Nyheder2019-08-20T09:38:09+02:00

NYHEDER OM FORMUEPLEJE

Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.

Første kvartal 2020

Årets første kvartal kan beskrives med ét ord: Corona. De finansielle markeder blev ramt fra A til Z, og usikkerheden om udviklingen i de kommende måneder er større end længe set. I hele træskolængder har Corona-modvinden ædt sidste års solide værdistigninger. Obligationer Har sikre obligationer, i fagsprog kaldet investment grade, udspillet deres rolle, når de [...]

Årets første kvartal kan beskrives med ét ord: Corona. De finansielle markeder blev ramt fra A til Z, og usikkerheden om udviklingen i de kommende måneder er større end længe set.

I hele træskolængder har Corona-modvinden ædt sidste års solide værdistigninger.

Obligationer

Har sikre obligationer, i fagsprog kaldet investment grade, udspillet deres rolle, når de stiger og falder sammen med aktier? Det er et godt spørgsmål, når selv stat- og realkreditobligationer er i minus i år.

Det vigtigste budskab er, at sikre obligationer historisk har virket som en væsentlig støddæmper på udsvingene i en balanceret portefølje. Det har bestemt også været tilfældet i det seneste kvartal, uagtet helt usædvanlige udsving i marts måned. Opdelt på aktivklasser ser det overordnet således ud:

Tabel 1. Afkast på obligationer (sikre og højrente) og aktier i 2019 og 2020 pr. 31/3-2020.

Det forventede renteafkast er fordoblet

Når obligationskurser falder, stiger det forventede afkast tilsvarende. Afkastudsigterne er derfor justeret markant op på obligationerne frem til udløb. Dette kan forsigtigt udtrykkes ved obligationernes samlede årlige effektive rente, der i første kvartal blev mere end fordoblet. Den effektive rente er på 5%, fordelt med 2% på investment grade og 8% på højrenteobligationerne.

I midten af marts var obligationer over en bred kam trykket væsentligt længere ned i kurs end nu, og vi kan – særligt på kort sigt – ikke sige noget sikkert, om kurserne skal ned igen eller op herfra. Det er muligt, at obligationerne allerede i løbet af 2020 vil tjene størstedelen af de mistede kurspoint hjem, når Corona-situationen bliver mere afklaret, ikke mindst med tanke på udmeldinger fra centralbanker om fortsat lave styringsrenter og støtteopkøb. Men som vi gennemgik sammen på vores kundeaften i efteråret 2019, bør obligationsejere med en tidshorisont på adskillige år ikke frygte et højere renteniveau, da geninvestering vil ske til højere renter og dermed et højere totalafkast på sigt. Det er specielt relevant, når vores obligationsportefølje har relativ lav rentefølsomhed.

Aktier

Der er som altid mange uafklarede spørgsmål omkring aktiemarkedet. Men vi kan se, at dele af markedet handler til priser, der med historisk målestok er attraktive. Det gælder i særdeleshed såkaldt value og mindre selskaber. Eksempelvis handler europæiske value-selskaber over en bred kam til en P/E (forholdet mellem pris og indtjening) under 10. Selv hvis man indregner nul-indtjening i 2020, er det et prisniveau, man sjældent kan købe aktier til.

Når vi i disse uger risikostyrer porteføljerne ved at rebalancere, køber vi overvejende op i de dele af markedet, der har oplevet de største fald i år, hvilket samtidig er hvor nøgletallene ser mest attraktive ud med de lange investorbriller på.

 

Jesper

 

 

 

By |7. april - 2020|

Sådan har aktiemarkedet reageret efter kursfald

I skrivende stund er aktierne nede med 8 procent siden nytår, hvilket er præcis hvor markedet var for en uge siden. Men daglige udsving på 3-4 procent udfordrer enhver investor – gør jeg mon det rigtige? Jeg har rådgivet om investering i over et årti og investeret mine egne penge i to årtier. Det har [...]

I skrivende stund er aktierne nede med 8 procent siden nytår, hvilket er præcis hvor markedet var for en uge siden. Men daglige udsving på 3-4 procent udfordrer enhver investor – gør jeg mon det rigtige?

