Abstract

Over 100 mia. kroner er investeret i danske aktive investeringsfonde, der opererer uden et sammenligningsindeks.

Investorerne kan dermed ikke afgøre, om de reelt får et merafkast i forhold til markedet for den pris, de betaler.

Konklusion

Analysen konkluderer, at en del investeringsfonde i danske investeringsforeninger har valgt at operere uden et sammenligningsindeks. Dermed har investorerne ingen chance for at afgøre, om fondene rent faktisk leverer et tilfredsstillende afkast.

Herudover opererer en del fonde med et misvisende sammenligningsindeks, der slører, at fondene faktisk ikke leverer et merafkast. I alt 38 fonde ud af 269 i analysen har fravalgt et sammenligningsindeks. Det svarer til en formue på 100 mia. kr., der reelt investeres i blinde.

Investeringsforeninger med en aktiv forvaltningsstrategi bør naturligvis i videst muligt omfang benytte sig af et sammenligningsindeks (benchmark). Disse fonde forsøger at skabe et ekstra afkast og har højere omkostninger end passive fonde. Derfor bør de for gennemsigtighedens skyld gøre det klart for kunderne/investorerne, hvorvidt de formår at slå et benchmark – altså klarer sig bedre end markedet.

Desværre fravælger flere danske investeringsforeninger at bruge et sammenligningsindeks. Det fører til mindre gennemsigtighed, og foreningerne tjener dermed penge uden at stå til ansvar for, om de præsterer godt eller dårligt.

Analysen er foretaget af de seks største udbydere af investeringsforeninger i Danmark[1]: Danske Invest, Nordea Invest, Nykredit Invest, Jyske Invest, Bankinvest og Sydinvest. Dataene, der ligger til grund for analysen, består af foreningernes egne data i dokumentet ”Central investorinformation” og diverse faktaark. Data inkluderer 269 aktive investeringsfonde[2].

Én investeringsforening med 80 mia. uden sammenligningsindeks

Danske Invest er den forening, der har flest afdelinger/fonde uden et sammenligningsindeks. Af analysen fremgår det, at 20 ud af 86 afdelinger[3] opererer uden et sammenligningsindeks. Det vil sige, at investorer hos Danske Invest har vanskeligt ved at gennemskue, om det leverede afkast er godt eller skidt i næsten hvert fjerde tilfælde.

I alt er 100 mia. kr. investeret i fonde uden sammenligningsindeks, som det fremgår af figur 1 herunder:

Sammenlignelige fonde med og uden sammenligningsindeks

Et argument for at operere uden sammenligningsindeks er, at der ikke eksisterer et repræsentativt sammenligningsgrundlag for fonden. Argumentet holder dog ikke altid. Herunder er en række konkrete eksempler på sammenlignelige fonde både i samme forening og på tværs af foreninger, hvor den ene fond har fravalgt et ellers tilgængeligt sammenligningsindeks.

Nordea Invest Globale Udbytte Aktier

Nordea Invest Globale Udbytte Aktier forvalter investeringer for 2.059 mio. kr.[4] Afdelingens mål er: “[…] gennem en udvælgelse af selskaber med stort indtjeningspotentiale at give investorerne et højt, langsigtet udbytte, der overstiger det gennemsnitlige globale aktieafkast”[5].

Fonden tilstræber altså at opnå et afkast, der overstiger det gennemsnitlige globale aktieafkast, men har trods den målsætning fravalgt at sammenligne fondens afkast med et tilgængeligt sammenligningsindeks over globale aktier.

Danske Invests Global Højt Udbytte har som mål: ”[…] at skabe et afkast, der mindst svarer til afkastet for det globale marked for aktier med højt udbytte”[6]. Afdelingen har altså et mål og en investeringsstrategi, der i høj grad minder om Nordeas afdeling, men har i modsætning til konkurrenten valgt at operere med et sammenligningsindeks.[7]

(Nordeas afdeling har eksisteret siden 1985.)

Danske Invest Engros Flexinvest Korte Obligationer

Danske Invest Engros Flexinvest Korte Obligationer er den største fond i analysen uden et sammenligningsindeks. Som investor kan man dermed ikke gennemskue, om den aktive styring af formuen overhovedet skaber værdi.

Afdelingen administrerer over 24 mia. kroner[8] og investerer hovedsageligt i obligationer med kort løbetid. Den årlige omkostning på 0,7 procent er omkring det tredobbelte af en indeksfond og giver således en ekstra indtjening til Danske Invest.

