NYHEDER OM FORMUEPLEJE
Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.
Nyt fra Miranova om afkast og obligationer
I de seneste uger er bankerne blevet grillet i pressen for dårlig rådgivning om investeringer. Danske Banks direktør blev fyret, fordi næsten 100.000 af deres kunder har fået anbefalet en formueplejeaftale, hvor det forventede afkast var negativt. Finanstilsynet har bebudet, at de vil undersøge nærmere, om der i formueplejeaftaler med lav risiko er et forventet [...]
I de seneste uger er bankerne blevet grillet i pressen for dårlig rådgivning om investeringer. Danske Banks direktør blev fyret, fordi næsten 100.000 af deres kunder har fået anbefalet en formueplejeaftale, hvor det forventede afkast var negativt.
Finanstilsynet har bebudet, at de vil undersøge nærmere, om der i formueplejeaftaler med lav risiko er et forventet overskud efter alle omkostninger.
Afkast efter alle omkostninger er naturligvis noget vi altid har under luppen for at sikre os, at du som Miranova-kunde modtager et fair afkast. Ofte anbefaler vi at lade penge med kort tidshorisont og lav risikotolerance stå kontant i stedet for at investere. Nogle er ikke blevet kunder, fordi de hellere burde indfri gæld. Andre har haft afkastforventninger der ligger lagt fra, hvad vi mener er opnåeligt.
Det er ingen nyhed, at de lave renter udfordrer dig og mig som investorer. For fem år siden skrev jeg herom i Børsen, klik her her for at læse nærmere. Udfordringen med lave renter er udtalt på europæiske obligationer og særligt de danske. Hvis du vil låne penge til den danske eller tyske stat, så skal du betale for det. Det er ekstremt. Der hænger ikke frugter på de sikreste obligationstræer.
I Miranova tog vi i 2015 den store beslutning at sige farvel til europæiske statsobligationer i porteføljerne. Det var ingen nem beslutning, og vi drøftede længe fordele og ulemper. Men det vejede tungt, at man som investor løb en renterisiko uden udsigt til belønning herfor.
Obligationsporteføljen hos Miranova – hvad er det forventede afkast?
Ved årsskiftet var den effektive rente på obligationerne i vores porteføljer 3 procent. Med et obligationsafkast på hele 5 procent siden nytår er det forventede afkast fremadrettet nærmere 2 procent. Det er obligationernes logik: Når afkastet i en periode ligger langt over de effektive renter, så må man skrue afkastforventningerne ned. Og vice versa. Det kan ikke være anderledes.
Det vigtigste at notere sig er, at der er et forventet positivt afkast på obligationerne efter alle omkostninger. Og et højere forventet afkast på hele porteføljen, når også aktierne er inkluderet.
I porteføljerne er der mange tusinde forskellige obligationer, og der er naturligvis stor variation i det forventede afkast OG risiko. Obligationerne skal spille sammen, og de skal også spille sammen med aktierne og stabilisere porteføljen, så du som investor får det højst mulige afkast i forhold til risikoen. Det sørger vi for.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god sommer!
Rune Wagentiz Sørensen
Sådan slår du aktiemarkedet med indeksfonde
Forleden fik jeg følgende e-mail: ”Mine venner ser på mig med en blanding af medlidenhed og mistro, når de hører at jeg bruger de der ETF’er. De kan jo ikke slå markedet! Jeg kan ikke redegøre for diverse undersøgelser og sandsynligheder, som du gør. Derfor er jeg indlagt til at høre deres beretninger om den [...]
Forleden fik jeg følgende e-mail:
”Mine venner ser på mig med en blanding af medlidenhed og mistro, når de hører at jeg bruger de der ETF’er. De kan jo ikke slå markedet! Jeg kan ikke redegøre for diverse undersøgelser og sandsynligheder, som du gør. Derfor er jeg indlagt til at høre deres beretninger om den ene vinderaktie efter den anden. Hjælp!”
Det er ikke første gang, at jeg hører denne historie. Så fortvivl ej, her kommer dit modsvar:
”Jeg har da fonde i min portefølje, som slår markedet hvert eneste år!”
Eksempler på indeksfonde der slår deres benchmark år efter år
Hvis du tror, at det rabler for mig, så hæng på lidt endnu. For den er god nok: Mange ETF’er slår konsekvent deres sammenligningsindeks.