Jeg har rådgivet om investering i over et årti og investeret mine egne penge i to årtier. Det har overbevist mig om, at investering handler mere om psykologi end faglig indsigt, når det gynger derude.

Købe op eller sælge ud?

De seneste dage har vi her i Miranova talt med mange af jer om, hvordan man bør forholde sig, når kurserne er faldet kraftigt. Langt hovedparten sidder roligt i stolen. Nogle ønsker at købe aktier til ”rabatpriser”. Andre vil sælge ud ”inden det falder yderligere”. Så i det store billede bytter Miranova-kunder aktier og kontanter med hinanden.

I medierne præsenteres sagen anderledes. Som jeg for nylig læste: ”… den voldsomme markedsreaktion, der den seneste uge er kommet på spredningen af coronavirus, og som har udløst et massivt aktieudsalg globalt….” Det bliver vinklet som ”massivt aktieudsalg. Men der er jo et tilsvarende ”massivt aktieopkøb”. Præcis som vi ser i Miranova-depoterne.

Du har nok hørt os sige flere gange, at vi som investorer bør holde fast i tykt og tyndt. Det gælder også denne gang. Investeringsplanen står mejslet i granit, og vi følger den også når det er svært. Ja, i særdeleshed når det er svært. Med den plan har du størst sandsynlighed for det højeste afkast som langsigtet investor.

Jeg tror også, at det giver mere ro i sindet at holde sig til sin plan. Stort set hver gang investorer gerne vil ”ud”, ligger der ingen plan bag. Betyder det at ville ud, at man sælger både aktier OG obligationer? Det er sjældent overvejet, når beslutningen er her-og-nu-drevet. Man udskyder det sværeste valg, og det er ikke at sælge, men hvornår man skal ind igen.

Vi kan se det på følgende måde. En investors aktier falder 10 procent på nogle uger. Følelserne har stor magt, og investoren sælger ud og vil købe ind igen, når der er ro på. Jeg tror, de færreste der er grebet af følelser og sælger ud ved kursfald på 10 procent har fået ro på nerverne og vil købe op igen, når markedet er faldet yderligere 10 procent. Sandsynligheden for at få et ekstra afkast med den tilgang er lille i praksis. Og langt mere stressfyldt.

Et betryggende kig i historiebøgerne

Jeg ved ikke hvor aktiemarkedet er om en uge eller en måned. Men jeg kan besvare følgende gode spørgsmål: Efter en kalendermåned med aktiefald på 8% eller værre, hvad har afkastet været efterfølgende? Ser vi på de seneste 80 års afkast på det amerikanske aktiemarked, er det kun hændt to gange, at aktiemarkedet lå lavere et år senere. Tre år efter et større månedligt fald er markedet i gennemsnit steget hele 41%.

Historiske fakta er ingen garanti. Men tillad mig en forkortet og omskrevet udgave af Kiplings berømte digt, som passer godt til situationen på aktiemarkedet, og hvordan du bør forholde dig hertil:

”Hvis du kan holde hovedet koldt, er Verden din.”

 

 

Rune Wagenitz Sørensen

 

By |6. marts - 2020|

Hvad bør du gøre, når aktiemarkedet dykker?

Aktiemarkedet er en finurlig størrelse. Over en årrække giver det investorer del i indtjeningen i virksomhederne, og vækstraten har historisk fordoblet værdien omtrent hvert årti. Det er særdeles attraktivt. Men…det forhindrer ikke aktiemarkedet i at slå store kolbøtter undervejs. Og det udfordrer alle investorer – gør jeg det rigtige, når der i disse dage går [...]

Aktiemarkedet er en finurlig størrelse. Over en årrække giver det investorer del i indtjeningen i virksomhederne, og vækstraten har historisk fordoblet værdien omtrent hvert årti. Det er særdeles attraktivt.

Men…det forhindrer ikke aktiemarkedet i at slå store kolbøtter undervejs. Og det udfordrer alle investorer – gør jeg det rigtige, når der i disse dage går Corona-virus i kurserne?

