Nyheder2019-08-20T09:38:09+02:00

NYHEDER OM FORMUEPLEJE

Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.

Derfor bruger vi indeksfonde!

Danskerne placerer en stadig større del af deres opsparing i indeksfonde, også kaldet passive fonde. Ifølge Finansdanmark, der offentliggør data for danske investeringsforeninger, er 17% af formuen i aktiefonde nu placeret i indeksfonde, hvilket er mere end en fordobling på tre år. Finansdanmark skriver: ”Valget mellem aktive og passive fonde er ikke et enten/eller, men [...]

Danskerne placerer en stadig større del af deres opsparing i indeksfonde, også kaldet passive fonde. Ifølge Finansdanmark, der offentliggør data for danske investeringsforeninger, er 17% af formuen i aktiefonde nu placeret i indeksfonde, hvilket er mere end en fordobling på tre år.

Finansdanmark skriver: ”Valget mellem aktive og passive fonde er ikke et enten/eller, men snarere et både/og. De to tilgange til investering har forskellige egenskaber”.

I Miranova benytter vi udelukkende indeksfonde, så stigningen i de passive fondes markedsandel er i vores øjne glædelig. Hvorfor? Læs videre!

Religion eller fakta?

Debatten om aktiv vs passiv bringer ofte sindene i kog. Og med god grund, for de aktive managers eksistensberettigelse er på spil. Hvis ikke de aktive stock pickers kan leve op til egen målsætning om at levere merafkast, bør du og jeg benytte indeksfonde.

Som uvildig formueforvalter er det vores fornemste opgave at analysere investeringsuniverset og vurdere, hvad der er bedst for vores kunder. Til det formål har vi opbygget vores egen database af afkast fra aktive aktiefonde over de seneste 20 år. Og den indeholder masser af afkast-dynamit.

Aktive fonde med amerikanske aktier er kørt i grøften

I det følgende præsenterer jeg resultatet for alle danske afdelinger, der investerer i det amerikanske aktiemarked. Da aktier fra USA udgør ca. halvdelen af det globale marked, er det alfa og omega for de aktive aktiemanagers at mestre den del af spillepladen. Målsætningen i fondene er klokkeklar:

Danske Invest USA: ”Målet er at opnå et afkast, der mindst svarer til afkastet på det amerikanske aktiemarked.

Jyske Invest USA: ”Formålet med porteføljestyringen er på sigt mindst at give et afkast, som følger markedsudviklingen på det amerikanske aktiemarked.

Leverer de aktive USA-fonde varen? Det er tid til et fakta-tjek:

Figur 1. Aktive aktiefondes afkast i 2019 i forhold til markedet (MSCI USA).

I Figur 1 ser du de ti aktive USA-afdelingers afkast i forhold til markedsafkastet i 2019. Samtlige fonde leverede et lavere afkast end det brede amerikanske aktiemarked, og i gennemsnit haltede de forbløffende 5% point efter.

Hvis du skulle være i tvivl: Dette resultat er helt og aldeles rædselsfuldt for de aktive fonde.

De to fonde med de bedste resultater i 2019 er tragikomisk nok fonde med semi-passive strategier (du kan læse hvad jeg mener om Nordeas enhanced-fonde HER). Hmm…

Måske 2019 var et særlig uheldigt år for eksperterne i de aktive fonde? Det kan vi svare på ved at se på historikken siden år 2000:

Figur 2: Alle aktive USA-fonde med mere end fem års levetid i perioden 2000-2019. Årligt afkast i forhold til markedet (MSCI USA).

Ja, 2019 var et exceptionelt ringe år for de aktive USA-fonde sammenlignet med deres indeks. Men konklusionen er den samme siden 2000: Ingen af fondene kunne følge med markedet over en årrække. Det gennemsnitlige efterslæb i perioden var 2,5% om året. Med omtrent 25 mia kroner i fonde med amerikanske aktier løber tabet op i hundredvis a millioner kroner om året.

Indeksfonde er det indlysende valg

Som formueforvalter er sagen bøf: Når det kommer til amerikanske aktier, er en supereffektiv indeksfond, der leverer markedsafkastet år efter år, det klart bedste afkastkort at have i din portefølje.

Det handler ikke om investeringsfilosofi, religion eller målsætning om at slå markedet – det handler om at give dig de bedste chancer for et godt og fair afkast. Finansdanmark har ret i, at aktive og passive USA-fonde har forskellige egenskaber: Indeksfonde leverer markedsafkastet, de aktive halser langt efter.

