NYHEDER OM FORMUEPLEJE
Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.
Kommentarer om afkast i 2018
2018 var et sløjt investeringsår. Aktierne faldt stort i december, specielt i USA. Kun en stigning i den amerikanske dollar holdt hånden under de amerikanske aktier for året. De sikreste obligationer endte i status quo, mens virksomhedsobligationer faldt nogle procent. Lad os kigge nærmere på tallene og sætte dem i perspektiv ved hjælp af en [...]
2018 var et sløjt investeringsår. Aktierne faldt stort i december, specielt i USA. Kun en stigning i den amerikanske dollar holdt hånden under de amerikanske aktier for året. De sikreste obligationer endte i status quo, mens virksomhedsobligationer faldt nogle procent.
Lad os kigge nærmere på tallene og sætte dem i perspektiv ved hjælp af en tabel, som flere har ønsket en opdatering af. Tag følgende ti områder af de finansielle markeder:
Bemærk at hvert marked er tildelt en farve.
Her er afkastene siden 2008:
Hvert år er resultaterne rangordnet fra højest til lavest. På den måde kan du aflæse afkast for hver afkastklasse ved hjælp af farvekoden år for år, kolonne for kolonne. Og ja, jeg synes også at hver farve/marked hopper og danser i hierarkiet. Tag eksempelvis europæiske aktier (lyseblå), der synes at svinge mellem øvre og nedre halvdel hvert år til år.
Længst til højre kan du se de årlige afkast siden 2008. Her er en stor del af tilfældighedselementet fra år til år forsvundet. Selv medregnet finanskrisen og de seneste markedsfald har afkastene været positive på aktier og obligationer med mellem 2% og 10% p.a. i perioden.
Fortid og fremtid
Trods et kludetæppe af farver er det iøjnefaldende, at amerikanske aktier har gjort det klart bedre end aktier i resten af verden siden 2008. Betyder det at amerikanske aktier er bedst? Pas på! I de ti år forud for 2009 var mønstret stik modsat. Det kan være en særdeles dyr fornøjelse at jagte fortidens vindere.
Senest har Vanguard offentliggjort deres langsigtede afkastforventninger (10+ år) til 4-6% på amerikanske aktier og 7-9% p.a. for aktier i resten af verden. Dette hviler på, at aktier i Europa og nye markeder er markant lavere prissat end deres amerikanske fætre. Det er konsekvensen af de store afkastforskelle siden finanskrisen.
Trods ganske lovende aktieudsigter får et negativt år mange til at kigge efter alternativer til traditionelle værdipapirer. Tabellen viser, at råvarer er blevet slagtet til det halve i perioden. Hedgefonde har heller ikke tjent penge siden finanskrisen (-0,4% p.a. siden 2009, ej medtaget i tabellen). Alternative investeringer er typisk dyre og komplekse, hvilket diskvalificerer dem i min bog uagtet deres ringe historiske resultater.
Tabellen viser ligeledes, statsobligationer har gjort det ganske pænt med næsten 4% årligt. Men den afkastklasse har redet på en trend af faldende renter i perioden. Det forventede afkast er fremadrettet nul for europæiske statsobligationer.
Opsummering
Den nære fortid brænder tydeligt i vores investorbevidsthed. Tilbage står, at hvis vi jagter gårsdagens vindere, så øger vi vores chancer for at ende med morgendagens tabere. Og det kan ikke være en fornuftig investorvej at vælge.
Succesfuld investering handler om at turde, når markederne siger buh! Over en årrække vinder indtjeningen i virksomhederne over kursudsving forårsaget af kortsigtede markedsfornemmelser. Og prisen for at få del i den indtjening er blevet mere attraktiv efter kursfald i det forgangne kvartal.
Forberedelse er vigtigere end forudsigelser
Det er højsæson for strategers spådomme om udviklingen på de finansielle markeder. Selv om vi godt ved, at kortsigtede prognoser er værdiløse med statistiske briller på, afholder det os ikke fra at lytte til dem. For hvad nu hvis… Jeg har ikke noget imod forudsigelser som sådan. De kan være ganske underholdende, hvis man ikke [...]