Tag for eksempel iShares core S&P 500 UCITS ETF, der investerer i de 500 største amerikanske børsnoterede virksomheder. Her er den passive fonds resultater de seneste fem år:
Tallene er sakset fra iShares hjemmeside (i US dollar). Og sagen er klar: ETF’en har slået markedet hvert år med omtrent 0,25%.
Et andet eksempel er Vanguard’s FTSE Developed Europe UCITS ETF, der investerer i europæiske aktier:
Markederne svinger og resultaterne følger med (midterste kolonne). Men den passive fond har konsistent slået sit sammenligningsindeks år efter år.
Så indeksfonde uden taktiske aktie-manøvrer slår åbenbart deres benchmark. Og det vil jeg vædde på, at de fortsat vil gøre. Lad mig forklare hvorfor.
Derfor slår de bedste indeksfonde markedet
Er der lusk med i spillet? På ingen måde. Fondene investerer i eksakt det samme marked som deres sammenligningsindeks, så hvordan kan fondene slå dette?
Den primære årsag er, at fondene håndterer udbytteskat mere effektivt end benchmark. I tilfældet med S&P 500-ETF’en ovenfor afleverer fonden 15% i udbytteskat til den amerikanske stat, mens benchmark antager 30% i skat. Alene på den konto henter fonden omtrent 0,3% årlig. Da indeksfondens løbende omkostninger er ubetydelige 0,07% om året – niveauet er 20-30 gange højere i aktive investeringsfonde – så har vi forklaringen på den positive afvigelse fra benchmark. Og hvorfor det vil gentage sig fremover. Samme historie ligger bag Vanguards ETF med europæiske aktier.
Investeringsfonde kan også skabe ekstra indtægter ad en anden vej, som de færreste kender til: Udlån af aktiver. Her betaler bl.a. hedgefonde vores ETF’er for at udlåne værdipapirer mod passende sikkerhed i statsobligationer. Indtægterne er ofte beskedne i forhold til fondens samlede formue, men ikke altid. En tredje fond vi benytter til investering i mindre globale selskaber, Vanguard FTSE All World ex-US Small-Cap ETF, havde således i seneste halvår indtægter fra udlån på 60 mio. kroner mod totale udgifter på 28 mio. kroner.
Med andre ord finansieres den passive fonds drift og mere til af aktive aktører, der vil lege på spekulationsmotorvejen. Og derfor vil ETF’en også slå sit benchmark i de kommende år. De aktive spillere betaler simpelthen de passives investeringsbilletter.
Når du surfer dagsfriske finansielle nyheder, så graver jeg i stedet i fondenes prospekter for at forstå årsagerne til deres performance. Og der er intet specielt for udenlandske ETF’er, når det gælder udlån af aktiver. De seneste års prospekter fra danske investeringsforeninger viser, at de også forsøger at hente lidt hjem på den konto. Der er heller intet specielt ved ETF’ernes benchmarks, der er præcis de samme som de aktive fonde sammenligner sig med, også når det gælder udbytteskat.
Det er kun i de passive fonde, at du direkte kan aflæse merværdien. For i de aktive fondes tilfælde drukner de omtalte fordele i de langt højere løbende gebyrer.
Så: Rank ryggen og op med humøret! Dine mest effektive aktie-ETF’er giver dig markedsafkastet og lidt til. Det er fair. Og langt mere end hovedparten af alle andre investorer opnår.
Jesper
P.S. Du kan læse mere om aktive og passive fondes resultater i vores analyse ved at klikke HER.
Rimelige forventninger til aktiemarkedet
Her ser du udviklingen på det globale aktiemarked i år: Figur 1. Aktiemarkedet i 2019 fra 1. januar til 12. juni. Hvad er dit første indtryk, når du ser figuren? Min umiddelbare tanke er, at aktierne er steget med fede 15% i perioden. Det er dog ikke hvad investorer fortæller mig, at de ser. Her [...]
Her ser du udviklingen på det globale aktiemarked i år:
Figur 1. Aktiemarkedet i 2019 fra 1. januar til 12. juni.
Hvad er dit første indtryk, når du ser figuren?
Min umiddelbare tanke er, at aktierne er steget med fede 15% i perioden.
