NYHEDER OM FORMUEPLEJE
Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.
Analysen som banken ikke ønsker, at du ser
I min seneste blog så vi, at aktive aktieforeninger ikke kan følge med markedet. Det er et problem, for det kan deres konkurrenter – indeksfondene – faktisk godt. Flere har i forlængelse heraf spurgt til dokumentation for, at problemet er så omfattende som hævdet. Værsgo’ at læse videre! SPIVA Standard & Poors Indices vs [...]
I min seneste blog så vi, at aktive aktieforeninger ikke kan følge med markedet. Det er et problem, for det kan deres konkurrenter – indeksfondene – faktisk godt.
Flere har i forlængelse heraf spurgt til dokumentation for, at problemet er så omfattende som hævdet. Værsgo’ at læse videre!
SPIVA
Standard & Poors Indices vs Active rapport (SPIVA) er kongen blandt de mange analyser af aktive fondes resultater. Her bliver flere tusind investeringsfonde år efter år målt og vejet op imod deres relevante sammenligningsindeks, dvs æbler med æbler: Store selskaber, små selskaber, value og vækst, amerikanske og europæiske, ja alt hvad et investorhjerte kan begære.
Klik her og se konklusionerne fra den dugfriske SPIVA-rapport:
- 70% af alle fonde lå efter markedet i 2018 – hermed kan vi vinke farvel til myten om, at aktive forvaltere beskytter deres investorer i år med negative resultater.
- Over de seneste fem år stiger antallet af underperformere til 85%. Udvider vi til 15 år halter 92% efter markedet – topfonde kan ikke holde kadencen over tid.
- Nye markeder (emerging markets) hævdes at være stedet, hvor aktieudvælgelse kan skabe størst værdi, fordi det er ”upløjet jord”. Hvis du sværger til den historie, så vil jeg gerne høre din kommentar til, at 96% af alle nye markeder-aktiefonde har tabt til deres sammenligningsindeks over de seneste 15 år.
- Totalt er der efterladt 1,36% af formuen om året på afkastperronen. Værst har det været i de nye markeder, hvor fondene er gået glip af 30% af markedsafkastet.
- Historien er den samme for obligationsfonde. Værst dog for højrente segmentet, hvor 99% (!!) af fondene lå efter sammenligningsindeks.
Med andre ord: Hvis du kører med omkostningsbremsen trukket i form af aktive fonde, så er det svært at opnå det afkast, som du kan og bør få, nemlig markedsafkastet. Det er grunden til, der strømmer penge fra de dyre til de billige produkter, selv om det fortsat går alt for langsomt i Danmark, hvor bankerne sidder på distributionen af egne, dyre fonde.
Når eksperterne tipser og får nul rigtige
For et par år siden søsatte Dansk Aktionærforening en konkurrence mellem aktive og passive aktiefonde. Jeg har sakset følgende fra ”prospektet”:
”…Fondene i porteføljerne har vi valgt ud fra gode historiske resultater, og resultaterne fra Dansk Aktionærforenings kåring af de bedste fonde i maj 2016 danner udgangspunktet. Disse resultater er suppleret med Morningstars stjerner, så vi har valgt de fonde, der har det højest antal stjerner. For at lægge vægt på de langsigtede afkast indgår kun børsnoterede fonde med mindst fem års levetid…”
Altså: Glem gennemsnittet, odds og alt det der. Nu sammenligner vi kun med vinderfondene i fem aktiekategorier udvalgt af eksperterne. Det lyder da meget fornuftigt, ikke?
Resultat: I alle fem kategorier har den aktive fond (en vinderfond set i bakspejlet før væddemålet gik i gang) tabt til den passive. I 2018 var afkastforskellen næsten 4%. Læs selv nærmere HER.
