

En af de vigtigste faktorer for at opnå det højeste afkast med investeringsforeninger er omkostninger. Lavere omkostninger øger sandsynligheden for højere afkast – det er dokumenteret i flere studier. Få et bud på, hvor meget dine investeringsforeninger koster dig – klik på boksen til højre og tag omkostningstesten!

Analyser af danske investeringsforeninger

Der er lavet ganske mange studier af danske investeringsforeninger. Jesper Rangvid fra CBS fandt, at de billigste foreninger over en ti-årig periode, gav mere 3-4 procent mere i afkast om året end de dyreste, se analysen klik her >>>.

Saxobank konkluderede i 2015, at danske foreninger med aktier underpræsterede omkring 1,7 procent om året gennem en tre-årig periode – se analysen klik her >>>.

Det kan være ganske fornuftigt for mange danskere at bruge investeringsforeninger for at sprede risikoen. Men du får ikke et ”ekstra” afkast ud af det, for alt for ofte ødelægger investeringsforeningernes omkostninger afkastet.

Eksempler på billige fonde

I Miranova, kan vi naturligvis hjælpe dig med at få dine penge placeret i de bedste fonde – det er det vi lever af! Vi anbefaler hovedsagligt iShares ETF’er fra verdens største kapitalforvalter Blackrock.

Se eksempler på billige fonde – klik her >>>

Investering – aktiv vs. passiv

Der findes som sagt et hav af analyser, der forsøger at bevise, om det er muligt for investeringsforeninger at klare sig bedre end aktiemarkedet under et. Det gøres ved for eksempel at håndplukke de bedste aktier eller forsøge at trække sig ud af markedet før det falder og købe, lige før det stiger. Det kaldes aktiv investering. Med passiv investering køber og holder man et bundt aktier uden at tænke over, hvilke der er bedst, og hvornår markedet stiger og falder. Det at “slå markedet” betyder, at hvis markedet eller for eksempel et aktieindeks er steget ti procent, og investeringsforeningen har givet et afkast på tolv procent, så har investeringsforeningen slået markedet.

Investeringsforeninger – kun 3 ud af 100 har slået markedet

De to amerikanske professorer Fama & French analyserede for perioden 1984-2006 hele 3.156 aktive amerikanske investeringsforeninger, der primært investerede i amerikanske aktier, og deres resultater er intet mindre end sindsoprivende.

Hvis du investerede i alle fondene på én gang, var det årlige afkast hele 0,8 procent under det afkast, du have fået, hvis du blot havde forholdt dig passivt og købt og holdt et bredt bundt aktier. Det må siges at være en ganske stor forskel, da 0,8 procent om året kan blive til rigtig mange penge via renters rente effekten.

Analysen viste også, at der er investeringsforeninger, der er direkte talentløse til investere. Og efter der er justeret for den risiko investeringsforeningerne tager, klarer sølle tre procent af foreningerne sig bedre end markedet, fordi de var dygtige. Mere end tre procent klarede sig bedre end markedet, men det var på grund af held.

Opgørelse over investeringsforeningers afkast i forhold til ”markedet”

Pas på aktive formueplejeaftaler

Når nu så mange amerikanske fonde ikke kan levere et ”ekstra” afkast er det naturligt at stille spørgsmålet, om forskellige aktive formueplejeaftaler kan? I Miranova er vi ikke bekendt med, at der er lavet gode undersøgelser om det, så her må vi være dig svar skyldig. Men eftersom den slags aftaler sjældent hører til i discountklassen, bør du kraftigt overveje, om der reelt bliver skabt nogen værdi, eller om du er bedre tjent med en passiv køb-og-hold strategi.

Lad os sige at du har en af den slags aftaler, hvor du fra tid til anden bliver ringet op med et tip til en ny aktie du ”skal” have, i stedet for dem du har i forvejen. Eller hvis de investeringsforeninger du har, ofte bliver byttet ud af banken, der passer dine investeringer. Her ringer alarmklokkerne! Det er helt sikkert forbundet med omkostninger

Hvis kun tre procent af amerikanske foreninger leverer et bedre afkast, fordi de er dygtige, hvordan ved du så, om din aktive formueplejeaftale uden held leverer fantastiske afkast? Selv med flere års dokumentation har vi svært ved at se, hvordan du kan vurdere, om det er held eller dygtighed, og om afkastet er bedre, når der også tages hensyn til risikoen. Derfor anbefaler vi, at du investerer dine penge til lavest mulige omkostninger.

Investeringsforeninger – paradokset

Det helt store paradoks er, at det ifølge Fama og French’s analyse ikke kan lade sig gøre at identificere de gode investeringsforeninger. Så nok har nogle foreninger klaret sig godt og har været dygtige. Men du kan ikke finde ud af, hvem der gør klarer sig godt fremover, som jo netop er det, du er interesseret i. Du kan ganske enkelt ikke udpege, hvem der har været heldige, og hvem der har været talentfulde og bruge det til at udpege de fremtidige talenter.

Desværre har andre analyser vist, at privatpersoner hælder penge i de foreninger, der har klaret sig bedst historisk, og det er alt andet end en god strategi og fører sjældent til højere afkast, fordi gode afkast oftest er held.

De dårlige præstationer for aktive foreninger kan forklares med, at foreningerne tager høje omkostninger i administration og ofte bytter aktierne ud og bruger for mange penge på at handle. Og hvis vi blot ser på afkastet foreningerne skaber før deres omkostninger, klarer de sig generelt set ikke rigtig bedre end markedet. Faktisk har de kun skabt et årligt afkast på 0,1 procent mere end markedet før omkostninger, og det bliver så fuldstændig slugt op af omkostningerne.

Se eksempler på billige fonde – klik her >>>

Test hvor meget du kan SPARE på dine investeringer

Få mest muligt ud af dine investeringer, pensionsopsparing og formue. Få kvalificeret rådgivning fra Miranova, der passer til din specifikke situation.
Test din opsparingTest din opsparing