Det er dog ikke hvad investorer fortæller mig, at de ser. Her er de seneste kommentarer:
- ”Jeg tænkte på at sælge på toppen i april, opturen kunne jo ikke fortsætte”
- ”Det er irriterende, at Donald Trump påvirker markedet i tide og utide”
- ”Med den øgede snak om recession tror jeg, at markedet skal yderligere ned”
Kort sagt: Der fokuseres på faldet fra top til bund på 7% (fra 26. april til 3. juni) i stedet for stigningen på 15% fra start til slut. Der tænkes kortsigtet. Der tænkes i timing. Evig tvivl og søgen efter den rygende pistol eller analytikeren, der kan forudsige fremtiden. Er det vejen at gå som investor? Man skulle tro det, når man åbner avisen og fjernsynet.
Aktiestigninger og draw downs siden 1980
I forberedelsen til vores investoraften om aktier i forgangne uge faldt jeg over en skøn graf fra JP Morgan, der adresserer netop dette emne:
Figur 2. Årlige afkast og dyk på US aktier siden 1980 (til og med 30. april 2019).
Søjlerne viser de årlige kursgevinster på amerikanske aktier: Positive afkast i 30 ud af 40 år, og et årligt afkast på 8,5%. Medregner vi udbytter svarer det til, at 1 krone i 1980 er vokset til forbløffende 50 kroner i dag. Hvem kan ønske sig mere?
Men…det er ikke hvad investorer tænkte på…undervejs. Her var fokus på de såkaldte draw downs, altså hvor meget kursen faldt fra top til bund i hvert kalenderår. Og det er hvad de røde prikker i figuren viser. En fintælling afslører, at de årlige top-til-bund dyk i gennemsnit var på -14%.
Hvad figuren egentlig fortæller
Figur 2 fortæller hvorfor investering i aktier er vanskeligt: Det indebærer accept af jævnlige dyk på -10% eller værre. Det er helt normalt, ingen grund til ståhej af den grund!
Fokuser på hovedbudskabet i figuren, der er herligt opmuntrende: Der er stor belønning i udsigt til de tålmodige. Og den bedste næring du kan give din tålmodighed er indsigt i markedshistorik. Derfor er Figur 2 langt mere værdifuld end kortsigtet ”læsning af markedet”.
Behøver du at være daglig forbruger af finansielle junk news for at opnå succes som investor? Figur 2 svarer nej. Du øger blot din lyst til uforvarende at slanke din portefølje med hyppig handelsgymnastik.
Zoom ud i stedet, tænk på din tidshorisont – der bør være lang som aktieinvestor – og lad være med at spanke dig selv med hvis-bare-bakspejls-overvejelser.
Du vil blive rigere af det målt i tid, kroner og livskvalitet.
Jesper
Vi sliber løbende din investeringssav
I Miranova er det vores fornemste opgave at sikre, at du har de bedste investeringer. Det gør vi bl.a. ved løbende at vurdere de investeringsfonde, der er på markedet. Vi ser bl.a. på hvor bredt de investerer, deres evne til at følge markedsafkastet, omkostninger, skat osv. Og vi vurderer både nye og gamle kendinge. Fornylig [...]
I Miranova er det vores fornemste opgave at sikre, at du har de bedste investeringer. Det gør vi bl.a. ved løbende at vurdere de investeringsfonde, der er på markedet. Vi ser bl.a. på hvor bredt de investerer, deres evne til at følge markedsafkastet, omkostninger, skat osv. Og vi vurderer både nye og gamle kendinge.
Fornylig kom vi frem til samme konklusion, som vi og mange andre flere gange har draget, hver gang der er mere data at forholde sig til: De danske investeringsforeninger lever ikke op til deres målsætning om merafkast. Tværtimod.
Det er der intet nyt i, men det bør alligevel undersøges løbende, så vi tager investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag baseret på de seneste fakta. Skal vi investere dine penge i danske investeringsforeninger, ETF’er eller noget andet? Det er som skovhuggeren, der løbende sliber sin savklinge for at fælde flest træer.
Konklusionen om danske investeringsforeninger betyder først og fremmest, at vi som investorer bør bruge indeksfonde. Men hvilke? Der er flere tusind at vælge imellem.