Hamsterhjulet kører
Betyder det, at man forkaster ideen om at erstatte de ”dårlige” fonde med nogle ”gode” baseret på de seneste resultater? Svaret er nej. Dansk Aktionærforening fortsætter deres konkurrence, men har nu byttet ud på holdet af aktive fonde ud fra de selvsamme kriterier. Det er tragikomisk. For det er ikke fondene, der er noget galt med. Det er paradigmet om, at det er fornuftigt at ændre porteføljen ud fra de seneste års afkast, der er problemet.
Det er på ingen måde umuligt at slå markedet. Alt er muligt. Men dine chancer for at lykkes er så ringe, at det ikke er værd at forsøge.
Længere er den ikke.
Jesper
Aktive forvaltere er ikke som Magnus Carlsen
Hvis du spiller 100 partier mod verdensmesteren i skak, Magnus Carlsen, hvor mange point vil du så score? Svaret er nul. Du vil tabe hver gang. Lad os i stedet prøve med noget mere overkommeligt, nemlig at slå plat eller krone. Her kan du forvente at vinde i omtrent halvdelen af forsøgene, uanset hvilke anstrengelser [...]
Hvis du spiller 100 partier mod verdensmesteren i skak, Magnus Carlsen, hvor mange point vil du så score? Svaret er nul. Du vil tabe hver gang.
Lad os i stedet prøve med noget mere overkommeligt, nemlig at slå plat eller krone. Her kan du forvente at vinde i omtrent halvdelen af forsøgene, uanset hvilke anstrengelser du gør dig.
I skak giver historikken et særdeles stærkt fingerpeg om, hvad fremtiden vil bringe, mens det tidligere hændte i plat-eller-krone er ligegyldigt. Elementet af tilfældighed er minimalt i skak og maksimalt i kast med en mønt. Det kan vi alle forstå.
Så…hvor befinder investering sig på den skala? Er det skak eller plat-krone-agtigt?
Danske investeringsforeninger taber til markedet
I Miranova har vi opbygget en database af årlige afkast i danske investeringsforeninger på de største aktiemarkeder siden 2000. Jeg har fornylig tilføjet 2018-tallene, så vi snart har tyve års historik.
Tag aktiefonde, der investerer i europæiske aktier. Først beregner vi det gennemsnitlige afkast for alle fonde år for år. Herefter trækker vi afkastet på benchmark fra (MSCI Europe). Så kan vi se om de aktive investeringsbeslutninger over en bred kam har båret frugt. Her er resultatet, hvor den lodrette akse viser afvigelse i procent:
Sagen er bøf: De aktive investeringsforeninger halter efter markedet stort set hvert år (17 ud af 19 gange i figuren). Over hele perioden er forskellen 1,8% årligt.
Vi konkluderer, at aktiv forvaltning samlet set er en dårlig forretning for investorerne. Hvilket ikke er en nyhed. Ja, det er nærmest trivielt, for det årlige efterslæb på små 2 procent svarer jo til afdelingernes omkostninger.
Millionærklubbens anvisning kan ikke bruges
Hvad vil eksperterne i Millionærklubben sige til det? ”Vi er ikke uenige i dine tal. Men du misser fuldstændig pointen, Jesper, for du kigger kun på gennemsnittet. Der er mange fonde med dygtige forvaltere, dvs fonde med gode resultater. Det er dem, du skal se på.”
Eller sagt på en anden måde: ”Investering er som skak. Der er meget få tilfældigheder, og du kan finde de dygtige forvaltere på samme måde som du finder Magnus Carlsen: Se på resultaterne.”
Det lyder besnærende, men er det sandt? Vi har datasættet. Lad os se efter!
Her er en simpel fremgangsmåde: Identificer de globale aktiefonde med de bedste resultater i første halvdel af perioden og se hvordan de har leveret i sidste halvdel. Følgende fonde slog markedet med 3% eller mere om året før 2010: Skagen Global, Bankinvest Globalt Forbrug, Sparinvest Value, Valueinvest Danmark, Nielsen Global Value, Bankinvest Basis Globale Aktier og Carnegie Worldwide Globale aktier. Disse fonde leverede med andre ord afkast, der satte resten af markedet skakmat.
