NYHEDER OM FORMUEPLEJE
Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.
Midtvejsstatus 2020
Når politikere verden over gennemfører tiltag, der begrænser samfundsaktiviteterne i en uhørt grad uden en klar køreplan for den videre vej frem, bliver alle typer af investeringer ramt. Ikke desto mindre har det seneste kvartal bragt store stigninger på både aktier og obligationer i kølvandet på de voldsomme markedsfald i første kvartal. Mange undrer sig [...]
Når politikere verden over gennemfører tiltag, der begrænser samfundsaktiviteterne i en uhørt grad uden en klar køreplan for den videre vej frem, bliver alle typer af investeringer ramt.
Ikke desto mindre har det seneste kvartal bragt store stigninger på både aktier og obligationer i kølvandet på de voldsomme markedsfald i første kvartal. Mange undrer sig over, at det ikke er gået værre i lyset af den hårde økonomiske opbremsning. Men de finansielle markeder følger sjældent en snorlige og forståelig vej mod stadig nye højder.
Lad os se nærmere på, hvordan det er gået.
Obligationer
Efter corona-knubs er de højt ratede virksomheds-obligationer (investment grade) kommet fint retur og ligger på samme niveau som ved årets begyndelse efter en stigning på 5% i årets andet kvartal. Det er glædeligt, da obligationer med høj kreditsikkerhed udgør den mest stabile del af porteføljen.
Højrenteobligationer er steget med næsten 10% de seneste tre måneder, men mangler fortsat godt 5% for at være tilbage på nytårsniveauet. Prisen for at eje højrenteobligationer er, at de svinger mere end deres stabile lavrente-fætre, hvilket kan medføre kursfald i dårlige perioder som i år, men bedre afkast over tid.
Det er tankevækkende, at det samlede obligationsafkast de seneste 18 måneder er godt 4%, og over de seneste fem år små 10%. Begge tal er på linje med de langsigtede afkastforventninger for obligationerne (den effektive rente), som i dag er godt 2% p.a.
Aktier
I skrivende stund er aktier nede med 10% i år efter en optur på 15% siden marts. Som beskrevet i vores seneste blog har Corona-udfordringerne ramt aktiemarkedets sektorer ujævnt, og mellemtider bliver hurtigt uaktuelle. Eksempelvis er aktier i nye markeder steget med næsten 10% siden 30. juni!
Der er flere måder at vinkle aktiemarkedets seneste udvikling på. For mig er forskellen mellem de såkaldte vækst- og valueselskaber særligt iøjnefaldende. Sidstnævnte er faldet bag af dansen de seneste år og i særdeleshed i år. En value-investor som Warren Buffett er nede med hele 20% i år.
Er value-investering passé? Kommer de største vækstselskaber, de såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google), til at overtage verdensherredømmet? Følgende tabel illustrerer de største amerikanske selskabers dominans i 2020:
Figuren viser en underopdeling af de 500 største USA-selskaber med tilhørende nøgletal. Det er klart, at giganterne i Top 10 har trukket læsset med et afkast på næsten 10% i år (kolonne længst til højre), hvor median-afkastet for alle selskaberne i S&P 500-indekset ses at være -11%. Det også klart, at markedet priser de største selskaber særdeles højt, hvad enten vi ser på forholdet mellem kurs og indtjening (P/E) eller kurs og indre værdi (P/B).
Value-investering hviler på et tidløst koncept om at købe relativt billige selskaber. Det kommer aldrig til at gå af mode trods stiv modvind på det seneste. Det svære er at forstå og forlige sig med, hvor længe og hvor udtalt markedet kan køre ud ad en tangent og udfordre bestemte strategier. Jeg er derfor ganske fortrøstningsfuld som investor med bred eksponering til hele aktiemarkedet, ikke mindst value- og den brede hale af mindre og mellemstore virksomheder, der med nøgletalsbriller på er relativt mere attraktive end vi har oplevet i mange år.
/Jesper
Et splittet aktiemarked – risikospredning på godt og ondt
At sprede risikoen på sine investeringer er fornuftigt. Men det er ikke altid lige let at se på, når aktiemarkedet slår krumspring. Nu og da er det godt at minde sig selv om, at vi investerer i tusinder af aktier, fordi det er svært at forudsige, hvilke dele af markedet der kommer til at levere [...]