Fakta

I skrivende stund er aktierne faldet med 8% i februar. Kursmæssigt er vi tilbage på niveau med starten af oktober 2019. I den forstand er aktie-brikken rykket fem måneder tilbage. Er det usædvanligt? På ingen måde.

Så sent som i fjerde kvartal 2018 faldt globale aktier med 15%. I første kvartal 2016 skete det samme. Læg dertil Brexit-bølgerne over sommeren samme år. Det typiske er, at aktiemarkedet falder 10% eller mere fra top til bund i løbet af et år. Det kan virke skørt, men det er fakta.

Hvad er der sket efter de hyppige aktiekorrektioner, dvs et kursfald på mindst 10%? Svaret er lige til: Da aktiemarkedet over tid har givet gode afkast, er afkastet relativt højt efter perioder med negative afkast.

Derfor kan jeg ikke anbefale en strategi, hvor man for eksempel sælger ud hver gang markederne falder med 10% eller mere. Det vil give en permanent stresfyldt investortilværelse, og man giver sig selv en dårligere chance for at nå sine mål.

Fokus

Vi synes alle det er træls når markederne falder. Alle kunne klare at være aktieinvestor i 2019 med mere end 25% i afkast. Det er straks sværere, når aktierne er faldet 9% i år.

Markeder er altid forbundet med usikkerhed, og ingen ved om det skal falde yderligere i de kommende uger og måneder, eller om vi igen igen får hurtige og tilsvarende kursstigninger, som vi har oplevet efter alle de seneste korrektioner. Det går stærkt.

Med en årrække foran dig som investor (ellers skal du ikke eje aktier!), bør du fokusere på det som er vigtigt for dig. Hvis din livssituation har forandret sig markant, skal du bestemt genoverveje din plan. Hvis ikke, så holder vi fast i vores strategi og styrer din risiko med fast hånd. Det indebærer, at vi sælger nogle obligationer med positive afkast og køber aktier, når aktiemarkedet sætter sig markant. Vi holder dig informeret om tilpasninger i den forbindelse.

Mit bedste råd er: Lad ikke stemninger og følelser styre dine investeringer. Det er ikke frygt men mod og tålmodighed, der belønnes som aktieinvestor.

 

Jesper

By |28. februar - 2020|

Derfor bruger vi indeksfonde!

Danskerne placerer en stadig større del af deres opsparing i indeksfonde, også kaldet passive fonde. Ifølge Finansdanmark, der offentliggør data for danske investeringsforeninger, er 17% af formuen i aktiefonde nu placeret i indeksfonde, hvilket er mere end en fordobling på tre år. Finansdanmark skriver: ”Valget mellem aktive og passive fonde er ikke et enten/eller, men [...]

Danskerne placerer en stadig større del af deres opsparing i indeksfonde, også kaldet passive fonde. Ifølge Finansdanmark, der offentliggør data for danske investeringsforeninger, er 17% af formuen i aktiefonde nu placeret i indeksfonde, hvilket er mere end en fordobling på tre år.

Finansdanmark skriver: ”Valget mellem aktive og passive fonde er ikke et enten/eller, men snarere et både/og. De to tilgange til investering har forskellige egenskaber”.

I Miranova benytter vi udelukkende indeksfonde, så stigningen i de passive fondes markedsandel er i vores øjne glædelig. Hvorfor? Læs videre!

Religion eller fakta?

Debatten om aktiv vs passiv bringer ofte sindene i kog. Og med god grund, for de aktive managers eksistensberettigelse er på spil. Hvis ikke de aktive stock pickers kan leve op til egen målsætning om at levere merafkast, bør du og jeg benytte indeksfonde.

Som uvildig formueforvalter er det vores fornemste opgave at analysere investeringsuniverset og vurdere, hvad der er bedst for vores kunder. Til det formål har vi opbygget vores egen database af afkast fra aktive aktiefonde over de seneste 20 år. Og den indeholder masser af afkast-dynamit.

Aktive fonde med amerikanske aktier er kørt i grøften

I det følgende præsenterer jeg resultatet for alle danske afdelinger, der investerer i det amerikanske aktiemarked. Da aktier fra USA udgør ca. halvdelen af det globale marked, er det alfa og omega for de aktive aktiemanagers at mestre den del af spillepladen. Målsætningen i fondene er klokkeklar:

Danske Invest USA: ”Målet er at opnå et afkast, der mindst svarer til afkastet på det amerikanske aktiemarked.