Se, det var den gode nyhed: Der er fonde med kanonresultater. Her er den dårlige: Ingen af de syv fonde med de bedste resultater før 2010 har siden kunnet følge med markedet. Skagen-fondene er kommet i strid modvind, og hovedparten af investorerne har trukket deres penge ud. Det samme gælder Sparinvest Value. Bankinvest Global Forbrug er netop lukket efter flere år med skuffende resultater. Osv.
Jeg skal spare dig for detaljerne, når tallene vendes og drejes. Konklusion er den samme uanset hvilke perioder, hvilke markeder og hvilke analytikere, der udfører arbejdet: Der er ingen brugbar statistisk sammenhæng mellem fortid og fremtid, når det kommer til afkast i aktive investeringsfonde.
Tag udgangspunkt i virkeligheden
Svaret på det indledende spørgsmål er derfor rungende og utvetydigt: investering er udpræget plat-eller-krone-agtigt.
Hvis du synes, at det er tankevækkende, mærkværdigt eller ligefrem urovækkende, at verden er på den måde, så har du min fulde forståelse. Men det ændrer ikke ved, at det er vores udgangspunkt som investorer: Det hjælper ikke noget bare at se på resultaterne. Skyd mig ikke som budbringer, det er blot en nøgtern observation.
Betyder det, at de aktive porteføljeforvaltere er som de berømte chimpanser, der kaster dartpile på avisens aktiesektion? Overhovedet ikke. De arbejder uden tvivl hårdt og dedikeret. Men det betyder, at deres indsats ikke gør en nævneværdig forskel.
Har Fundamental Invest tabt sutten?
Mange gange har jeg hørt investorer sige, at ”jeg har ikke noget imod at betale en høj pris, hvis jeg får et ekstra højt afkast”. Helt enig. Men hvis der ikke er en kendt vej til det ekstra afkast, så vil du vel heller ikke betale en høj pris for at forsøge med dyre fonde?
Alligevel kan man se, at pengene flytter hen hvor afkastene har været høje. Tag Fundamental Invest, som styres af Michael Voss. Mange tilskrev ham at være aktiemarkedets svar på Magnus Carlsen for et par år siden. Nu taler ingen om ham længere. Men jeg er overbevist om, at Michael Voss er hverken mere eller mindre dygtig nu end for fire år siden. Det er bare ikke gået hans vej på det seneste. Det er randomness.
Glem de årlige kåringer af aktive fonde
Hvad kan vi så bruge de årlige kåringer af de ”bedste” aktive fonde til? Det havde Paul Samuelson, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, en klar og berømt holdning til helt tilbage i 1974, som jeg til fulde deler:
“A respect for evidence compels me to incline toward the hypothesis that most portfolio decision makers should go out of business — take up plumbing, teach Greek, or help produce the annual GNP by serving as corporate executives.
Even if this advice to drop dead is good advice, it obviously is not counsel that will be eagerly followed. Few people will commit suicide without a push.”
Indeksfonde med superlave omkostninger er det logiske valg i en verden, hvor vi erkender, at vi ikke kan forudsige hvilke aktive forvaltere, der opnår de bedste resultater i de kommende år.
Jesper
Hvad skal jeg sammenligne mine aktier med?
Det er let at blive forvirret, når man følger med i udviklingen på aktiemarkedet. Man lærer at leve med de mange udsving (ingen har klaget over 2019-udviklingen endnu). Men får man nu også et rimeligt afkast på sine aktier? Det er et godt spørgsmål. Når man snakker med kollegaer og venner kan en bred aktieportefølje [...]