At sprede risikoen på sine investeringer er fornuftigt. Men det er ikke altid lige let at se på, når aktiemarkedet slår krumspring. Nu og da er det godt at minde sig selv om, at vi investerer i tusinder af aktier, fordi det er svært at forudsige, hvilke dele af markedet der kommer til at levere de højeste afkast.
I de seneste måneder er aktiemarkedet opdelt med nogle enorme forskelle. Nederst ligger kategorier som value, olie, Europa, nye markeder og små selskaber. Øverst ligger vækst, medicinal, store amerikanske teknologiselskaber og danske aktier (særligt medicinal).
Men er der noget nyt i opdelingen? Og hvor mange år kan den slags stå på, hvor sektorer eller store regioner afviger flere procentpoint om året? Mange år. Eller sagt på en anden måde – oftest flere år end man som investor har god tålmodighed med.
Flere procentpoints forskel om året gennem et årti
En af vores amerikanske investeringskollegaer har for nylig beskrevet store forskelle over mere end et årti ad gangen, som du kan læse om i denne artikel. Her er nogle af de håndplukkede ekstreme eksempler:
- 1970-1987: Selskaber fra udviklede markeder, bortset fra Nordamerika, leverede efter inflation fem procentpoint mere årligt end store amerikanske selskaber (S&P500)
- 2013-2020: Store amerikanske selskaber leverede ni procent årligt mod minus to procent på nye markeder
- 2000-2010: Omvendt af ovenfor – store amerikanske selskaber leverede minus to procent årligt mod otte procent for nye markeder
Særligt perioden i 1970’erne og 1980’erne bemærker sig med en stor forskel på ca. fem procentpoint per år gennem 17 år! Her kunne det se fjollet ud at have amerikanske aktier i porteføljen, hvilket var helt omvendt gennem de sidste syv år, hvor vi netop har set stor fremgang i amerikanske aktiekurser. Se gerne figurerne til sidst i indlægget, intet tegner pointen op som en stor søjle ved siden af en lille!
Lige nu kan vi alle sammen se, at det fx er medicinalaktier, der er lykken, og danske aktier har i år givet tankevækkende høje afkast. Eller rettere sagt, medicinalselskaber og danske aktier har været lykken indtil videre i år, så hvorfor havde vi ikke flere af dem i porteføljen?
Der er altid noget sødt og surt
I velspredt portefølje er der altid noget, der ser enten fantastisk eller kedeligt ud undervejs. Høje afkast i udvalgte dele af aktiemarkedet ser oftest indlysende ud, EFTER det er sket.
De sidste fem år har amerikanske aktier overpræsteret i forhold til andre regioner og også i forhold til danske aktier. Bemærk i figuren, at det først er omkring sommeren 2019, at danske aktier klemmer sig forbi nye markeder og herefter går afkast amok – i særdeleshed med få selskaber, som Novo, til at trække læsset.
Kilde: MSCI
Vi styrer investeringerne ud fra risiko og fornuft. Ingen kortsigtede taktikker og væddemål og ikke for mange penge i snævre markeder med stor koncentration i enkelte selskaber. Selv brede markeder kan underpræstere flere procentpoint om året i mange år, har vi set. Jeg vil ikke lade mig forføre af historiefortælling med ræsonnementer om at en given branche kommer til at levere høje afkast fremover. Eller anskue høje historiske afkast som rettesnor for, at den slags fortsætter. Jeg tror, det er at forsimple en utrolig kompleks verden.
Spredning kan se fjollet og genialt ud undervejs, særlig når man måler midt i den storm, vi har oplevet siden februar. Splittelsen af aktiemarkedet kan vare ved i flere år ad gangen – eller den kan være overstået på kort tid. Ingen kan vide, om det er medicinal- og teknologiaktier der fortsætter flyveturen. Eller om det er valueselskaber og nye markeder, der efter et slattent årti vender stærkt tilbage. Spredning er almindelig sund fornuft baseret på det faktum, at aktiemarkedet er utrolig vanskeligt at forudsige.
Fortsat god sommer!