Er det amerikanske aktiemarked specielt vanskeligt for aktive forvaltere? Det ser vi nærmere på i næste blog, hvor vi tager på afkastbesøg i de aktive afdelinger med europæiske aktier.

 

Jesper

 

P.S. Du kan finde pressemeddelelsen fra Finansdanmark om passive fondes vækst HER.

 

By |17. februar - 2020|

Her er investeringerne med de bedste afkast!

2019 var et forrygende år på aktiemarkederne kloden rundt – det vigtige S&P 500-indeks for amerikanske aktier steg for eksempel 34 procent sidste år. Det er den største stigning, vi har set i mange år. Det var der i øvrigt ikke mange, der gættede på for et år siden, hvor Brexit-føljetonen og den amerikansk-kinesiske handelskrig [...]

2019 var et forrygende år på aktiemarkederne kloden rundt – det vigtige S&P 500-indeks for amerikanske aktier steg for eksempel 34 procent sidste år. Det er den største stigning, vi har set i mange år. Det var der i øvrigt ikke mange, der gættede på for et år siden, hvor Brexit-føljetonen og den amerikansk-kinesiske handelskrig bekymrede os, men det er ikke det, som er min pointe.

Nej, min pointe er, at efter godt et år, så kan vi vente os mange annoncer fra investeringsforeninger, som vil fortælle os hvor godt, den ene eller den anden fond har klaret sig i 2019. ”Hos X fond gav amerikanske aktier y procent i afkast”, vil man typisk skrive.

Ofte vil foreningerne kun give dig det absolutte tal for hvor meget, deres aktier er steget. Hvis det er tilfældet, så kan du roligt regne med, at resultatet er dårligere end markedet; hvis en fond havde været i stand til at slå sit referenceindeks, så skal vi nok høre om det.

Men selv hvis fonden har slået markedet, er der grund til at være forsigtig.

Jeg tør godt sige, at det mest er de fonde, der har klaret sig godt, som man reklamerer for. Investeringsforeningerne ved, at du er modtagelig for at se høje afkast. Det er gode historier, der sælger billetter, så traditionen er, at så skal der reklameres for de fonde, der HAR klaret sig godt.

Fonde som har klaret sig dårligt, er man lidt mere stille med, og til sidst bliver de lukket ned – helst med mindst mulig offentlig omtale. En optælling på Finans Danmarks hjemmeside viser, at der er lukket over 300 fonde siden midten af 1990’erne. Og tro mig: man lukker ikke en fond, der klarer sig godt. Mottoet i branchen lader til at være:

Sælg vinderne for fuld smæk… Og gem taberne grundigt væk!

Men der er endnu en grund til at passe på annoncerne. Den er, at der desværre ikke er nogen sammenhæng mellem fortiden og fremtiden, bare fordi 2019 var et godt år, kan man ikke regne med, at 2020 også bliver det. Mange investorer vælger fonde, der har klaret sig godt. Det er nærliggende at tro, at det fortsætter. Og reklamerne bidrager til den adfærd.

Men gode præstationer er oftest tilfældige, ligesom de dårlige præstationer også er tilfældige. Så hvorfor betale høje omkostninger for høje men tilfældige og historiske afkast, som reklamerne viser? Hvorfor reklameres der ikke for fonde med dårlige afkast, hvis der er ligeså stor sandsynlighed for, at de giver dig et godt afkast fremover? Jeg antager, at du er interesseret i, hvad du får, og ikke hvad du kunne have fået, hvis du havde båret dig anderledes ad. Svarene er simple: Undgå at betale høje omkostninger for tilfældige afkast og ignorer reklamerne med de fængede historiske afkast. Afkastene repræsenterer historien og ikke fremtiden.

By |27. januar - 2020|

Investorer blev fyrsteligt belønnet i 2019

Investorer blev fyrsteligt belønnet i 2019, hvor en balanceret portefølje af aktier og obligationer skæppede godt 17% i kassen. Alle aktivklasser steg, i stærk kontrast til 2018 hvor det stik modsatte var tilfældet. Hvordan kan det gå til? Der er ikke noget usædvanligt i aktieafkast på mere end 25% på et år, selv for en [...]

Investorer blev fyrsteligt belønnet i 2019, hvor en balanceret portefølje af aktier og obligationer skæppede godt 17% i kassen. Alle aktivklasser steg, i stærk kontrast til 2018 hvor det stik modsatte var tilfældet. Hvordan kan det gå til?

Der er ikke noget usædvanligt i aktieafkast på mere end 25% på et år, selv for en bred, global aktieportefølje. En superenkel model for aktiers udvikling med +30% i de gode år og -10% i dårlige år er faktisk ganske beskrivende for historikken, hvor ”Hr. Marked” slår plat eller krone hvert år. I den forstand er der ikke noget at forklare – markederne har altid svunget uregerligt fra år til år.