Det er let at blive forvirret, når man følger med i udviklingen på aktiemarkedet. Man lærer at leve med de mange udsving (ingen har klaget over 2019-udviklingen endnu). Men får man nu også et rimeligt afkast på sine aktier? Det er et godt spørgsmål.
Når man snakker med kollegaer og venner kan en bred aktieportefølje føles som at sidde med Sorteper. For de elsker at fortælle historier om deres enkeltaktier på samme måde som de beretter om deres golfrunde (jeg holede fra bunkeren ud på tiende hul i dag!) og fisketure (jeg fangede en torsk på 12 kg i lørdags!). Eller som en investor fortalte mig om sine afkastberegninger: ”Jeg talte jo heller ikke mine karakterer i tysk og orden med, når gennemsnittet skulle regnes ud i skolen.”
For danske aktier er C25-indekset en fin målestok. Men hvad med en portefølje af aktier fra hele verden?
Miranova og MSCI World
Som vores mest investeringsinteresserede læsere vil vide, er der et såkaldt verdensindeks for aktier. Faktisk er der mange varianter, men MSCI World er i dag det gængse benchmark for udviklingen på aktier globalt set. MSCI World er for globale aktier hvad C25 er for danske.
Hvordan er det gået med Miranovas aktieportefølje i forhold til MSCI World?
Figuren viser hvad 100 kroner er vokset til de seneste ti år. Aktieudviklingen har været imponerende med mere end en tredobling, og vi kan knap ane afslutningen på finanskrisen i 2009.
Vi kan se, at de to porteføljer er havnet nøjagtig samme sted afkastmæssigt efter 10 år. I den forstand er afkastet på Miranova porteføljen rimeligt. Men vejene til det årlige aktieafkast i perioden på 11,4% er forskellige. Hvordan skal vi forstå det?
Hvis du tænker ”Jamen, forskellene er da minimale, den røde og blå linje synkronsvømmer perfekt hele vejen”, så har du ret – i grove træk. Men zoomer du ind vil du se, at afvigelserne kan være mærkbare fra år til år. Nogle gange vinder den ene, nogle gange den anden (stillingen er 5-5 i perioden 2009-2018). I år ligger Miranova foran med 1%-point ved udgangen af januar. I 2018 var MSCI World 3%-point foran.
Hvordan kan det gå til?
The (MSCI) World is not enough
Hvis vi tager revl og krat med er der mere end 100.000 børsnoterede selskaber i verden. Hovedparten af disse lever et yderst illikvidt liv, og det vil være umuligt at investere effektivt heri i praksis. Indeksudbyderen MSCI’s bredeste All Cap aktieindeks dækker derfor ”kun” 15.000 aktier, hvilket repræsenterer 99% af den samlede børsnoterede aktiekapital.
Så er der vel 15.000 aktier i verdensindekset MSCI World? Svaret er nej – der er kun 1.600 aktier, altså omtrent en tiendedel. Årsager: Hverken small cap (små selskaber) eller nye markeder er repræsenteret i MSCI World. Kort sagt, MSCI World repræsenterer kun de største og mest analyserede børsnoterede selskaber i 23 udviklede lande, dvs USA, Europa og Japan. I antal udgøres aktiemarkedet hovedsagelig af mindre selskaber, og de er ikke en del af MSCI World-universet.
Det er forklaringen på, at der i perioder kan være markante forskelle på vores porteføljer og MSCI World: Vores porteføljer er væsentlig bredere end MSCI World. I figuren ovenfor udgør aktier fra small cap og nye markeder knap halvdelen af Miranova-porteføljen. Begge linjer repræsenterer altså globale porteføljer, men vores porteføljer indeholder omtrent 10.000 forskellige aktier, hvilket er mange gange flere end MSCI World.
Vi ser ingen grund til at begrænse os til MSCI World universet. Tværtimod ønsker vi at sprede investeringerne maksimalt ved at have så mange forskellige dele af markedet i porteføljerne, som det i praksis er muligt. Men det betyder naturligvis, at der vil komme afvigelser fra det traditionelle benchmark MSCI World, der er domineret af de største selskaber. Akkurat som figuren viser.