Sådan finder du (ikke) de bedste investeringer
Her er en investerings-quiz med tre købs-muligheder til dig: Køber du? (del 1) #1: En aktiefond med følgende filosofi: ”…efter en gennemgribende analyse af offentligt tilgængeligt materiale udvælges de selskaber, som kan købes væsentligt under deres reelle værdi…” P.S. Fonden slog markedet med ca. 10% hvert år syv år i træk op til finanskrisen. #2: [...]
Her er en investerings-quiz med tre købs-muligheder til dig:
Køber du? (del 1)
#1: En aktiefond med følgende filosofi: ”…efter en gennemgribende analyse af offentligt tilgængeligt materiale udvælges de selskaber, som kan købes væsentligt under deres reelle værdi…” P.S. Fonden slog markedet med ca. 10% hvert år syv år i træk op til finanskrisen.
#2: En dansk hedgefond med ”…en målsætning om at skabe et absolut positivt afkast gennem strategier i stats- og realkreditobligationer samt afledte finansielle instrumenter…” P.S. Fonden steg med 40% i årene 2016-2018 stort set uden negative måneder.
#3: Et internationalt medicinalselskab i krise får ny topdirektør. P.S. Den nye direktør er dansk, og den succesfulde farma-virksomhed han forlod fik tredoblet sin aktiekurs i løbet af de to år, han holdt rorpinden.
Spørgsmål: Er disse tre cases noget for dig? Med andre ord: Køber du?
Vi elsker en god historie
Fælles for de tre muligheder er, at der knyttes en afkast-historie til, der får mundvandet til at løbe. Slå markedet med 10% hvert år? Positivt afkast på 40% uden dårlige måneder? Flerdobling af formuen på et par år? Ja tak, ja tak og ja tak! Det er da til at forstå. Selv ikke en finansiel rådgiver og hans evindelige på-den-ene-og-den-anden-side snak kan ødelægge den gode følelse: Resultaterne taler for sig selv, ikke?
Inderst inde ved vi alle, at markederne er uhyrligt komplekse. Flere investorer har i den seneste tid fortalt mig, at ”nu har jeg endegyldigt opgivet at forstå aktiemarkedet”. Det kan jeg godt forstå. Så er det rart med en enkel og overbevisende historie, der er vanskelig at skyde ned. Som i de tre eksempler ovenfor.
Hvad er problemet?
Den trofaste læser vil vide, at jeg ofte har diskuteret problemet med godt-afkast-på-det-seneste måden at ræsonnere på, se f.eks “Aktive forvaltere er ikke som Magnus Carlsen” og “Kommentarer om afkast i 2018“.
Min pointe er ikke at stille spørgsmål ved tidligere afkast eller en god forklaring herpå. Problemet opstår først, når vi tager det tilsyneladende uskyldige skridt at forlænge historien ind i fremtiden: når vi fortæller os selv, at ”derfor bliver det også sådan fremover”. For netop det er undersøgt af forskere verden over, og de kommer alle frem til det faktum, at man giver sig selv ringe chancer for at opnå ekstra afkast ved at jagte tidens vinderfortællinger.
Det tema er ekstra aktuelt i år, hvor der er store forskelle på tværs af markederne, og hvor det er let at forelske sig i de seneste måneders vindere, eksempelvis danske medicinal- og amerikanske tech-aktier.
Køber du? (del 2)
Jeg skal spare dig for en større omgang tal-massage for at understøtte mit budskab. I stedet vil jeg løfte sløret for hvordan det sidenhen gik med de tre købsmuligheder ovenfor:
#1: Der er tale om Sparinvest Value Aktier, der nærmest havde gudestatus for 10 år siden. Efter de suveræne afkastår væltede pengene ind i fonden. P.S. Fonden halter mere end ca. 3% efter markedet siden 2010.
#2: Den prisbelønnede Nykredit Alpha Mira-fond. P.S. Siden maj 2019 har fonden mistet hele afkastet på de 40% fra de forgangne tre år.
#3: Kåre Schultz var direktør i Lundbeck i 2015-2017, hvor aktien tordnede i vejret, og skiftede så til Teva Pharmaceuticals. P.S. Siden er Teva aktien faldet med ca. 20%, hvor farma-aktier i samme periode er oppe med 25%.
Halte stort efter markedet de seneste ti år? Mistet gevinst på 40% på godt et år? Et tab på 20% når markedet stiger med 25%? Nej tak, nej tak og nej tak!