Det er højsæson for strategers spådomme om udviklingen på de finansielle markeder. Selv om vi godt ved, at kortsigtede prognoser er værdiløse med statistiske briller på, afholder det os ikke fra at lytte til dem. For hvad nu hvis…
Jeg har ikke noget imod forudsigelser som sådan. De kan være ganske underholdende, hvis man ikke tager dem alvorligt. Men som investor finder jeg forberedelse langt vigtigere end forudsigelse.
Forberedelse handler om at sætte nogle rimelige forventninger. Det kan lyde uskyldigt – men uden rimelige forventninger er det kun et spørgsmål om tid, før man falder af investeringshesten. Eksempler:
Forudsigelse: Aktiemarkedet stiger med 12,45% i år.
Forberedelse: Aktier har givet et positivt afkast ca. 3 ud 4 år. De positive afkast er typisk højere end 10%. Og de negative lavere end -5%.
Forudsigelse: Når ECB lukker for pengekassen, stiger renten 3%-procent eller mere.
Forberedelse: Ingen kan forudsige rentemarkedet. Men stigende renter medfører lave afkast på den korte bane, og højere afkast over en årrække. Det er en god byttehandel.
Forudsigelse: Aktierne kommer til at svinge vildt, derfor jeg står kontant.
Forberedelse: Hvilken fordeling mellem aktier og obligationer kan du leve med i tykt og tyndt?
Forudsigelse: Brexit-usikkerhed vil lægge låg på markederne.
Forberedelse: Der er mange reaktioner på nyheder. Ved Brexit-afstemningen i 2016 steg markedet pænt efterfølgende, og stort i kølvandet på valget af Donald Trump. Forudsagde du også det?
Forudsigelse: Aktier er blevet billige efter de seneste kurshug. Jeg går all-in på aktier.
Forberedelse: Der er ofte store udsving når aktiemarkedet dykker, vær klar til at det fortsætter. Både op og ned.
Forudsigelse: Dette kommer til at ske i morgen (a la Millionærklubben).
Forberedelse: Her er hvad min investeringsplan fortæller mig jeg skal gøre, uanset hvordan markederne udvikler sig den næste uge, måned eller år.
Forudsigelse: Aktierne kommer til at crashe.
Forberedelse: Aktier kommer til at falde adskillige gange over en lang investeringsperiode. Det er forventeligt og en naturlig del af gamet. Men ingen ved hvornår.
Forudsigelse: Årets vinder på investeringsmarkederne bliver…
Forberedelse: Risikospredning på mange aktivklasser betyder, at gætterier ikke er en del af min plan, og at jeg ikke tager unødig risiko.
Forudsigelse: Markederne har aldrig været mere usikre.
Forudsigelse: Så har du en dårlig hukommelse! Porteføljen er robust over for en bred vifte af hændelser, og jeg behøver ikke at vide i hvilken rækkefølge de indtræffer.
Forudsigelse: Handler om at have et stort ego.
Forberedelse: Handler om at være ydmyg over for, at vi fra naturens side er designet til at være styret af frygt, overmod og en forkærlighed for gode historier og præcise gæt.
Forudsigelse: Indgyder en illusion om kontrol af fremtiden.
Forberedelse: Der er ingen garantier, tag udgangspunkt i en ukendt fremtid.
Forudsigelse: Fokuserer på forestående begivenheder.
Forberedelse: Fokuserer på investeringsprocessen og robusthed.
Forudsigelse: Stræber efter præcision og at vinde diskussionen.
Forberedelse: Stræber efter at lave så få fejl som mulig.
Forudsigelse: Fortæller hvad der kommer til at ske, og bagefter hvorfor det ikke skete.
Forberedelse: Tænker i scenarier, tager højde for at mange ting kan gå galt.
Som min finansielle yndlings-skribent William Bernstein har udtrykt det: ”Markederne byder kun på overraskelser til dem, der ikke er forberedt.”, og tilføjede: ”Grunden til at vi omtaler aktiestrateger som guruer er, at det er svært at stave til charlatan”.
Jesper
Nyt om porteføljerne
Kan aktive investeringsforeninger med danske aktier følge med markedet? Svaret er nej. Det kunne læserne af Berlingske konstatere tidligere på måneden: Kun én ud af 27 fonde har slået sit sammenligningsindeks i år, se artiklen her. Forbrugerrådet og CBS-professor kritiserede de aktive foreninger for at være for dyre og ikke til kundernes bedste. Bankerne forsvarede sig [...]
