Mette Nørgaard, personlig rådgiver og coach www.essenskompagniet.dk
Efter i flere år at have stået model til bankens formuerådgivning af forskellig slags, uden at jeg følte, at det bragte noget, besluttede jeg at finde en uvildig rådgiver. Jeg talte med nogle stykker. Valget faldt på Miranova. Her blev jeg tilbudt et kort og uforpligtende møde, så jeg lige kunne se om det var de rigtige folk til mig. Efter en halv time aftalte vi et rigtigt møde. Udfaldet af dette møde blev at Rune W. Sørensen anbefalede mig at gå kontant og indfri min gæld. Dette på trods af, at jeg så ikke længere havde brug for Miranova! Det kom lidt bag på mig.
Jeg har fulgt rådet og må sige, at det føles rigtig godt, jeg er glad for det og ved, at var jeg blevet hos banken, ville dette ikke være sket. Det har givet mig overblik og fjernet mine bekymringer om min økonomi. Jeg kunne godt lide den meget åbne og ærlige facon rådgivningen blev givet på, og at den så ville medføre, at de mistede mig som kunde gjorde den kun mere troværdig.
Jill Brogaard
Fra første telefonmøde, og frem til jeg fik overblik og min løsning præsenteret var alting perfekt. Jeg er helt tilfreds som kunde i Miranova
Peter Møller, dir. Alpha Akustik ApS og Alpha (Holding) ApS
Jeg har igennem et par år modtaget rådgivning fra Rune Wagenitz (nu Miranova) både for mine virksomheders og min private økonomi. Tidligere benyttede jeg min banks rådgivning, men følte en stigende utryghed, jo flere lånefinansierede investeringer de anbefalede mig. En del af mine lån er nu indfriet og jeg har en meget mere overskuelig økonomi, mindre risiko og større afkast. Runes rådgivning har altid været meget konkret og let for mig at arbejde videre med – og ikke mindst har den betalt sig hjem mange gange.
![]()
Lisbeth og Jens
Vi er et ægtepar, nu pensionister, som efter 1½ times rådgivning hos Rune, har fået svar på alle vores spørgsmål. Vi er ikke længere i tvivl om, hvad der økonomisk er bedst for os.
Flere gange gennem de senere år har vi været i banken, hvor rådgiveren besvarede alle vores spørgsmål med nye forslag og muligheder, og en bunke papirer der skulle læses. Det gjorde os mere forvirrede, og vi slog os hver gang til tåls med, ’så må vi lade det være, som det er’.
Vores spørgsmål var: Skal vi betale huslånet ud, og i så fald hvad får det af konsekvenser? Hvornår skal vi hæve kapitalpensionerne, skal de evt. investeres? Hvordan ser vores nuværende investeringer ud, skal der justeres eller sælges? I hvilken rækkefølge skal vi hæve af vores kapital?
Efter at have hørt en rådgiver fra Miranova i debatprogram på DR P1 var vi ikke i tvivl om, hvor vi skulle henvende os.
Rune var meget velforberedt, og mødet blev afviklet professionelt, struktureret og effektivt. Hurtigt blev forventningerne afstemt, hvorefter flere modeller blev klart og præcist præsenteret. Vores behov og de overordnede linjer var i fokus, og efterfølgende var vi ikke i tvivl om, hvilke løsninger vi skulle vælge. Det var uvildig rådgivning i bedste forstand.
Foruden at få svar på alle vores spørgsmål er vi nu helt trygge ved vores økonomi, som er enkel og overskuelig.
Vi giver Rune vores bedste anbefalinger.
Sammy Youssouf, tidligere professionel fodboldspiller
Jeg har fået rådgivning og hjælp af Rune til komplekse låneforhandlinger med min bank gennem nogle år. Rådgivningen har haft afgørende indflydelse på min økonomiske situation, og jeg har været meget glad for at bruge Runes uvildige kompetencer. Jeg giver de varmeste anbefalinger til andre om at bruge Miranova.
Pernille og Asger Broen Larsen
Vi har fået rådgivning om vores realkreditlån, pensioner og investeringer. Efter rådgivningen har vi lagt vores lån om, og vi undladt at foretage yderligere investeringer, da vi har indset, at det for os giver bedre mening af betale vores realkreditlån af. Derudover har vi fået Rune til at se vores lånetilbud igennem for at sikre os, at alt er i orden, og at omlægningsomkostningerne ikke var for høje. Vi har været rigtigt glade for rådgivningen, da den har givet os en større viden og en bedre bevidsthed, om hvordan vi skal køre vores økonomi. Vi vil stærkt anbefale rådgivningen til andre, som ønsker en uvildig gennemgang af deres økonomi.
Thomas Lund, partner i UNIK Human Resources
Vi har fået rådgivning omkring investering af vores overskud i virksomheden. Vi lægger stor vægt på, at pengene bliver investeret sikkert, samtidigt med at vi får et godt afkast. Derudover har vi også fået rådgivning om, hvordan vi bedst investerer vores pensioner. Vi har været meget glade for rådgivningen, og vil fremover bruge Miranova.