Hvis DU købte dem efter den indledende salgstale, fordi du satte lighedstegn mellem den flotte historik og fremtidigt merafkast til dig, så endte du med Sorteper på hånden.
Pas på, når din hjerne uden anstrengelse æder enkle succesforklaringer råt. Oftest sidder du tilbage med historien: ”Heldigvis har jeg fjorårets vinderaktie i min portefølje. Desværre købte jeg den først i år”. Og den er ikke sjov at fortælle.
/Jesper
P.S. Jeg har intet at udsætte på nævnte fonde eller selskaber. Modvind er uundgåeligt i perioder, når tilfældigheder spiller en væsentlig rolle. Hvilket i høj grad er tilfældet med investering.
Nu skal værdien af ”alternative investeringer” frem i lyset
Finanstilsynet vil gennemføre en ”undersøgelse af pensionssektorens løbende værdiansættelse af alternative investeringer”. Men når dagen er omme, kan ingen opgøre en retvisende værdi på illikvide investeringer på daglig basis, fordi vi ikke kan se kursen på en børs. Jeg har længe været skeptisk over for den måde, risikoen af ”alternative investeringer” anskues på, det vil [...]
Finanstilsynet vil gennemføre en ”undersøgelse af pensionssektorens løbende værdiansættelse af alternative investeringer”. Men når dagen er omme, kan ingen opgøre en retvisende værdi på illikvide investeringer på daglig basis, fordi vi ikke kan se kursen på en børs.
Jeg har længe været skeptisk over for den måde, risikoen af ”alternative investeringer” anskues på, det vil sige: ejendomme, vindmøller, infrastrukturprojekter, kapitalfonde – alt muligt, som ikke er børsnoteret.
Lad mig slå fast: Jeg er for alle investeringerne – de giver mening fra et investorperspektiv. Jeg er dog skeptisk overfor, om de virkelig er uafhængige af udviklingen på aktiemarkedet, som mange tror. Ligeledes om de er mere stabile i værdi, eller at man kan få et bedre risikojusteret afkast end på børsnoterede investeringer.
Nu er der kommet et udspil fra Finanstilsynet, som tyder på, at jeg ikke er den eneste, der løfter et øjenbryn. Her midt under coronakrisen varsler Finanstilsynet nemlig, at det vil gennemføre en ”undersøgelse af pensionssektorens løbende værdiansættelse af alternative investeringer”.
Og det vil Finanstilsynet nu se på.
»Pensionsselskaberne skal i forbindelse med undersøgelsen redegøre for udviklingen i værdiansættelsen af deres alternative investeringer (…) I den forbindelse skal selskaberne bl.a. oplyse hvilke markedsdata, de har lagt til grund for værdiudviklingen, og hvordan de har taget højde for ændringer i risikobilledet i forbindelse med covid-19,« skriver tilsynet.
Men hvordan ved man, hvad en kontorejendom i Sydtyskland er værd lige nu – på et tidspunkt da millioner af mennesker har fået smag for hjemmearbejde, og behovet for kontorpladser er blevet mindre – hvem ved i hvor mange år frem?
Og hvordan opgør man den aktuelle værdi af en solcellepark i Spanien – på et tidspunkt, da de sydeuropæiske statsbudgetter er pressede, og risikoen for beskårede tilskudsordninger alt andet lige er steget?
Jeg tænker, at opfattelsen af, at alternative investeringer giver et stabilt afkast, kommer af, at man ikke rigtigt kan opgøre værdien fra dag til dag, eller bare fra måned til måned. Og så ser det roligt ud.
Der findes ikke et validt prisindeks for f.eks. erhvervsejendomme eller solcelleparker, der er ikke nok ensartede handler til at danne indekset. Selv hvis vi kan observere historiske værdiudsving, er det stadig ikke fyldestgørende for at vurdere risikoen på en sådan investering.
Hvis du ringede til din ejendomsmægler en gang om dagen i marts for at få en pris på din ejendom, ville du få forskellige svar, da aktiemarkedet svingede 5-10 procent om dagen. Og der var utvivlsomt dage, hvor der ikke var købere til din solcellepark. Skal man så bare bruge gårsdagens gæt på værdien som stedfortræder for dagens gæt? Eller et nul?