For nylig mødtes vi med en af Europas største banker, der udbyder passive investeringsfonde. Der er selvsagt mange udbydere, der har interesse i, at vi i Miranova benytter dem frem for iShares, Sparindex eller Vanguard. I den forbindelse er det vores opgave at vurdere, om en omlægning er lønsom for dig. For godt et års tid siden foretog vi en sådan omlægning for 500 millioner kroner på tværs af flere hundrede depoter. Vores vurdering af mødet med banken er, at de har nogle fine ETF’er. Betyder det så, at vi bør skifte ud i porteføljerne? Den er lidt sværere.
Tillad mig at forklare det forsimplet med et billede, hvor vi overvejer at udskifte isoleringen på loftet i vores hus. Findes der et nyt materiale, der isolerer bedre end den stenuld vi har liggende, så giver det måske mening at skifte ud. Men kun hvis omkostningerne ved at fjerne den nuværende isolering ikke er for høje og æder eller overstiger de penge, vi forventer at spare. I investering er der et konstant pres fra aktive forvaltere om at bytte isolering, det vil sige værdipapirer, hvert år. Det mener vi ikke er en god forretning for investorer.
På investeringsmarkederne er det en kunst at sige nej. At sige nej er en beslutning. At mødes med en ETF-udbyder, sige nej tak og ikke gøre noget er en handling, der er med til at sikre dig det højeste afkast. Det er ikke altid så tydeligt for dig som Miranova-kunde, at vi har udført den opgave. Men vi udfører den løbende.
Lavere omkostninger på vej på ETF’er
Vi har set god konkurrence på aktie-ETF’er, hvor særligt udbyderen Vanguard i flere omgange har sat prisen ned, og det får andre udbydere til at følge efter. Jeg håber på, at næste runde af større prisreduktioner vil ske på ETF’er, der investerer i obligationer.
Vi er også i dialog med Finanstilsynet om at bruge billigere ETF’er i pensionsdepoter, hvor vi kæmper med nogle restriktioner, der har til hensigt at beskytte danske investorer. Desværre beskytter reglerne også mod nogle glimrende ETF’er, da reglerne er finmaskede. Det udfordrer vi og orienterer jer, når der er nyt.
Venlig hilsen
Rune Wagenitz Sørensen
Adm. direktør
Analysen som banken ikke ønsker, at du ser
I min seneste blog så vi, at aktive aktieforeninger ikke kan følge med markedet. Det er et problem, for det kan deres konkurrenter – indeksfondene – faktisk godt. Flere har i forlængelse heraf spurgt til dokumentation for, at problemet er så omfattende som hævdet. Værsgo’ at læse videre! SPIVA Standard & Poors Indices vs Active [...]
I min seneste blog så vi, at aktive aktieforeninger ikke kan følge med markedet. Det er et problem, for det kan deres konkurrenter – indeksfondene – faktisk godt.
Flere har i forlængelse heraf spurgt til dokumentation for, at problemet er så omfattende som hævdet. Værsgo’ at læse videre!
SPIVA
Standard & Poors Indices vs Active rapport (SPIVA) er kongen blandt de mange analyser af aktive fondes resultater. Her bliver flere tusind investeringsfonde år efter år målt og vejet op imod deres relevante sammenligningsindeks, dvs æbler med æbler: Store selskaber, små selskaber, value og vækst, amerikanske og europæiske, ja alt hvad et investorhjerte kan begære.
Klik her og se konklusionerne fra den dugfriske SPIVA-rapport:
- 70% af alle fonde lå efter markedet i 2018 – hermed kan vi vinke farvel til myten om, at aktive forvaltere beskytter deres investorer i år med negative resultater.
- Over de seneste fem år stiger antallet af underperformere til 85%. Udvider vi til 15 år halter 92% efter markedet – topfonde kan ikke holde kadencen over tid.
- Nye markeder (emerging markets) hævdes at være stedet, hvor aktieudvælgelse kan skabe størst værdi, fordi det er ”upløjet jord”. Hvis du sværger til den historie, så vil jeg gerne høre din kommentar til, at 96% af alle nye markeder-aktiefonde har tabt til deres sammenligningsindeks over de seneste 15 år.
- Totalt er der efterladt 1,36% af formuen om året på afkastperronen. Værst har det været i de nye markeder, hvor fondene er gået glip af 30% af markedsafkastet.
- Historien er den samme for obligationsfonde. Værst dog for højrente segmentet, hvor 99% (!!) af fondene lå efter sammenligningsindeks.