Kan aktive investeringsforeninger med danske aktier følge med markedet? Svaret er nej. Det kunne læserne af Berlingske konstatere tidligere på måneden: Kun én ud af 27 fonde har slået sit sammenligningsindeks i år, se artiklen her. Forbrugerrådet og CBS-professor kritiserede de aktive foreninger for at være for dyre og ikke til kundernes bedste. Bankerne forsvarede sig med, at de tror på deres aktieteams, og at de altid anbefaler, hvad der er bedst for kunderne. Med andre ord den sædvanlige tirade.
ETF’er mod investeringsforeninger: 6-0
Hvordan ser det ud, når vi sammenligner resultater på andre markeder i samme periode? Svaret findes i de seneste data fra Finansdanmark, der offentliggør foreningernes månedlige afkast. Sammenlignet med de ETF’er vi benytter, dvs indeksfonde med lave omkostninger, falder det således ud:
Tabel 1: Afkast i procent de seneste 12 måneder pr. 30/11-18.
Absolut ikke en spændende periode at være investor i. Men bemærk kolonnen længst til højre, der viser hvor langt ETF’erne er foran investeringsforeningerne. Der vil være variationer fra år til år og fra marked til marked, men tendensen er klar: ETF’er ligger flere procentpoint foran de aktive, dansk forvaltede foreninger.
Desuden kan vi aflive myten om, at aktive porteføljeforvaltere beskytter investorer i perioder med faldende markeder.
Derfor vinder ETF’erne
Markedsafkastet er attraktivt over en årrække, og ETF’erne leverer netop det. Målt over de seneste fem år har det årlige afkast været 6,21%, når vi ser på samtlige indeksfonde i porteføljerne. Markedsafkastet fra selvsamme markeder har været 6,27% p.a. Altså en forskel på 0,06%, eller sølle en hundrededel af markedsafkastet i efterslæb.
Det er i det lys, at forskellen i tabellen ovenfor skal ses: Når de aktive foreninger i runde tal halter 2%-point efter markedet om året, så efterlader de op imod halvdelen af det forventede afkast på omkostningsperronen. Markedsudsving må ikke få os til at glemme, at to procentpoint årligt er et enormt tal for langsigtede investorer.
Porteføljetilpasninger når båden gynger
Store markedsbevægelser giver anledning til hyppigere justeringer i forbindelse med risikostyring og rebalancering. Eksempler fra i år er: (*)
- USA højrenteobligationer: Køb i 1. kvartal, salg af 4. kvartal
- Nye markeder aktier: Salg i 1. kvartal, køb i 4. kvartal
- USA small cap aktier: Salg i 3. kvartal, køb i 4. kvartal
- Nye markeder obligationer: Køb i 2. og 3. kvartal
Fælles for dispositionerne er salg efter stigninger og køb efter fald, relativt set. Tag USA højrenteobligationer, årets topscorer, der havde et rædselsår i 2017 efter store fald i dollarkursen. Vi høstede overskuddet i december og købte op i aktier, der har fået store hug i 4. kvartal – som USA small cap aktier: Her skar vi toppen af gevinsten i september efter en stigning på 15% siden årets start, hvorefter den dykkede med 20%, og vi købte op i fonden igen.
Det er usædvanligt med korte perioder mellem køb og salg af samme papirer. Men når markederne zigger og zagger markant, så skrues frekvensen op. Rebalancering er en løbende proces.
De nævnte tilpasninger i porteføljerne i årets løb bør alene ses som en del af den løbende risikostyring, og værdien bør alene vurderes over en årrække. Rebalancering er vores måde at sikre, at vi hverken bliver for bange eller for jubeloptimistiske, når den indre hulemand bombarderes med alt fra økonomiske nøgletal til præsidentielle tweets.
Afkastforventninger
Efter aktiedyk i årets afslutning er det let at ryste på hånden. Ja, det kan falde yderligere, og ja, vi tager risiko som investor.