![]()
Bent og Susanne Hansen
Vi er pensioneret og har fået rådgivning om vores investeringer i aktier og obligationer. Vi har fået byttet nogle dyre investeringsforeninger fra banken ud med nogle fonde med lave omkostninger og går fra at betale omkring 40.000 kroner om året i investeringsomkostninger til 10.000 kroner. Vi har stor tillid til Runes investeringsråd og har været særdeles tilfreds med rådgivingen. Vi kan anbefale andre i samme situation at søge uvildig rådgivning og derved spare, som i vores tilfælde, unødige ca. 30.000 kroner om året…
Leif Calundann Larsen – lektor, cand. mag.
Jeg nærmer mig den alder, hvor pensionsforholdene bør underkastes et sidste tjek, inden begivenheden indtræffer. Da jeg bl.a. grundet Roskilde Bank, Fionia m. fl. tabte den sidste tillid til, at en bankrådgiver kan være andet end en sælger, begyndte jeg som lægmand på finansmarkedet at kigge mig om efter en uvildig rådgiver. Jeg kom derved i forbindelse med Rune Wagenitz Sørensen.
Jeg har nu fået gennemgået mine opsparingsforhold og fået rådgivning om, hvordan jeg bør investere min pension. Jeg har således fået sammensat min formue af aktier og obligationer i billige investeringsforeninger samt enkelte obligationer. Herved sparer jeg ret mange penge i administrationsgebyrer i forhold til de investeringsforeninger, min bank havde foreslået mig. Og jeg får et noget højere afkast på de obligationer, som Miranova har foreslået mig, end på den højrentekonto, min bank tilbyder mig. Jeg har således haft stor gavn af at få en uvildig rådgivning. Jeg har også har været helt tryg ved den, idet Miranova – modsat banken – helt og holdent er ”min” mand.
Mette Lehmann – selvstændig art director, www.mettelehmann.com
Jeg er blevet rådgivet om mine lån, så mine renteudgifter er blevet lavere. Jeg sparer derudover mange penge ved at betale dyre lån af frem for at sætte pengene ind på en pension med en lavere rente, end den jeg låner til. Uafhængig rådgivning har derfor virkelig vist sin værdi for mig. Jeg har også fået professionelle råd om, hvordan jeg bør investere min pension. Det har været let at forstå, selvom pension og investering er svært, og jeg har stor tiltro til de råd, jeg har fået. Fremover vil jeg helt sikkert bruge Miranova, når mine pensionsinvesteringer skal have et årligt eftersyn.
![]()
Michael Telling – Administrerende direktør, First Hotels AS
Jeg er i gang med et større byggeprojekt og havde brug for friske øjne til at kigge på finansieringen, som havde en ret høj rente. Derfor kontaktede jeg Miranova, og vi holdt vi et møde hos mig, om den bedste løsning. Miranova forhandlede mit lån, og jeg endte med at få sat renterne kraftigt ned. Derfor sparer jeg årligt nu titusinder af kroner med mit nye lån. Honoraret til Miranova blev på den måde tjent ind mange gange. Miranova styrede hele processen med min bank, og jeg blev fri for at kontakte en masse banker for at finde et bedre tilbud. Jeg har meget bedre vilkår nu, hvor min bank ikke kan sætte renten op efter behag.
Bo Dalitz – partner i Brandvenue
Vi har brugt Miranova til at oprette vores pensioner for både firmaets partnere og medarbejdere. Vi fik god indsigt i, at der er stor forskel på omkostningerne ved forskellige pensionsordninger, og ikke mindst fik vi på en let forståelig måde forklaret, hvad forskellige pensioner går ud på. Det gør, at vi i dag har en løsning, som både er fleksibel og billig – vi kan selv at styre vores investeringer med Miranova på sidelinjen, og det sparer vi mange penge på. Derfor kan vi anbefale Miranova.
Casper Stylsvig – Sponsorship Manager, Manchester United
Jeg har været udlandsdansker i over et årti, og jeg bruger fra min bopæl i London løbende Miranova som min økonomiske og professionelle sparringspartner på mine danske aktiviter. Jeg får råd om mine investeringer i aktier, min pensionsopsparing og mine lån. Eksempelvis har jeg fået sammensat en aktieportefølje som en langsigtet investering, hvor risikoen er grundigt spredt ud, samtidig med at jeg sparer mange penge i skat. Tidligere brugte jeg min revisor, men jeg har indset, at revisoren er skatteekspert, og at Miranova er ekspert finansielle produkter. Jeg har stor tillid til Miranova og er meget glad for at få uafhængige og kompetente råd af en uddannet økonom. Jeg kan kontaktes gennem Miranova, hvis andre overvejer at få uafhængige råd.
Du kan kontakte Miranova ved at:
Ringe på tlf.: 32 15 14 14
Udfylde vores kontaktformular – klik her eller:
![]()
Læse mere om den økonomiske rådgivning som vores kunder har fået.