Pas på med at jagte fortidens vindere
”Men…den blå linje har jo indhentet den røde de seneste par år. Altså har MSCI World gjort det bedre. Så er MSCI World vel et bedre indeks, eller hvad? Hvorfor investerer du ikke bare i det, Jesper? Jeg vil kun have aktier fra nye markeder og i små selskaber, når de leverer!”
Hvor tiltalende dette ræsonnement end kan forekomme – og vi møder det ofte – så hviler det på en antagelse om, at de dele af markedet der er steget mest de seneste år også vil stige mest de kommende år. Og det er der intet belæg for historisk. Tværtimod er der rigtig god grund til at formode det modsatte, hvilket er årsagen til at vores strategi er rebalancering. Kort sagt, pas på med at jagte fortidens vindere.
Er det rimeligt at sammenligne sin globale aktieportefølje med MSCI World? Ja, blot man ikke tolker enhver afvigelse herfra som et udtryk for kvalitet eller mangel på samme. Vores porteføljer og MSCI World er fætre, ikke en-æggede tvillinger.
Måske vil vores portefølje slå MSCI World eftertrykkeligt de næste fem år, fordi de største amerikanske aktier og dollaren taber pusten og nye markeder kommer op fra de nuværende lave værdiansættelser (P/E). Måske ikke. Det kan ingen vide. Men jeg foretrækker en portefølje, der er eksponeret mod flere forskellige dele af aktiemarkedet end MSCI World, der er domineret af amerikanske aktier, der er højere prissat end resten af aktiemarkedet.
Hermed håber jeg at have kastet lys over et emne, som mange spørger til. Der vil komme mere om emnet inden længe, hvor jeg bl.a. vil vise hvad det mest relevante benchmark er for vores aktier. Og vi skal se, at danske investeringsforeninger med globale aktier ikke har kunnet følge med MSCI World siden finanskrisen, hvilket er en yderst relevant oplysning for globale investorer med penge på højkant.
Alle spørgsmål og kommentarer er som altid velkomne.
Jesper
Følelse og Fornuft
Med stigninger på godt 10% siden nytår har aktiemarkedet fået en kanonstart på året. Kursfaldene i 2018 er hentet hjem og mere til. Alle er glade, ingen køer på isen. Nu kører det! Eller hvad? En samtale med en af vores kunder, Ulrik, i forgangne uge afslørede hvad investorer egentlig tænker på. Måske du kan [...]
Med stigninger på godt 10% siden nytår har aktiemarkedet fået en kanonstart på året. Kursfaldene i 2018 er hentet hjem og mere til. Alle er glade, ingen køer på isen. Nu kører det! Eller hvad?
En samtale med en af vores kunder, Ulrik, i forgangne uge afslørede hvad investorer egentlig tænker på. Måske du kan genkende dig selv:
Ulrik: ”Dejligt med de stigninger, Jesper. Men jeg går nu alligevel og ærgrer mig.”
Jesper: ”Nå da, hvorfor det?”
Ulrik: ”Jo, jeg har lidt penge på sidelinjen, som var klar til, du ved, når det var billigt.”
Jesper: ”Ja?”
Ulrik: ”Og nu er jeg jo idiot, hvis jeg køber 10% dyrere end jeg kunne for en måned siden.”
Jesper: ”Hmm. Du ærgrede dig også da markederne faldt før jul, husker jeg.
Ulrik: ”Ja!”
Jesper: ”Så du ærgrer dig…når markederne stiger…og når de falder?”
Ulrik: ”Ja!!”
Kort sagt, Ulrik tænker på timing. Nej, han FØLER timing. Uagtet, at Ulrik har været kunde i godt syv år, er fuldstændig dedikeret til sin strategi, aldrig har solgt ud i de triste perioder, og ifølge sin afkastrapport har fået et afkast på 110% på aktier og 33% på obligationer siden start. Trods mange kursfald undervejs.