Måske den bedste forklaring på de store stigninger i det forgangne år er, at aktiemarkederne trådte vande i de foregående 15 kvartaler (marts 2015 til december 2018). Hvilket minder mig om hvor omsonst det er at vurdere aktiestrategiers kvalitet ud fra et eller tre års afkast. Og hvor risikofyldt det er at hoppe ind og ud af markedet.

Er aktiemarkedet højt prissat? Det er der ikke et entydigt svar på. I lyset af at de traditionelt sikreste løsninger, statsobligationer og kontanter, i dag koster penge vurderer jeg, at aktier fortsat er attraktivt prissat. Men jeg vil ikke sætte alle mine penge i aktier, medmindre jeg er helt komfortabel og afklaret med nogle aldeles rædselsfulde afkastperioder.

En balanceret portefølje er fortsat en glimrende vej til et stressfrit investorliv, hvor du over tid høster frugterne af en verden med frie kapitalmarkeder og nye ideer.

By |7. januar - 2020|

2019 – overraskelser og skønne afkast

Året er ved at være omme, og hvilket investeringsår det tegner til at blive! Obligationerne har givet godt 7 procent i afkast, mens globale aktier er steget over 25 procent. Og det skete efter (endnu) en ordentlig omgang recession og ”ulven kommer”- overskrifter i pressen. Renterne? Når jeg læser aviser, konkluderer jeg, at markedet – [...]

Året er ved at være omme, og hvilket investeringsår det tegner til at blive! Obligationerne har givet godt 7 procent i afkast, mens globale aktier er steget over 25 procent. Og det skete efter (endnu) en ordentlig omgang recession og ”ulven kommer”- overskrifter i pressen.

Renterne? Når jeg læser aviser, konkluderer jeg, at markedet – du, jeg, investeringsøkonomer, journalister og alle andre mennesker – nu mener, at de lave renter er kommet for at blive. Det var vist ikke lige det, der blev flaget for nogle år siden.

Med de mange historier i pressen om handelskrig og andre ulykker, tænker jeg den ene dag, om vi dog ikke snart bliver klogere, når både aktier og obligationer brager op i år. Den næste dag tænker jeg, at de mange meninger og overvejelser hos den brogede skare af markedsaktører er uundgåelige. Det er derfor Miranova findes og investerer dine penge med en indeksstrategi: for at sikre at du og alle andre, der vil lytte til os, får den bedste chance for et godt og rimeligt afkast. Med ro i maven.

Jeg bliver løbende spurgt, hvad vores forventninger er til obligationer og aktier. Det er et fair og relevant spørgsmål. Det er klart, at vi har nogle afkastforventninger, der kan udtrykkes i tal. Men med det overraskende år 2019 in mente mener jeg, at en af John Bogles mange historier, stifteren kapitalforvalteren Vanguard, er lige i øjet. Bogle blev i starten af sin karriere trukket til side af en kollega, der ville fortælle ham hemmeligheden omkring finansbranchen: Nobody knows nothing!

Flere af jer har hørt den før. Det gør den ikke mindre relevant. Det er en pointe, der er værd at gentage igen og igen. Vi investerer, fordi det giver et afkast. Det er bare et forbandet uforudsigeligt afkast. Dem der har kontanter stående af frygt for kursfald, eller fordi de ikke lige kom i gang, er blevet kørt over afkastmæssigt, selv når vi tager det triste afkast-år 2018 med i betragtningen. Det er klart, at nogle investorer i perioder skaber bedre afkast med den slags spekulationer, men sjældent over tid. Med andre ord er der intet nyt under solen, din indeksstrategi giver dig de bedste afkastmuligheder!

Jeg vender snarest tilbage med mere fra maskinrummet i Miranova, for det ligger mig på sinde at dele med jer, hvordan vi arbejder for jer i kulisserne.

Jeg ønsker glædelig jul og et rigtig godt nytår.

 

Rune Wagenitz Sørensen

Direktør

 

By |20. december - 2019|

Nye skatteregler for ETF’er – nye muligheder?

Man kan mene meget om de danske regler for beskatning af investeringsgevinster, men enkle er de ikke. Hvordan beskattes aktieafkast eksempelvis? Det kommer an på, om du har købt aktien i din pension, dit selskab eller for almindelige lønkroner, både hvad angår skatteprocent og hvornår skatten forfalder. Det er svært at hitte hoved og hale [...]

