ETF – ISHARES OG VANGUARD
ETF’ER VALGT MED OMTANKE OG FORNUFT
De bedste ETF’er (investeringsfonde)
De ETF’er (børshandlede indeksfonde) vi anbefaler vores kunder, kommer hovedsagligt fra iShares, der er ejet af verdens største kapitalforvalter Blackrock. Vi bruger også ETF’er fra Vanguard, der ligeledes tilbyder de bedste vilkår for investorerne.
Her på siden kan du læse mere om nogle af de ETF’ere, vi har lagt en enorm stor indsats i at finde frem til. Vi anser dem for at være de bedste, der er på markedet.
Her kan du se nogle af de ETF’er, vores kunder har investeret mest i

VANGUARD USA
Investerer i mere end 3.500 aktier baseret på det amerikanske CRSP index.

ISHARES, EUROPA
Investerer i mere end 440 europæiske aktier baseret på MSCI Europa.

ISHARES EURO HØJTFORRENTEDE VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER
Investerer i mere end 360 virksomheds-obligationer baseret på europæiske Markit iBoxx Euro Liquid High Yield Index.
Sådan vælger Miranova de bedste ETF’er for dig
ETF’erne gennemgår en omfattende udvælgelsesprocedure, før vi lægger dem i vores kunders depoter. Vi sorterer blandt mere end 5.000 forskellige.
ETF investering – hvordan foregår det?
Langt de fleste ETF’ere investerer passivt. Det betyder, at der ikke tages stilling til, hvilke aktier og obligationer, der giver det bedste afkast, hvorefter de vælges ud. I stedet forsøger en ETF at afspejle et indeks med aktier og obligationer. Hvis vi tager udgangspunkt i det danske aktieindeks C20, som indeholder de mest handlede danske aktier, kunne en ETF købe alle de 20 aktier og købe mest af Novo Nordisk og Mærsk, udelukkende fordi de to selskaber fylder mest i indekset. Man køber og holder altså indekset eller markedet så at sige. Man køber ikke mest i de to aktier fordi, man har en mening om, at de vil klare sig bedst i fremtiden.
Det samme gælder inden for ETF’er med obligationer. Fordelen ved at investere i ETF’ere er, at de har meget lave omkostninger, og du let får din risiko spredt på 1.000’er af forskellige værdipapirer. Og flere undersøgelser fra uafhængige universitetsprofessorer peger på, at netop de lave omkostninger fører til højere afkast end i de fonde og investeringsforeninger, hvor man forsøger at skabe et højere afkast end et indeks eller et marked ved at håndplukke specifikke aktier eller obligationer, som man tror giver det højeste afkast.