Med andre ord: Hvis du kører med omkostningsbremsen trukket i form af aktive fonde, så er det svært at opnå det afkast, som du kan og bør få, nemlig markedsafkastet. Det er grunden til, der strømmer penge fra de dyre til de billige produkter, selv om det fortsat går alt for langsomt i Danmark, hvor bankerne sidder på distributionen af egne, dyre fonde.
Når eksperterne tipser og får nul rigtige
For et par år siden søsatte Dansk Aktionærforening en konkurrence mellem aktive og passive aktiefonde. Jeg har sakset følgende fra ”prospektet”:
”…Fondene i porteføljerne har vi valgt ud fra gode historiske resultater, og resultaterne fra Dansk Aktionærforenings kåring af de bedste fonde i maj 2016 danner udgangspunktet. Disse resultater er suppleret med Morningstars stjerner, så vi har valgt de fonde, der har det højest antal stjerner. For at lægge vægt på de langsigtede afkast indgår kun børsnoterede fonde med mindst fem års levetid…”
Altså: Glem gennemsnittet, odds og alt det der. Nu sammenligner vi kun med vinderfondene i fem aktiekategorier udvalgt af eksperterne. Det lyder da meget fornuftigt, ikke?
Resultat: I alle fem kategorier har den aktive fond (en vinderfond set i bakspejlet før væddemålet gik i gang) tabt til den passive. I 2018 var afkastforskellen næsten 4%. Læs selv nærmere HER.
Hamsterhjulet kører
Betyder det, at man forkaster ideen om at erstatte de ”dårlige” fonde med nogle ”gode” baseret på de seneste resultater? Svaret er nej. Dansk Aktionærforening fortsætter deres konkurrence, men har nu byttet ud på holdet af aktive fonde ud fra de selvsamme kriterier. Det er tragikomisk. For det er ikke fondene, der er noget galt med. Det er paradigmet om, at det er fornuftigt at ændre porteføljen ud fra de seneste års afkast, der er problemet.
Det er på ingen måde umuligt at slå markedet. Alt er muligt. Men dine chancer for at lykkes er så ringe, at det ikke er værd at forsøge.
Længere er den ikke.
Jesper
Aktive forvaltere er ikke som Magnus Carlsen
Hvis du spiller 100 partier mod verdensmesteren i skak, Magnus Carlsen, hvor mange point vil du så score? Svaret er nul. Du vil tabe hver gang. Lad os i stedet prøve med noget mere overkommeligt, nemlig at slå plat eller krone. Her kan du forvente at vinde i omtrent halvdelen af forsøgene, uanset hvilke anstrengelser [...]
Hvis du spiller 100 partier mod verdensmesteren i skak, Magnus Carlsen, hvor mange point vil du så score? Svaret er nul. Du vil tabe hver gang.
Lad os i stedet prøve med noget mere overkommeligt, nemlig at slå plat eller krone. Her kan du forvente at vinde i omtrent halvdelen af forsøgene, uanset hvilke anstrengelser du gør dig.
I skak giver historikken et særdeles stærkt fingerpeg om, hvad fremtiden vil bringe, mens det tidligere hændte i plat-eller-krone er ligegyldigt. Elementet af tilfældighed er minimalt i skak og maksimalt i kast med en mønt. Det kan vi alle forstå.
Så…hvor befinder investering sig på den skala? Er det skak eller plat-krone-agtigt?
Danske investeringsforeninger taber til markedet
I Miranova har vi opbygget en database af årlige afkast i danske investeringsforeninger på de største aktiemarkeder siden 2000. Jeg har fornylig tilføjet 2018-tallene, så vi snart har tyve års historik.
Tag aktiefonde, der investerer i europæiske aktier. Først beregner vi det gennemsnitlige afkast for alle fonde år for år. Herefter trækker vi afkastet på benchmark fra (MSCI Europe). Så kan vi se om de aktive investeringsbeslutninger over en bred kam har båret frugt. Her er resultatet, hvor den lodrette akse viser afvigelse i procent:
Sagen er bøf: De aktive investeringsforeninger halter efter markedet stort set hvert år (17 ud af 19 gange i figuren). Over hele perioden er forskellen 1,8% årligt.
Vi konkluderer, at aktiv forvaltning samlet set er en dårlig forretning for investorerne. Hvilket ikke er en nyhed. Ja, det er nærmest trivielt, for det årlige efterslæb på små 2 procent svarer jo til afdelingernes omkostninger.