Når det er sagt, så er aktier på europæiske og nye markeder nu væsentlig lavere prissat end deres historiske gennemsnit set i forhold til indtjeningen i virksomhederne. Derfor er det naturligt at justere de langsigtede afkastforventninger op. Det samme er tilfældet for obligationer, hvor den effektive rente i porteføljerne nærmer sig 3,5% p.a.
Med fortsat lav inflation er der attraktive realafkast i udsigt i de kommende år!
Jesper
(*) De løbende rebalanceringer afhænger af indskud/udtræk, udbytter, skattemiljø, osv, så ovenstående gælder for nogle men ikke alle depoter.
Warren Buffetts sorte boks
For et par år siden lavede HBO en stærkt personlig dokumentar om Warren Buffett. Undervejs ser vi ham fordybet i læsestof på sit kontor i Omaha, langt ude på prærien hvor kragerne for længst er vendt. Foran den store mester står der en sort bakke, hvor der står ”Too Hard” på med store bogstaver. Her [...]
For et par år siden lavede HBO en stærkt personlig dokumentar om Warren Buffett. Undervejs ser vi ham fordybet i læsestof på sit kontor i Omaha, langt ude på prærien hvor kragerne for længst er vendt.
Foran den store mester står der en sort bakke, hvor der står ”Too Hard” på med store bogstaver. Her arkiverer Buffett alle emner, der er for vanskelige eller komplicerede til at drage fordel af som investor.
Hvorfor gør han det? Fordi Buffett vil sikre, at han ikke kloger sig på noget der ligger uden for hans ”circle of competence”. Det er ikke så vigtigt hvor meget du ved, siger han. Men du skal være helt skarp på hvor grænsen for din viden går!
Det fik mig til at tænke på min egen inkompetence. Den er ganske omfattende. Følgende ligger trygt i min ”Too Hard”-kasse (og i Buffetts, hvis vi spørger ham):
Den næste banebrydende teknologi eller mega-trend: Bliver det næste hit kvantecomputere, kunstig intelligens, nano-medicin eller noget helt nyt? Og hvilke virksomheder bliver i så fald vinderne? Jeg ved det ikke. Hvem havde hørt om Tesla, Uber, Netflix, Airbnb og Twitter for ti år siden?
Investering ved hjælp af fornemmelser: Jeg får ikke ondt i ryggen som valutaspekulanten George Soros, når noget er galt. For at få mine følelser ud af ligningen har jeg en klippefast filosofi og en regelbaseret proces. Verden er kompleks nok i forvejen uden mine fornemmelser.
Geopolitiske begivenheder: Først skal jeg forudsige hvad der kommer til at ske i verden. Dernæst skal jeg vurdere hvordan det vil påvirke andre investorer, og i hvilken grad de allerede har indregnet det i kursen. Too hard.
Vælge den bedste aktive manager eller hedgefond: Beklager. Jeg og mange andre har analyseret de historiske resultater op og ned ad stolper. Og vi leder stadig efter opskriften på fremtidens vindere.
Hvad markederne fortæller os lige nu: Der er utallige ”eksperter”, der tolker markedet for os hver dag. For mig fortæller markedernes evige dansen blot, at virksomheder, personer og institutioner har forskellige interesser, tidshorisonter og vurderinger i stadig forandring. Det meste på dags- eller månedsbasis er støj, der bliver tolket forskelligt af aktørerne. Masser af information, men ikke noget der kan omsættes til en god strategi. Det er for svært. Underholdende, måske, men ikke produktivt.
I dokumentarfilmen bliver Warren Buffett og Bill Gates bedt om ét ord, som de forbinder med deres succes. Begge siger: ”fokus”. Men hvis dit fokus rettes mod emner, som ligger uden for din ”circle of competence”, så skyder du dig i investorfoden. Det er indlysende. Alligevel sker det igen og igen.
Her er ferske eksempler fra virkeligheden:
- Køb af Danske Bank-aktier, fordi den er faldet i kurs
- Salg af aktier efter kursfald i oktober af frygt for yderligere kursfald
- Køb af robotaktier efter at have læst en artikel herom i bankens seneste Investornyt
- Salg af obligationer, fordi chefstrateg i Nordea siger at renten skal op
- Køb af aktiefond efter kanonafkast sidste år, salg af samme da det ikke gentog sig i år
- Vente med at implementere en god investeringsplan for de næste 30 år til der kommer ro på, “for markedet virker usikkert i dag” (og i morgen, og i overmorgen…)
Og så videre. Listen er lang!