Jyske Invest USA: ”Formålet med porteføljestyringen er på sigt mindst at give et afkast, som følger markedsudviklingen på det amerikanske aktiemarked.

Leverer de aktive USA-fonde varen? Det er tid til et fakta-tjek:

Figur 1. Aktive aktiefondes afkast i 2019 i forhold til markedet (MSCI USA).

I Figur 1 ser du de ti aktive USA-afdelingers afkast i forhold til markedsafkastet i 2019. Samtlige fonde leverede et lavere afkast end det brede amerikanske aktiemarked, og i gennemsnit haltede de forbløffende 5% point efter.

Hvis du skulle være i tvivl: Dette resultat er helt og aldeles rædselsfuldt for de aktive fonde.

De to fonde med de bedste resultater i 2019 er tragikomisk nok fonde med semi-passive strategier (du kan læse hvad jeg mener om Nordeas enhanced-fonde HER). Hmm…

Måske 2019 var et særlig uheldigt år for eksperterne i de aktive fonde? Det kan vi svare på ved at se på historikken siden år 2000:

Figur 2: Alle aktive USA-fonde med mere end fem års levetid i perioden 2000-2019. Årligt afkast i forhold til markedet (MSCI USA).

Ja, 2019 var et exceptionelt ringe år for de aktive USA-fonde sammenlignet med deres indeks. Men konklusionen er den samme siden 2000: Ingen af fondene kunne følge med markedet over en årrække. Det gennemsnitlige efterslæb i perioden var 2,5% om året. Med omtrent 25 mia kroner i fonde med amerikanske aktier løber tabet op i hundredvis a millioner kroner om året.

Indeksfonde er det indlysende valg

Som formueforvalter er sagen bøf: Når det kommer til amerikanske aktier, er en supereffektiv indeksfond, der leverer markedsafkastet år efter år, det klart bedste afkastkort at have i din portefølje.

Det handler ikke om investeringsfilosofi, religion eller målsætning om at slå markedet – det handler om at give dig de bedste chancer for et godt og fair afkast. Finansdanmark har ret i, at aktive og passive USA-fonde har forskellige egenskaber: Indeksfonde leverer markedsafkastet, de aktive halser langt efter.

Er det amerikanske aktiemarked specielt vanskeligt for aktive forvaltere? Det ser vi nærmere på i næste blog, hvor vi tager på afkastbesøg i de aktive afdelinger med europæiske aktier.

 

Jesper

 

P.S. Du kan finde pressemeddelelsen fra Finansdanmark om passive fondes vækst HER.

 

By |17. februar - 2020|

Her er investeringerne med de bedste afkast!

2019 var et forrygende år på aktiemarkederne kloden rundt – det vigtige S&P 500-indeks for amerikanske aktier steg for eksempel 34 procent sidste år. Det er den største stigning, vi har set i mange år. Det var der i øvrigt ikke mange, der gættede på for et år siden, hvor Brexit-føljetonen og den amerikansk-kinesiske handelskrig [...]

2019 var et forrygende år på aktiemarkederne kloden rundt – det vigtige S&P 500-indeks for amerikanske aktier steg for eksempel 34 procent sidste år. Det er den største stigning, vi har set i mange år. Det var der i øvrigt ikke mange, der gættede på for et år siden, hvor Brexit-føljetonen og den amerikansk-kinesiske handelskrig bekymrede os, men det er ikke det, som er min pointe.

Nej, min pointe er, at efter godt et år, så kan vi vente os mange annoncer fra investeringsforeninger, som vil fortælle os hvor godt, den ene eller den anden fond har klaret sig i 2019. ”Hos X fond gav amerikanske aktier y procent i afkast”, vil man typisk skrive.

Ofte vil foreningerne kun give dig det absolutte tal for hvor meget, deres aktier er steget. Hvis det er tilfældet, så kan du roligt regne med, at resultatet er dårligere end markedet; hvis en fond havde været i stand til at slå sit referenceindeks, så skal vi nok høre om det.