Millionærklubbens anvisning kan ikke bruges
Hvad vil eksperterne i Millionærklubben sige til det? ”Vi er ikke uenige i dine tal. Men du misser fuldstændig pointen, Jesper, for du kigger kun på gennemsnittet. Der er mange fonde med dygtige forvaltere, dvs fonde med gode resultater. Det er dem, du skal se på.”
Eller sagt på en anden måde: ”Investering er som skak. Der er meget få tilfældigheder, og du kan finde de dygtige forvaltere på samme måde som du finder Magnus Carlsen: Se på resultaterne.”
Det lyder besnærende, men er det sandt? Vi har datasættet. Lad os se efter!
Her er en simpel fremgangsmåde: Identificer de globale aktiefonde med de bedste resultater i første halvdel af perioden og se hvordan de har leveret i sidste halvdel. Følgende fonde slog markedet med 3% eller mere om året før 2010: Skagen Global, Bankinvest Globalt Forbrug, Sparinvest Value, Valueinvest Danmark, Nielsen Global Value, Bankinvest Basis Globale Aktier og Carnegie Worldwide Globale aktier. Disse fonde leverede med andre ord afkast, der satte resten af markedet skakmat.
Se, det var den gode nyhed: Der er fonde med kanonresultater. Her er den dårlige: Ingen af de syv fonde med de bedste resultater før 2010 har siden kunnet følge med markedet. Skagen-fondene er kommet i strid modvind, og hovedparten af investorerne har trukket deres penge ud. Det samme gælder Sparinvest Value. Bankinvest Global Forbrug er netop lukket efter flere år med skuffende resultater. Osv.
Jeg skal spare dig for detaljerne, når tallene vendes og drejes. Konklusion er den samme uanset hvilke perioder, hvilke markeder og hvilke analytikere, der udfører arbejdet: Der er ingen brugbar statistisk sammenhæng mellem fortid og fremtid, når det kommer til afkast i aktive investeringsfonde.
Tag udgangspunkt i virkeligheden
Svaret på det indledende spørgsmål er derfor rungende og utvetydigt: investering er udpræget plat-eller-krone-agtigt.
Hvis du synes, at det er tankevækkende, mærkværdigt eller ligefrem urovækkende, at verden er på den måde, så har du min fulde forståelse. Men det ændrer ikke ved, at det er vores udgangspunkt som investorer: Det hjælper ikke noget bare at se på resultaterne. Skyd mig ikke som budbringer, det er blot en nøgtern observation.
Betyder det, at de aktive porteføljeforvaltere er som de berømte chimpanser, der kaster dartpile på avisens aktiesektion? Overhovedet ikke. De arbejder uden tvivl hårdt og dedikeret. Men det betyder, at deres indsats ikke gør en nævneværdig forskel.
Har Fundamental Invest tabt sutten?
Mange gange har jeg hørt investorer sige, at ”jeg har ikke noget imod at betale en høj pris, hvis jeg får et ekstra højt afkast”. Helt enig. Men hvis der ikke er en kendt vej til det ekstra afkast, så vil du vel heller ikke betale en høj pris for at forsøge med dyre fonde?
Alligevel kan man se, at pengene flytter hen hvor afkastene har været høje. Tag Fundamental Invest, som styres af Michael Voss. Mange tilskrev ham at være aktiemarkedets svar på Magnus Carlsen for et par år siden. Nu taler ingen om ham længere. Men jeg er overbevist om, at Michael Voss er hverken mere eller mindre dygtig nu end for fire år siden. Det er bare ikke gået hans vej på det seneste. Det er randomness.
Glem de årlige kåringer af aktive fonde
Hvad kan vi så bruge de årlige kåringer af de ”bedste” aktive fonde til? Det havde Paul Samuelson, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, en klar og berømt holdning til helt tilbage i 1974, som jeg til fulde deler:
“A respect for evidence compels me to incline toward the hypothesis that most portfolio decision makers should go out of business — take up plumbing, teach Greek, or help produce the annual GNP by serving as corporate executives.
Even if this advice to drop dead is good advice, it obviously is not counsel that will be eagerly followed. Few people will commit suicide without a push.”
Indeksfonde med superlave omkostninger er det logiske valg i en verden, hvor vi erkender, at vi ikke kan forudsige hvilke aktive forvaltere, der opnår de bedste resultater i de kommende år.
Jesper