Hvis du vil lære investering af Buffett – og hvem vil ikke det – så lav din liste, hvor du slipper anerkendelsen af egen inkompetence løs. Og tjek listen hver gang du får en ny investeringsindskydelse. Det vil spare dig for en masse penge og ærgrelser. Og som bonus får du tid til at se dokumentaren om Warren Buffett.
Jesper
Når taberne er bedre end vinderne
Forestil dig, at du er investeringsansvarlig for en milliardstor formue, og du skal udvælge fem kapitalforvaltere til opgaven. Hvilken strategi vil du benytte til at sikre, at du har de fem bedste forvaltere på dit hold? Du skal få lidt starthjælp i form af to strategier, A og B. Der findes en veldokumenteret metode (A) [...]
Forestil dig, at du er investeringsansvarlig for en milliardstor formue, og du skal udvælge fem kapitalforvaltere til opgaven. Hvilken strategi vil du benytte til at sikre, at du har de fem bedste forvaltere på dit hold?
Du skal få lidt starthjælp i form af to strategier, A og B. Der findes en veldokumenteret metode (A) der giver god mening, og som du uden problemer kan få din organisation med på: Vi måler løbende på hver kapitalforvalters afkast, og hvis resultaterne er under middel over flere år, så erstattes denne af en anden investeringsmanager med gode resultater. Det giver mening, ikke?
Jeg kan også tilbyde en anden metode (B). Jeg skal spare dig for de tekniske detaljer. Du får blot at vide, at resultatet af B er, at dine nye forvaltere kommer til at gøre det dårligere end dem du sagde farvel til. Ja, dårligere.
Hvilken metode vælger du?
Du fornemmer nok, at der er ugler i mosen. For hvem i alverden vil vælge strategi B, hvor resultatet forringes som følge af vores anstrengelser?
Hvis du er tilhænger af strategi A, så tænker du som langt de fleste. Så lad mig hive uglen op af mosen: Strategi A og B er én og samme strategi! Kig grundig på følgende:
Kilde: Index Fund Advisors (2018).
Figuren viser resultatet af 3.700 professionelle investorers beslutninger om udskiftning af investeringsmanagere over en 10-årig periode. De gule søjler er resultatet hos alle de forvaltere, der kun var med i 1. halvleg, mens de blå søjler viser de nye forvalteres resultater, der kun var med i 2. halvleg. Og i begge tilfælde tre år før og efter beslutningen om at smide gul ud og sætte blå på banen.
Strategi A er tydeligvis i spil her: Managers med relativ dårlig performance erstattes af forvaltere med supergode resultater i samme periode (venstre halvdel af grafen). Ud med taberne, ind med vinderne.
Men det er ingen god strategi. Konklusionen er som skrevet står: ”The fired beat the hired”. De nye managers var gode – lige indtil de fik dem med på holdet. Og de gamle var dårlige – lige indtil de blev fyret. Det er dårlig timing.
Jeg er fuldstændig betaget af figuren. For den fortæller at de mest professionelle investorer samlet set har en strategi, der ikke virker. Hvis deres rådgivere havde aflagt et løfte i stil med lægernes om ”først og fremmest, ikke gør skade”, så har de kørt over for rødt lys. Alligevel fortsætter Investeringskonsulenter med at rådgive professionelle formuer på i alt uhyrlige 250.000 milliarder kroner ud fra dette verdensbillede, der ikke er understøttet af fakta.
Vi vælter os i stadig mere information og data. Men hvis vi glemmer at stille de rigtige spørgsmål, så bliver vi ikke klogere. Og det relevante spørgsmål er ikke ”hvad fik du i afkast sidste år?”. Det vigtige spørgsmål er: ”Fortæller de seneste års afkast mig hvilke managers, der fremover kommer til at gøre det godt?”. Og svaret på det spørgsmål er nej. Det er det figuren fortæller os.
Vi kan altid se i bakspejlet, hvem der havde de bedste resultater. Men den viden fortæller os ikke, hvem der fremover kommer til at gøre det bedst. Det gælder både investeringsfonde og forvaltere.