Er Ulrik usædvanlig? Overhovedet ikke! Sådan føler vi da alle sammen. Også mig. Og det blusser op hver gang markederne tager endnu en tur på kursgyngerne.
Ønsket om at være med på markedets opture og undgå nedture deler vi alle. Håbet er så stort og brændende, at de fleste formueforvaltere har det som en del af deres salgspakke. Se bare på finanskrisen – enhver investor der gik helt eller delvist kontant undervejs kunne se, at han havde sparet penge. Mange penge. Så hvorfor ikke gøre det?
Sådan foregår det i virkeligheden
Sagen er, at det er nemt at sælge aktier, men meget svært at købe dem igen, når prisen er lavere, hvilket er selve essensen af god timing. Ja, nogle solgte ud i panik i oktober, da kurserne dykkede for første gang i fjerde kvartal 2018. Hurra! Men fik de købt op igen, da der var aktie-udsalg frem til jul? Jeg har ikke set ét eksempel på det.
Det samme gjorde sig gældende i kølvandet på finanskrisen. Ja, man undgik dele af nedturen. Men man missede også hele opturen. For der var ingen der ringede med klokken d. 9. marts 2009 og sagde: ”Så er bunden nået, gutter – køb!”
Problemet med timing af aktier og obligationer er, at de stiger over tid. Det er ikke som at slå plat eller krone med 50% chance for at vinde. Aktiemarkedet stiger jo tre ud af fire år. Læg dertil omkostningerne ved at hoppe ind og ud. Og ikke mindst alle de spildte timer og frustrationer. At gå kontant i en kort periode kan meget vel blive definitionen på en tragikomisk langsigtet ”investering”: En kortsigtet investering (timing), der gik galt.
Kan de professionelle mon time markederne for dig? Jeg følger tre danske fonde, der alle har som værdigrundlag at kunne time markederne for deres kunder ved at ride på aktiehesten, når det er lukrativt, og ellers ligge i obligationer eller kontanter. Deres afkast i år er henholdsvis 1,9%, 0,2% og 1,4%. Altså har de ikke været investeret i aktier i år. Hvad skal de gøre nu? Vente på at aktierne falder 20%, så de kan købe ind til endnu lavere priser end dem de ikke ville købe til før jul?
Hvad værre er: Hvordan skal man som investor vurdere, om forvalterne i disse fonde er dårlige eller uheldige, eller om deres timing-model simpelthen ikke længere virker? Jeg misunder ikke fondsforvaltere, der slår sig op på markedstiming. De svømmer mod strømmen. Selv om deres kunder efterspørger deres produkter.
Så, kære Ulrik: Du kan være helt rolig – alle mennesker gør sig de samme overvejelser som dig. Zoom ud og hold dig til din langsigtede plan. Din tid er med garanti bedre brugt på andet end timing af de finansielle markeder. Jeg har endda et lille trick i ærmet til dig: Aktierne er i dag på samme niveau som for seks måneder siden, så du har ikke misset toget.
Hvis du vil blive klogere på menneskelig adfærd og investering, så kom og oplev adfærdsekspert Morten Münster’s skarpe meninger d. 27. februar 2019.
Jesper
Hvad jeg lærte af Jack Bogle
I den forgangne uge mistede vi grundlæggeren af Vanguard, Jack Bogle. Han blev 89 år. Siden 1975 har han kæmpet en utrættelig kamp for investorernes bedste ved at levere enkle løsninger til en fornuftig pris. Det kommer os til glæde i Miranova, hvor vi benytter Vanguards ETF’er i det omfang det giver mening i den [...]
I den forgangne uge mistede vi grundlæggeren af Vanguard, Jack Bogle. Han blev 89 år.
