Hele fem gange er Lionel Messi kåret som verdens bedste fodboldspiller. Kunne man efter den første kåring have forudset hans fremragende karriere? Ja, tænker man, hans evner er jo åbenlyse. Kan vi overføre det ræsonnement til investering? Det vil sige: skal vi vælge de investeringsfonde, der historisk har præsteret bedst?

Mennesker baserer forventninger til fremtiden på viden om fortiden. Vi kan ikke sætte os ind i alt, så vi lytter til andres vurderinger. ”Bedst i test” fanger vores blik. Men er metoden nyttig, når vi skal investere? Hvad siger eksperterne?

Morningstar bedømmer alverdens investeringsfonde på historiske resultater. Det samme gør investorer: Kun fonde med topkarakter (fire eller fem stjerner) tiltrækker nye midler. Så investorer evaluerer fonde og fodboldspillere efter samme princip: De tidligere vindere forventes at være de bedste i morgen. Morningstar udpeger de bedste fonde. Køb dem. Hvor svært kan det være?

Situationen er et glimrende eksempel på, at vi mennesker er designet til at være dårlige investorer. Det relevante spørgsmål er ikke ”hvilke fonde har gjort det bedst?”. I stedet skal du spørge dig selv: ”er fortidens resultater nyttige til at identificere fremtidens vindere?”. Svaret finder du i figuren.

Billede blog 9 maj 2016

Kilde: Vanguard, baseret på tal fra Morningstar.

Figuren viser, hvordan de topratede fonde har klaret sig, efter de modtog høj rating. En topratet fond har ikke større sandsynlighed for at blive en vinder i fremtiden – i så fald ville søjlerne til venstre i figuren være markant højere. Med andre ord så holder Messi-logikken ikke, når vi taler om investeringsfonde.

Investeringsfonde – rådgivning eller salg?

God rådgivning og investering hviler på fakta. Hvem rådgiver omkring (eller sælger) investeringsfonde i Danmark? Det gør hovedsagelig bankerne, der udbyder mere end 95% af alle foreninger.

Investeringsfonde benyttes i stor stil af bankerne i deres forvaltning, og bankerne flytter kundernes penge fra fonde med lav rating til fonde med høj rating. Bankerne får provision for at sælge fonde, så de sælger de fonde, folk vil have. Og det er fonde med høj rating! Fortidens vinderfonde fremhæves, og Messi-logikken sørger for resten. Det er en ulykkelig situation for investorerne.

Jyske Invest – fra dyrt til dyrere

Det er en del af bankernes verdensbillede, at den skal ”smide fonde med dårlige afkast på porten og flytte pengene til dem med gode afkast”. Det er en god salgshistorie. Og investorer gør det på egen hånd. Det taler til vores logiske sans. Men figuren ovenfor viser, at det er en tvivlsom strategi.

I mandags kunne man i Børsen læse om Miranovas analyse, hvor Jyske Invest har lukket seks fonde med dårlige afkast. Og flyttet investorernes penge over i andre Jyske Invest fonde. Jyske argumenterede for, at de lukkede fonde havde for høje omkostninger. Og derefter blev kundernes penge flyttet over i fonde der har… HØJERE omkostninger! En af de fonde, som pengene blev flyttet over i, har gennem 25 år underpræsteret i forhold til sammenligningsindekset (markedet). Mon ikke det efter 25 års forgæves forsøg er på tide at erkende, at man ikke kan skabe ekstra afkast og sænke de høje omkostninger?

Der er kun én parameter, som investorer kan bruge som et sikkert pejlemærke, når de skal vælge fremtidens vinderfonde. Og det er lave omkostninger. Men den historie vil bankerne aldrig markedsføre. For lave fondsomkostninger er lig lavere indtægter for banken. Man kannibaliserer ikke sin egen indtjening frivilligt.

Mennesker er i udgangspunktet uegnede til at være investorer. Vi bruger Messi-logik. Vi henvender os i banken for at investere sparepengene. Bankerne skræddersyr løsningerne, så de er bedst mulige. For banken.

Det kan vi alle gøre noget ved. Det gør vi i Miranova.