Man kan mene meget om de danske regler for beskatning af investeringsgevinster, men enkle er de ikke. Hvordan beskattes aktieafkast eksempelvis? Det kommer an på, om du har købt aktien i din pension, dit selskab eller for almindelige lønkroner, både hvad angår skatteprocent og hvornår skatten forfalder. Det er svært at hitte hoved og hale i for den almindelige investor.

I Miranova er vi fortaler for forenkling af skat på investeringer. Hvorfor er der forskel på en krone tjent på en aktie og en obligation, når man investerer sine lønkroner? Det er ikke indlysende, men sådan er det i dag.

Fra nytår ændres beskatning af aktie-ETF’er i frie midler. Vi har kigget nærmere på konsekvenserne, og du kan læse vores konklusion nedenfor.

(Bemærk: Der er ingen ændringer for pensioner og selskaber, hvor der fortsat er beskatning af totalafkastet efter lagerprincippet en gang om året, hvilket sidestiller ETF’er med alle andre investeringsfonde.)

Nye muligheder for ETF’er i frie midler

Når du investerer i aktier eller aktie-investeringsforeninger i frie midler, beskattes du kun når du realiserer en gevinst, dvs. når du modtager udbytte eller sælger dine aktier. De første 54.000 kroners gevinst hvert år beskattes med 27 procent, alt herover med 42 procent.

Af uransagelige årsager har det hidtil ikke været tilfældet for aktie-ETF’er, der har været kapitalindkomstbeskattet på lige fod med renteindtægter. I den gode sags tjeneste har politikerne ønsket at fjerne den uhensigtsmæssighed. Derfor gælder de nævnte skattesatser også for aktie-ETF’er fra 2020.

Så er det vel bare at skifte til de omkostningslækre aktie-ETF’er i frie midler, som vi allerede benytter i selskaber og pensioner? Desværre, så enkelt er det ikke.

Usikkerheder

For det første er der fortsat lagerbeskatning af aktie-ETF’er, hvilket ikke er en fordel for investor. Dels kan man ikke skubbe skatten foran sig, dels kan det give store udsving i skatten fra år til år.

For det andet er man nødt til at have et system hos Skat til registrering af hvilke ETF’er, der tæller som aktiefonde. Og Skat ringer ikke til ETF-udbyderne for at afklare status på tusindvis af ETF’er – udbyderne skal selv registrere deres fonde hos Skat for at disse bliver aktieindkomstbeskattet. Derfor vil langt fra alle ETF’er få aktie status fra 2020. Bureaukratiet vokser.

For det tredje er der usikkerhed om håndtering af år med negative aktieafkast. Skal investor have fradrag for tabet i anden indkomst samme år, eller skal tabet fremføres til senere modregning? I så fald til hvilken skattesats? Vi er i dialog med Skat og Erhvervsministeriet herom, og foreløbig er der ingen klare svar.

Vi er på bolden

Vores konklusion er, at det ikke er entydigt fordelagtigt at benytte aktie-ETF’er fremover i porteføljer med frie midler, selv om ETF’erne har lavere løbende omkostninger. Det kræver en individuel vurdering af hver investors forhold for at afklare, om de nye regler åbner for forbedringer for dig. Det afhænger af din tidshorisont, anden kapital- og aktieindkomst, urealiserede gevinster, osv. Det er kompliceret.

Derfor vurderer vi i denne tid de hundredvis af porteføljer med frie midler, som vi forvalter, for at afklare hvad der bedst kan betale sig for dig. Vi har allerede talt med mange af jer, og flere vil blive kontaktet hvis vi behøver yderligere oplysninger.

Ønsker du mere information, er du meget velkommen til at kontakte os for en uddybning. Ellers kan du nyde julemåneden i vished om, at vi tager fat i dig, hvis du bør gøre noget omkring investering af dine frie midler.

 

Jesper

By |10. december - 2019|

Tanker om markedet

For et års tid siden faldt aktiemarkedet nok en gang hurtigt og brutalt. ”Værste kvartal i syv år”, osv. Der var ingen særlige hændelser, som vi kunne hænge forklaringshatten på – renteuro og Brexit havde vi hørt om længe. Det gør vi faktisk fortsat. Men også den gang var den nylige prisudvikling bestemmende for ”den [...]

For et års tid siden faldt aktiemarkedet nok en gang hurtigt og brutalt. ”Værste kvartal i syv år”, osv. Der var ingen særlige hændelser, som vi kunne hænge forklaringshatten på – renteuro og Brexit havde vi hørt om længe. Det gør vi faktisk fortsat. Men også den gang var den nylige prisudvikling bestemmende for ”den sure stemning i markedet”. Pilen og mundvigene pegede nedad.