Fonden har en “kusine” ved navn Danske Invest Danske Korte obligationer, som også er aktivt styret og overlapper en stor del af samme investeringsområde. Denne fond har modsat Danske Invest Engros Flexinvest Korte Obligationer valgt at operere med et sammenligningsindeks.

Det sammenligningsindeks afslører dog, at fonden ikke har formået at slå markedet siden opstarten i slutningen af 2004[9].

Investeringspolitikerne, der ligger til grund for fondene, begrænser naturligvis Danske Invest Danske Korte Obligationer til obligationer udstedt i danske kroner og Euro, og fonden må i øvrigt ikke placere mere end 20% af midlerne i erhvervsobligationer.

Danske Invest Engros Flexinvest Korte Obligationer må placere op til 50% af formuen i erhvervsobligationer og må investere bredt i obligationer. Fonden har dog valgt at placere over 80% i danske obligationer opgjort pr. 30. december 2015 – altså en sammensætning af aktiver, der minder uhyre meget om Danske Invest Danske Korte Obligationer.

Danske Invest Engros Flexinvest Korte Obligationer har et afkast, der ligger under Danske Invest Danske Korte Obliga- tioner i perioden fra opstarten i oktober 2006 til udgangen af januar i år. Det er dog umuligt at afgøre, om fonden har gjort det bedre end sit sammenligningsindeks, når den intet har.

Disse eksempler illustrerer, hvor svært det er for en investor at sammenligne to produkter – fra samme forvalter/forening – hvor fondene ellers minder meget om hinanden.

Noter til analysen

Formue er opgjort pr.:

  • Danske Invest: 10/2/16 og 15/2/15.
  • Nordea Invest: 31/12/15.
  • Nykredit Invest: Ultimo 1. halvår 2015.
  • Jyske Invest: 29/1/16 og 31/1/16.
  • Bank Invest: 17/2/16 (Faktaark dateret denne dato, AuM opgjort på faktaark).
  • Sydinvest: 17/2/16.

Bilag 1

Sammenligning af fonde med og uden benchmark:

  • Danske Invest Engros Flexinvest Korte Obligationer (26 mia. kroner)
    • Flexinvest korte har ikke et benchmark, og formuen i fonden pr. 15/2-2016 er 24,1 mia. kroner.

 

Kilde:

Danske Invest: http://www.danskeinvest.dk/web/show_fund.produkt?p_nId=905p_nFundgroup=75p_nFund=1317 og http://www.danskeinvest.dk/web/show_fund.produkt?p_nId=905p_nFundgroup=10p_nFund=2887

Kan sammenlignes med:

Danske Invest Korte Obligationer: http://www.danskeinvest.dk/web/show_fund.produkt?p_nId=905p_nFundgroup=75p_nFund=1317

Nordea Invest Globale Udbytte Aktier (2.059 mia.)

  • ”Afdelingens mål er gennem en udvælgelse af selskaber med stort indtjeningspotentiale at give investorerne et højt, langsigtet udbytte, der overstiger det gennemsnitlige globale aktieafkast.”
  • Kilde: http://goo.gl/cqJkyl
  • Afdelingens mål er at give investorerne et udbytte, der overstiger det gennemsnitlige globale aktieafkast, men har valgt ikke at have et sammenligningsindeks.
  • Under forvaltning: 2.059 mia. kroner (pr. 31/12-2015).
  • Kan sammenlignes med Danske Invest Global Højt Udbytte: http://www.danskeinvest.dk/web/show_fund.produkt?p_nId=905p_nFundgroup=75p_nFund=4220

 


1 PFA er udeladt af analysen.

2 21 indeksfonde er udeladt af analysen.

3 Tallet er baseret på aktivt investerende fonde.

4 Formue pr. 31/12 jf. afdelingens hjemmeside.

5 Nordea Invest: http://goo.gl/dfnXW5

6 http://www.danskeinvest.dk/web/show_download.kid?isin=DK0060577484lang=da

7 Danske Invest Globale Højt Udbytte Benchmark: MSCI World High Dividend Index inklusive nettoudbytter, jf. http://goo.gl/Mo6baf

8 Formue (mio.) DKK pr. 16.02.2016 – http://goo.gl/Vi6ip6

9 Se bilag 1.