Siden 1975 har han kæmpet en utrættelig kamp for investorernes bedste ved at levere enkle løsninger til en fornuftig pris. Det kommer os til glæde i Miranova, hvor vi benytter Vanguards ETF’er i det omfang det giver mening i den danske skatte- og regeljungle.
Du har måske ikke hørt om Jack Bogle, men han er legendarisk. Bloomberg vurderer, at investorer med Vanguard-fonde over årene har sparet tilsammen 1.000 mia kroner i fees sammenlignet med traditionelle og dyre aktive fonde. Læg dertil, at Vanguards fremmarch generelt har presset omkostningsniveauet i aktive fonde ned. Den samlede besparelse for verdens investorer løber da op i mere end 6.000 mia. kroner – eller tre gange det danske bruttonationalprodukt. I den forstand må Bogle være den største filantrop i verdenshistorien!
Det var ingen snorlige vej til succes for Bogle. Hans første indeksfond fra 1975 var et flop, der ikke tiltrak midler de første fem år. Det tog flere årtier før succesen smilede til Vanguard, hvor investorer i dag har placeret utrolige 30.000 mia kroner i deres fonde. Tænk langsigtet, pointerede han, igen og igen. Tid er enhver investors bedste ven.
Da Bogle søsatte Vanguard, valgte han en unik, kundeejet struktur. Bogle blev derfor ikke styrtende rig som andre grundlæggere af succesfulde investeringsfonde. Ærgrede det Bogle? ”Nej, for jeg har noget ingen af de superrige har – jeg har nok!” De andre blev mangemilliardærer. Men Bogle gjorde en forskel for millioner af mennesker.
Bogles bøger kan og bør læses af alle. Sund fornuft, klar tale og altid tro mod sine værdier og principper. Her er et udvalg af hans kongstanker:
- Du er nødt til at spare op og investere
- Vælg enkle løsninger og det vil gå dig godt
- Høje omkostninger og hyppige handler er alle investorers fjender
- Opgiv at lede efter nålen, køb i stedet hele høstakken
- Benyt passive fonde og læg Las Vegas investering bag dig en gang for alle
- Indeksinvestering er kedsommeligt, men resultatet er forbløffende over tid
Hvad ville Bogle sige til de vilde aktieudsving de seneste måneder? ”Aktiemarkedets hurtige ryk skyldes spekulation. Investering handler imidlertid om noget helt andet, nemlig den langsigtede værdiskabelse i virksomhederne. Derfor er aktiemarkedets udsving en enorm opmærksomhedsrøver, der fjerner fokus fra den egentlige og supervigtige opgave for os alle: at investere igennem et mangeårigt liv”.
Om indeksinvestering sagde han: ”Der er måske mere geniale måder at investere på. Men der er uendelig mange flere dårligere måder at investere på. Lad ikke din søgen efter den perfekte plan stå i vejen for en god plan, hvor du sikrer dig et fair og rimeligt afkast”.
Om aktiv investering og Wall Street sagde han: ”Det er utrolig hvor svært det er for et menneske at forstå noget, når han bliver betalt en masse for ikke at forstå det.”
Bogles principper er enkle, men han var udmærket klar over, at det var lettere sagt end gjort at praktisere hans køb-og-behold-strategi: ”Jeg tænker en masse på om jeg mon skal sælge nogle aktier. Resten af tiden overvejer jeg, om jeg mon i stedet skal købe flere aktier”.
Warren Buffett: ”I årtier har Jack Bogle talt varmt for investering via fonde med ultra-lave omkostninger. Det har medført hyppig kritik og drøje hug fra den etablerede del af investeringsbranchen. I dag nyder Jack den store glæde det er at vide, at han har hjulpet millioner af investorer med at opnå bedre afkast på deres opsparing, end de ville have fået med aktive investeringsforeninger. Jack er i deres og mine øjne en helt, der mere end nogen anden fortjener en statue for sin indsats.”
