Abstract

Beregninger baseret på tal fra det internationale ratingbureau Morningstar og den danske brancheforening for investeringsforeninger IFB viser, at over en 10-årig periode har hele 83 procent af de aktivt forvaltede danske investeringsforeninger haft lavere afkast end deres sammenligningsindeks. Tidligere undersøgelser har vist, at tallet kun er 57 procent, altså godt halvdelen. Disse tal viser dog ikke, at en stor del af de dårligste investeringsforeninger bliver lukket og dermed skjult i de officielle statistikker.

Debatten om lukkede fonde har længe været en varm kartoffel i kommunikationen mellem bankernes investeringsforeninger og deres investeringskunder. For tæller disse med i den officielle statistik, når man fremviser, hvor god/dårlig man er til at forvalte kundernes penge? Investorerne i de nu lukkede fonde har stadig været en del af de dårlige afkast, på trods af de sandsynligvis har fået flyttet deres opsparing og nu investerer i andre foreninger. Tal fra Morningstar viser, at kun 11 procent af de lukkede fonde har leveret et merafkast i forhold til deres sammenligningsindeks de sidste 10 år. Når disse fonde regnes med i de samlede statistikker, stiger andelen af fonde, der på 10 års sigt klarer sig dårligere end deres indeks fra 57 procent til hele 83 procent.

200.000 kroner i mistet afkast over 10 år

”Når de lukkede fonde bliver holdt aktivt ude af statistikkerne, kan man reelt ikke se, hvor dårligt et afkast man får som investor. Vores beregninger, baseret på uafhængige analyser af afkast[1], viser at investorerne, når alt er regnet med, let går glip af 1,5 procent om året. Her sammenligner vi med billige ETF’er fra Vanguard og iShares. Og regnestykket er både simpelt og skræmmende. For hver million en kunde investerer, risikerer man at gå glip af et kæmpe beløb over en 10-årig periode. Forskellen mellem en ETF portefølje med de lave omkostninger og de dyre danske investeringsforeninger, der underpræsterer, kan over 10 år hurtigt koste 200.000 kroner i tabt afkast – for hver 1 million kroner man investerer”, siger Rune Wagenitz Sørensen, direktør hos Miranova Fondsmæglerselskab.

83% underpræsterer på 10 års sigt

Tabellen viser, at andelen af fonde, der klarer sig dårligere end deres sammenligningsindeks på 1 og 10 år, stiger til henholdsvis 74% og 83%, når de lukkede fonde medtages i analysen, og der justeres for levetid. Det er relevant for investor, at lukkede fonde indgår, da de er en del af paletten, når investor beslutter, hvilke fonde sparekronerne placeres i.

Baggrund for analysens konklusioner

I efteråret 2014 udgav Morningstar en analyse af danske investeringsforeningers afkast i forhold til deres sammenligningsindeks. Analysen viste, hvor mange afdelinger der med forskellige tidshorisonter leverer et afkast over eller under deres sammenligningsindeks. Som det er bekræftet i andre danske og udenlandske undersøgelser, underpræsterer de fleste foreninger.

I Miranovas analyse fremgår det, at færre fonde slår deres sammenligningsindeks, når vi justerer Morningstars tal for levetid og fonde der lukkes; såkaldt survivorship bias. Vores konklusion er på linje med andre undersøgelser: Når der justeres for lukkede fonde, falder andelen af fonde, der leverer merafkast.

Konklusionen om at andelen af fonde der underpræsterer når lukkede fonde inkluderes er helt på linje med en analyse fra Vanguard. Over en 15-årig periode stiger andelen af amerikanske fonde der underpræsterer fra 55 til 79 procent, når lukkede fonde inkluderes.

Konklusion  

  • De færreste fonde lever op til deres målsætning om merafkast – særligt når vi justerer for lukning.
  • Morningstar viser, at de få vindere leverer et beskedent merafkast, mens taberfonde virkelig taber stort.
  • En portefølje af fonde der underpræsterer er en rigtig dårlig portefølje – der er mange penge at vinde med ETF’er i stedet.