Der er ingen nemme svar. Men selv med gode svar på værdiudviklingen, fortæller det os ikke – i god tid – at vi lige pludselig har svært ved at leje hoteller og kontorejendomme ud. Min pointe er, at vi ikke bør opfatte manglende data (ingen købere!) som stabilitet. Vi bør investere med det perspektiv, at alternativer ikke nødvendigvis er mere stabile eller sikre – vi kan bare ikke observere udsvingene, og risikoen er ligeså uhåndgribelig som på aktier.
Link til indlægget på Finans.dk: Nu skal værdien af “alternative investeringer” frem i lyset
Vilde aktieudsving er ikke noget nyt
For en uge siden kom det amerikanske jobtal for maj måned. Eksperterne var enige om 7-8 mio flere arbejdsløse på bagsmækken af reduceret økonomisk aktivitet. Men heller ikke denne gang fik økonomerne ret. Tallet viste sig at være 2,5 mio. færre arbejdsløse i USA. Ja, færre. Markedet reagerede prompte og sendte aktier yderligere op. Siden [...]
For en uge siden kom det amerikanske jobtal for maj måned. Eksperterne var enige om 7-8 mio flere arbejdsløse på bagsmækken af reduceret økonomisk aktivitet. Men heller ikke denne gang fik økonomerne ret. Tallet viste sig at være 2,5 mio. færre arbejdsløse i USA. Ja, færre. Markedet reagerede prompte og sendte aktier yderligere op.
Siden de store bøllebank i marts, hvor aktier dykkede mere end en tredjedel, er det kun gået en vej. Selv efter indeværende røde uge er aktier steget 30% siden bunden og har hentet størsteparten af det tabte ind på rekordtid. Det samme gælder for obligationer, hvor de sikreste af slagsen nu er tilbage ved årets udgangspunkt.
Det har været vildt mange gange før
Mange er forundrede over udviklingen i år. Nej, ALLE er forundrede. Kan det virkelig falde som en sten og skyde op som en raket på kort tid? Et kig i historiebøgerne siger JA:
- I 1980 lagde aktier ud med at falde 17%. Et skidt aktieår? Tværtimod, det sluttede med en samlet stigning på +32% for hele året (!)
- I 1987 faldt aktier med mere end 30% i ugen med den berygtede Black Monday. Alligevel endte året med +6% på aktier. Hvem husker det?
- I 2001, i kølvandet på den bristede IT-boble, fik aktier en positiv start, faldt herefter 19%, steg så med 19% for at kollapse med 26% derefter.
- Efter en rundbarbering i 2008 smed markedet yderligere 28% i de første par måneder af 2009. Endnu et katastrofeår? Efter et kursridt på +67% endte året i +26% totalt. Og i dag er vi alle eksperter der kan se, at finanskrisen hermed var overstået.
Er det værste overstået i denne omgang, eller vil vi få en ny tur sydover? Den er straks sværere.
Derfor kan markedet have ret
Corona-udviklingen frem til i dag har vist sig at være mindre foruroligende, end selv de mest optimistiske eksperter turde håbe på for tre måneder siden. Usikkerheden er der bestemt fortsat, men den er mindsket betragteligt. Dermed kan midler, som ellers var trukket ud af markederne til likviditetsberedskab, komme tilbage i markedet. Hvor der i marts var travlt ved udgangen, har der de seneste måneder været travlt ved indgangen. Men det kan hurtigt vende, som vi har set.
Politikere verden over er gået all-in på at barbere renterne helt i bund via massive støtteopkøb. Det vil alt andet lige gøre aktier mere attraktive end det traditionelle likvide alternativ, nemlig obligationer med høj sikkerhed.
Der er således gode grunde til et aktie-comeback. Der skal dog yderligere 15% stigning til, før globale aktier er tilbage på niveauet før Corona brød ud.
Min huskeliste
Er det overhovedet nødvendigt at have en skarp mening om markedet her og nu og til alle tider for at opnå succes som investor? Svaret er nej. Men vores behov for sikre pejlemærker og en rolig vejviser stiger, når verden forandres i et raskt tempo.