En ukuelig vilje, mod til at gå nye veje, og et aldrig svigtende ønske om at ville investorerne det bedste.
Længe leve Jack Bogle.
Jesper
Kommentarer om afkast i 2018
2018 var et sløjt investeringsår. Aktierne faldt stort i december, specielt i USA. Kun en stigning i den amerikanske dollar holdt hånden under de amerikanske aktier for året. De sikreste obligationer endte i status quo, mens virksomhedsobligationer faldt nogle procent. Lad os kigge nærmere på tallene og sætte dem i perspektiv ved hjælp af en [...]
2018 var et sløjt investeringsår. Aktierne faldt stort i december, specielt i USA. Kun en stigning i den amerikanske dollar holdt hånden under de amerikanske aktier for året. De sikreste obligationer endte i status quo, mens virksomhedsobligationer faldt nogle procent.
Lad os kigge nærmere på tallene og sætte dem i perspektiv ved hjælp af en tabel, som flere har ønsket en opdatering af. Tag følgende ti områder af de finansielle markeder:
Bemærk at hvert marked er tildelt en farve.
Her er afkastene siden 2008:
Hvert år er resultaterne rangordnet fra højest til lavest. På den måde kan du aflæse afkast for hver afkastklasse ved hjælp af farvekoden år for år, kolonne for kolonne. Og ja, jeg synes også at hver farve/marked hopper og danser i hierarkiet. Tag eksempelvis europæiske aktier (lyseblå), der synes at svinge mellem øvre og nedre halvdel hvert år til år.
Længst til højre kan du se de årlige afkast siden 2008. Her er en stor del af tilfældighedselementet fra år til år forsvundet. Selv medregnet finanskrisen og de seneste markedsfald har afkastene været positive på aktier og obligationer med mellem 2% og 10% p.a. i perioden.
Fortid og fremtid
Trods et kludetæppe af farver er det iøjnefaldende, at amerikanske aktier har gjort det klart bedre end aktier i resten af verden siden 2008. Betyder det at amerikanske aktier er bedst? Pas på! I de ti år forud for 2009 var mønstret stik modsat. Det kan være en særdeles dyr fornøjelse at jagte fortidens vindere.
Senest har Vanguard offentliggjort deres langsigtede afkastforventninger (10+ år) til 4-6% på amerikanske aktier og 7-9% p.a. for aktier i resten af verden. Dette hviler på, at aktier i Europa og nye markeder er markant lavere prissat end deres amerikanske fætre. Det er konsekvensen af de store afkastforskelle siden finanskrisen.
Trods ganske lovende aktieudsigter får et negativt år mange til at kigge efter alternativer til traditionelle værdipapirer. Tabellen viser, at råvarer er blevet slagtet til det halve i perioden. Hedgefonde har heller ikke tjent penge siden finanskrisen (-0,4% p.a. siden 2009, ej medtaget i tabellen). Alternative investeringer er typisk dyre og komplekse, hvilket diskvalificerer dem i min bog uagtet deres ringe historiske resultater.
Tabellen viser ligeledes, statsobligationer har gjort det ganske pænt med næsten 4% årligt. Men den afkastklasse har redet på en trend af faldende renter i perioden. Det forventede afkast er fremadrettet nul for europæiske statsobligationer.
Opsummering
Den nære fortid brænder tydeligt i vores investorbevidsthed. Tilbage står, at hvis vi jagter gårsdagens vindere, så øger vi vores chancer for at ende med morgendagens tabere. Og det kan ikke være en fornuftig investorvej at vælge.
Succesfuld investering handler om at turde, når markederne siger buh! Over en årrække vinder indtjeningen i virksomhederne over kursudsving forårsaget af kortsigtede markedsfornemmelser. Og prisen for at få del i den indtjening er blevet mere attraktiv efter kursfald i det forgangne kvartal.