Så de såkaldte udvælgelseseksperter bør finde en anden strategi end at bytte aktive forvaltere baseret på de seneste års resultater. Men det kommer næppe til at ske. Dels fordi strategi A passer ind i det traditionelle billede af, hvordan verden fungerer, dels fordi der ikke er nogen anden metode der virker, og dels fordi det set fra rådgivernes synspunkt er fast arbejde. The show must go on.
Selv om data fortæller, at eksperterne burde stoppe med at bruge deres tid og andre folks penge på en strategi, der er dokumenterbart dårlig for deres kunder.
Jesper
God inspiration fra Miranova-kunder til tanker om afkast
Forleden dag talte jeg med Jens, der er blevet kunde i Miranova i år. Jens funderer over, om aktiemarkedet mon falder i de kommende måneder eller år – og det er han ikke ene om! Jens og jeg talte også om, at afkastet over en årrække er bestemt af indtjeningen i virksomhederne han investerer i. [...]
Forleden dag talte jeg med Jens, der er blevet kunde i Miranova i år. Jens funderer over, om aktiemarkedet mon falder i de kommende måneder eller år – og det er han ikke ene om!
Jens og jeg talte også om, at afkastet over en årrække er bestemt af indtjeningen i virksomhederne han investerer i. Og at det er forunderligt, at aktiekurserne svinger så meget, når der ikke i mands minde har været et eneste år, hvor virksomhederne under ét har lavet underskud. Faktisk vokser overskuddet ganske støt og betragteligt.
Det kan du se i denne figur, der viser amerikanske selskabers overskud i dollars pr. aktie siden 1960. Overskuddet stiger syv procent om året over hele perioden.
Amerikanske selskabers overskud pr. aktie
Kilde: http://www.damodaran.com
Jens’ tanker om svingende aktiekurser?
”Det er bare at lukke øjnene…”
Personligt tænker jeg som Jens. Jens ved, han har en bred portefølje, der følger markedets op- og nedture. Han ved også, at virksomhederne år efter år leverer overskud, og det er grunden til, vi investerer i aktier uden at ryste på hånden.
Men når markedet falder, bør man vel sælge ud inden det falder?
Det ville være rart og indbringende, hvis vi gang på gang kunne sælge aktier, inden markedet falder og købe igen, inden det stiger. Det er der bare rigtig dårlige erfaringer med. Eller sagt med andre ord, dem der spekulerer i de baner, ender oftest med lavere afkast og mere stress, trods de gode intentioner og argumenter. Derfor tænker Jens fornuftigt.
Gå efter markedsafkastet
Jeg talte også om afkast med en anden Miranova-kunde for nylig. Line udbryder:
”Jeg kigger ikke så meget på mit afkast, for det er jo, som markedet nu engang er”
Som de fleste Miranova-kunder deler Line troen på, at det bedste man som investor kan gøre, er at sikre sig afkastet fra de tusinder af aktier og obligationer, der er derude. Hvis gennemsnittet af alle aktier og obligationer et år giver fem procent, er de fem procent markedsafkastet. Som investorer får vi fem procent fratrukket de omkostninger, der er ved at investere i en lille bid af alle de værdipapirer.
Line fortsatte:
”Jeg tror ikke på, at mange (forvaltere) slår markedet, så det her passer godt til mig”
Line, alle Miranova-kunder og andre investorer der er tilhængere af denne såkaldte indeksstrategi, hvor man får markedsafkastet, har størst sandsynlighed for at opnå det bedste afkast. Netop den tankegang køber Line ind på. Og derfor har hun ikke behov for at følge sine afkast tæt – for de er jo, som markedet nu engang er.
Hvad med alle gætterierne?
Når vi møder gæt (også vores egne), prognoser og forudsigelser om aktie- og obligationsmarkedet og hvad vi burde gøre og ikke gøre, hvis vi tror, markedet eksempelvis falder, er der kun en ting at ”svare igen”:
Hvis du tænker, at du er bedre end Warren Buffett, så er timing og spekulation måske vejen at gå for dig. Hvis ikke, ja så viser alle undersøgelser, at en indeksstrategi giver dig de bedste chancer for succes som investor.