Hvor står vi så i dag? En balanceret portefølje er steget hele 15 procent i år. Så er alle vel glade? Uha nej, nu er det steget for hurtigt og for meget. Recessions-tigeren lurer lige rundt om hjørnet.

Tillad mig et par tanker og observationer i den forbindelse.

Ingen kø ved indgangen

Jeg har en lang liste med investorer, der har kontanter i lommerne som de ønsker at investere næste gang markedet sætter sig ”10-20%”. Blev den liste slanket i kølvandet på kursdykket op til jul sidste år? Overhovedet ikke. For der skete det samme som der altid sker i den situation: Når det falder 10%, så rykkes grænsen til 20%-fald. Og når det falder 20% rykkes den til 30%, og så fremdeles. Der var ingen kø ved indgangen til porteføljerne i det herrens investorår 2019. Desværre.

Min anbefaling er altid den samme, når der skal nye midler i spil: Læg en investeringsplan og få den ført ud i livet. Planens detaljer er mindre vigtige. Det afgørende er at få det gjort uafhængig af følelser og fornemmelser. En plan er en sand penge- og tidsrøver, hvis den ikke gennemføres.

De investorer som satte penge ind i deres portefølje primo 2019 gjorde det, fordi det gør de altid uden at skele til markedet. De har en plan, der bliver eksekveret. Hver gang.

Recession? Hvilken recession?

I dette efterår har mediedækningen af en mulig recession været så massiv, at flere investorer mistede modet, store som små. I september forventede hele 38% af de adspurgte professionelle investorer en recession inden for 12 måneder, hvilket er den højeste andel i otte år. Var det et sikkert signal om et forestående markedsfald? I så fald glemte man at fortælle det til markedet, der er steget lystigt efterfølgende.

Der er ingen klar historisk sammenhæng mellem recessionsfrygt og aktiemarkedet. Læg dertil at vi ikke har en recessionsmåler, og ingen er enige om hvordan man måler recessions-sandsynlighed.

Nu hvor markederne er steget, er recessions-snakken forstummet. Det er et klassisk eksempel på, at nyhedsstrømmen og ekspertmeldinger er drevet af kurserne og ikke omvendt. Derfor vil jeg gerne komme med en forudsigelse: Næste gang kurserne falder vil recessions-snakken blusse op igen. Selv om ingen reelt er blevet klogere.

Markederne behøver ikke en recession for at falde, forresten.

Den evige markedstimers dagligdag

”Markedet er steget for hurtigt, Jesper. Hver gang det falder har jeg tænkt på det i forkant. Og nu tænker jeg det igen…”.

Mange kan nok nikke genkendende til det udsagn. Og det er korrekt, at mange med hånden på hjertet kan sige hvad-sagde-jeg hver gang aktiekurserne falder. Årsagen er, at en inkarneret markedstimer spekulerer på det hver eneste dag, både når markedet stiger og falder. Man glemmer bare alle de gange hvor markedet steg, selv om man tænkte at det ville falde.

Det er lidt tragikomisk, hvis vi skal være bekymrede både når det falder og når det stiger!

Jeg er hverken bekymret når det stiger eller falder. Tænk på din portefølje som et hus hvor du skal bo i mange år, i stedet for noget som du hele tiden skal overveje at købe eller sælge. Man kan endda have rimelige forventninger til hvad markedet leverer på den korte og lange bane. Læs mere om dette i vores tidligere blog: “Køb aktier og få stabile afkast”Når du har fået det ind under huden, så bliver du gladere og tryggere ved markedet og din portefølje.

Helt normalt

Et aktieafkast på 25% i år er selvfølgelig skønt. Men det er bare en mellemtid. Sidste år faldt aktierne med 8%. Det årlige afkast i 2018+2019 er derfor 7,5%. Havde vi boet på Mars, hvor en tur rundt om Solen tager små to år, ville ”årsafkastet” være meget tæt på vores langsigtede forventninger til aktiemarkedet.

Det er vores tilbøjelighed til at tage hyppige mellemtider på aktiemarkedet, der giver næring til frygt-centeret i hjernen, selv om alt er som det skal være. Det er ganske nyttigt at vide. Og man kan le lidt af andre og sig selv, når man ser følgende illustration af markedets dynamik og uransageligheder (fra The Economist):

Vi går med flere overvejelser omkring tilpasning af porteføljerne og betydningen af de nye beskatningsregler for ETF’er i frie midler gældende fra nytår. Information herom følger i december.

 

Jesper

By |29. november - 2019|