Følgende er på min huskeliste, når det kommer til investering i lette og svære tider:
- Jeg kan ikke forudse, om markedet skal op eller ned
- Jeg kan ikke vide, om udsvingene bliver skræmmende eller søvndyssende
- Jeg kan ikke høre en klokke ringe, når en op- eller nedtur vender
- Hvis man får til opgave at designe et system, der skal forvirre og ydmyge flest mulig mennesker på kortest mulig tid, så er aktiemarkedet et ret godt bud
2020 har været et helt ekstraordinært investeringsår, og vi er end ikke halvt igennem det. Men vilde ting er sket før, og hver gang føltes det anderledes på en ny måde. Og det vil næppe forandre sig.
Aktiemarkedet giver sjældent mening. Og det behøver det heller ikke gøre, for at du og jeg kan nå vores mål som investorer over tid.
Vi holder os til planen og er klar til flere uforudsete hændelser!
/Jesper
Om aktiemarkedet vidt og bredt
Vi er nok mange, der klør os i nakken, når vi prøver at forstå udviklingen på de finansielle markeder for tiden. De stærke meninger om, at det kommer til at gå meget værre synes at fortone sig i takt med, at aktiemarkederne genvinder noget af det tabte terræn. Hvad er det rigtige at gøre herfra? [...]
Vi er nok mange, der klør os i nakken, når vi prøver at forstå udviklingen på de finansielle markeder for tiden. De stærke meninger om, at det kommer til at gå meget værre synes at fortone sig i takt med, at aktiemarkederne genvinder noget af det tabte terræn. Hvad er det rigtige at gøre herfra?
Nogle benytter anledningen til at bundfiske enkeltaktier (læs: Norwegian), mens andre satser på den seneste tids vindere (læs: Amazon). Ingen af delene er min kop the, men jeg har forståelse for, at det kan være mere underholdende end at bette på færøske fodboldkampe, mens vi venter på sporten.
Det er aktier inden for sundhed og IT/teknologi, der har klaret sig bedst de seneste måneder. De dele af aktiemarkedet, der er tungt repræsenteret i disse sektorer, har holdt skindet på næsen. Det inkluderer danske aktier – der i dag udgøres af omtrent 50% sundhed/biotek – og amerikanske vækstaktier, hvor de store IT-giganter hører hjemme.
Men langt hovedparten af aktiemarkedet ligger i dag fortsat 15% lavere end ved årsskiftet. Det gælder aktier i Europa. Det gælder nye markeder, store som små selskaber. Og det gælder amerikanske value-selskaber, hvor Warren Buffett traditionelt har fundet sine kæpheste. Aktiemarkedet har ikke overset corona-krisen, selvom den værste pandemifrygt har lagt sig.
Strategier med risikospredning på alle dele af aktiemarkedet bliver altid udfordret, når der er store forskelle på de forskellige dele af markedet. Hvorfor ikke bare tanke porteføljen op med aktier, der har gjort det bedst, i dette tilfælde fra IT og medicinal, og få en god, varm følelse i kroppen? Hvorfor have industri-, finans- og energiselskaber i depotet, altså sektorer der har fået drøje nyrehug?
Et godt svar er, at alle traditionelle nøgletal indikerer, at forskellen mellem value og vækstselskaber i dag er ekstrem: Prisen pr. indtjeningskrone i vækstselskaber i forhold til value er højere, end hvad vi har set de seneste 50 år. Det vil jeg gå i dybden med i en kommende blog.
Et andet godt svar er, at det historisk har været en skidt langsigtet strategi at købe de dele af markedet, som på det seneste har gjort det bedst. Hvis du havde fulgt en køb-vinderne strategi efter den seneste store krise (finanskrisen), havde du holdt nallerne helt fra – gæt selv! – amerikanske vækstselskaber, som vi nu kan se blev vinderne efterfølgende.
Men den allerbedste grund til at investere bredt er, at man undgår at blive ramt hårdt og vedvarende af uheldige begivenheder, som ingen med rimelighed kan forudse.
Den berømte forfatter Mark Twain mistede hele sin betragtelige formue og lidt til på at købe snævert ind i enkeltaktier. Han sagde bl.a. nej tak til muligheden for at investere i det første selskab baseret på en nymodens opfindelse kaldet telefonen til stor efterfølgende ærgrelse. Han opsummerede sine investor-erfaringer med vanlig korthed og præcision:
”There are two times in a man’s life when he should not speculate: when he can’t afford it, and when he can.”
God pinse til alle!
/Jesper