Men selv hvis fonden har slået markedet, er der grund til at være forsigtig.

Jeg tør godt sige, at det mest er de fonde, der har klaret sig godt, som man reklamerer for. Investeringsforeningerne ved, at du er modtagelig for at se høje afkast. Det er gode historier, der sælger billetter, så traditionen er, at så skal der reklameres for de fonde, der HAR klaret sig godt.

Fonde som har klaret sig dårligt, er man lidt mere stille med, og til sidst bliver de lukket ned – helst med mindst mulig offentlig omtale. En optælling på Finans Danmarks hjemmeside viser, at der er lukket over 300 fonde siden midten af 1990’erne. Og tro mig: man lukker ikke en fond, der klarer sig godt. Mottoet i branchen lader til at være:

Sælg vinderne for fuld smæk… Og gem taberne grundigt væk!

Men der er endnu en grund til at passe på annoncerne. Den er, at der desværre ikke er nogen sammenhæng mellem fortiden og fremtiden, bare fordi 2019 var et godt år, kan man ikke regne med, at 2020 også bliver det. Mange investorer vælger fonde, der har klaret sig godt. Det er nærliggende at tro, at det fortsætter. Og reklamerne bidrager til den adfærd.

Men gode præstationer er oftest tilfældige, ligesom de dårlige præstationer også er tilfældige. Så hvorfor betale høje omkostninger for høje men tilfældige og historiske afkast, som reklamerne viser? Hvorfor reklameres der ikke for fonde med dårlige afkast, hvis der er ligeså stor sandsynlighed for, at de giver dig et godt afkast fremover? Jeg antager, at du er interesseret i, hvad du får, og ikke hvad du kunne have fået, hvis du havde båret dig anderledes ad. Svarene er simple: Undgå at betale høje omkostninger for tilfældige afkast og ignorer reklamerne med de fængede historiske afkast. Afkastene repræsenterer historien og ikke fremtiden.

By |27. januar - 2020|

Investorer blev fyrsteligt belønnet i 2019

Investorer blev fyrsteligt belønnet i 2019, hvor en balanceret portefølje af aktier og obligationer skæppede godt 17% i kassen. Alle aktivklasser steg, i stærk kontrast til 2018 hvor det stik modsatte var tilfældet. Hvordan kan det gå til? Der er ikke noget usædvanligt i aktieafkast på mere end 25% på et år, selv for en [...]

Investorer blev fyrsteligt belønnet i 2019, hvor en balanceret portefølje af aktier og obligationer skæppede godt 17% i kassen. Alle aktivklasser steg, i stærk kontrast til 2018 hvor det stik modsatte var tilfældet. Hvordan kan det gå til?

Der er ikke noget usædvanligt i aktieafkast på mere end 25% på et år, selv for en bred, global aktieportefølje. En superenkel model for aktiers udvikling med +30% i de gode år og -10% i dårlige år er faktisk ganske beskrivende for historikken, hvor ”Hr. Marked” slår plat eller krone hvert år. I den forstand er der ikke noget at forklare – markederne har altid svunget uregerligt fra år til år.

Måske den bedste forklaring på de store stigninger i det forgangne år er, at aktiemarkederne trådte vande i de foregående 15 kvartaler (marts 2015 til december 2018). Hvilket minder mig om hvor omsonst det er at vurdere aktiestrategiers kvalitet ud fra et eller tre års afkast. Og hvor risikofyldt det er at hoppe ind og ud af markedet.

Er aktiemarkedet højt prissat? Det er der ikke et entydigt svar på. I lyset af at de traditionelt sikreste løsninger, statsobligationer og kontanter, i dag koster penge vurderer jeg, at aktier fortsat er attraktivt prissat. Men jeg vil ikke sætte alle mine penge i aktier, medmindre jeg er helt komfortabel og afklaret med nogle aldeles rædselsfulde afkastperioder.

En balanceret portefølje er fortsat en glimrende vej til et stressfrit investorliv, hvor du over tid høster frugterne af en verden med frie kapitalmarkeder og nye ideer.

By |7. januar - 2020|