Sådan har vi gjort

Vi har lagt henholdsvis 10 og 105 lukkede fonde til Morningstars sammentælling af fonde på 1 års sigt (227) og divideret op i det antal fonde, der har overpræsteret på henholdsvis 1 og 10 års sigt. Alle tillagte fonde er lukket i samme periode, som Morningstars analyse dækker (31. juli 2014 og 10 år tilbage).

Vi har antaget, at 11 procent af de lukkede fonde har leveret merafkast med udgangspunkt i Morningstars konklusion herom. Vi har frasorteret institutionelle fonde og fonde med indeksstrategi (identificeret på fondenes navn).

Forskellen på Miranovas og Morningstars tal

Grunden til at Miranova medregner lukkede fonde og fonde med kortere levetid end 10 år er:

  • Der lukkes hvert år mange fonde, og de lukkede fonde underpræsterer oftest i forhold til deres sammenligningsindeks, hvorfor de bør tælles med.
  • Hyppig åbning og lukning giver kort levetid for fondene generelt set. De bør således medregnes, når man forsøger at svare på, hvor mange fonde der egentlig leverer merafkast over lange perioder.

Morningstar måler, hvor stor andel fonde der med en 10-årig historik har slået deres sammenligningsindeks. Både fonde med kortere levetid og fonde, der er lukket i perioden sorteres fra.

Hvor stor en andel af fonde, der har eksisteret i alle 10 år, har slået sammenligningsindekset?

Morningstars tal viser, at jo længere tidshorisonten er, jo flere fonde slår deres sammenligningsindeks. Men en masse fonde der lukkes tæller ikke med, og flertallet af fonde der lukkes underpræsterer.

Miranova måler, hvor stor andel fonde der har leveret et afkast over deres sammenligningsindeks de sidste 10 år. Fonde der er lukket i perioden eller har eksisteret mindre end 10 år tæller således også.

Hvor mange fonde, der har eksisteret i perioden, har slået deres sammenligningsindeks gennem 10 år?

Justering for lukkede fonde er en svær størrelse men vigtig for konklusioner om, hvor mange fonde der rent faktisk slår deres indeks. I 1995 skabte Mark M. Carhart en database for amerikanske fonde i Center for Research in Security Prices (CRSP). Målet med databasen var netop at dække behovet for data justeret for lukkede fonde. (http://www.crsp.com/about- crsp/history).

Det er vores opfattelse, at justeringen vi har foretaget skal tages med et gran salt, da det er svært at gøre præcist. Men det må ikke fjerne fokus fra, at selv med de mest favorable forudsætninger for at vise merafkast, underpræsterer størstedelen af fondene på kort såvel som lang sigt jf. Morningstars tal.

Miranova har forsøgt at finde og skabe data, der har samme kvalitet som hos CRSP, men det er svært. Selv med et ”perfekt” datasæt er det vanskeligt at opgøre nøjagtigt, hvor få fonde der leverer merafkast.

Om Miranova Analyse

Miranova Fondsmæglerselskab A/S er en uvildig forvalter. Vi analyserer løbende et væld af investeringsfonde, hvor langt størstedelen ikke lever op til vores krav og derfor ikke bliver benyttet i vores porteføljer. Med Miranova Analyse ønsker vi at være kritiske og stille vores viden til rådighed for alle investorer. Miranova vurderer investeringer ud fra flere kriterier, blandt andet:

  • Forventet afkast
  • Omkostninger
  • Gennemskuelighed
  • Risikospredning og bred eksponering
  • Ingen lån/gearing
  • Konkursrisiko (ingen finansielle kontrakter – kun aktier og obligationer)
  • Afkast i forhold til sammenligningsindeks
  • Skat
  • Lovgivning
  • Investeringsstrategi

Ansvarsfraskrivelse

Denne publikation skal ikke opfattes som en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.

 


1 Dalbar 2015 ”Quantitative Analysis of Investor Behavior”.

2 Note: Baseret på Morningstars analyse fra 21. oktober 2014 (Performanceanalyse af aktivt forvaltede aktiefonde fra hjemlige investeringsforeninger) og justeret med Miranovas optælling af lukkede fonde fra IFBs database i samme periode, Morningstars analyse dækker.

3 Note: Se note i Tabel 1.

4 Kilde: Vanguard 2015.