NYHEDER OM FORMUEPLEJE
Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.
God inspiration fra Miranova-kunder til tanker om afkast
Forleden dag talte jeg med Jens, der er blevet kunde i Miranova i år. Jens funderer over, om aktiemarkedet mon falder i de kommende måneder eller år – og det er han ikke ene om! Jens og jeg talte også om, at afkastet over en årrække er bestemt af indtjeningen i virksomhederne han investerer i. [...]
Forleden dag talte jeg med Jens, der er blevet kunde i Miranova i år. Jens funderer over, om aktiemarkedet mon falder i de kommende måneder eller år – og det er han ikke ene om!
Jens og jeg talte også om, at afkastet over en årrække er bestemt af indtjeningen i virksomhederne han investerer i. Og at det er forunderligt, at aktiekurserne svinger så meget, når der ikke i mands minde har været et eneste år, hvor virksomhederne under ét har lavet underskud. Faktisk vokser overskuddet ganske støt og betragteligt.
Det kan du se i denne figur, der viser amerikanske selskabers overskud i dollars pr. aktie siden 1960. Overskuddet stiger syv procent om året over hele perioden.
Amerikanske selskabers overskud pr. aktie
Kilde: http://www.damodaran.com
Jens’ tanker om svingende aktiekurser?
”Det er bare at lukke øjnene…”
Personligt tænker jeg som Jens. Jens ved, han har en bred portefølje, der følger markedets op- og nedture. Han ved også, at virksomhederne år efter år leverer overskud, og det er grunden til, vi investerer i aktier uden at ryste på hånden.
Men når markedet falder, bør man vel sælge ud inden det falder?
Det ville være rart og indbringende, hvis vi gang på gang kunne sælge aktier, inden markedet falder og købe igen, inden det stiger. Det er der bare rigtig dårlige erfaringer med. Eller sagt med andre ord, dem der spekulerer i de baner, ender oftest med lavere afkast og mere stress, trods de gode intentioner og argumenter. Derfor tænker Jens fornuftigt.
Gå efter markedsafkastet
Jeg talte også om afkast med en anden Miranova-kunde for nylig. Line udbryder:
”Jeg kigger ikke så meget på mit afkast, for det er jo, som markedet nu engang er”
Som de fleste Miranova-kunder deler Line troen på, at det bedste man som investor kan gøre, er at sikre sig afkastet fra de tusinder af aktier og obligationer, der er derude. Hvis gennemsnittet af alle aktier og obligationer et år giver fem procent, er de fem procent markedsafkastet. Som investorer får vi fem procent fratrukket de omkostninger, der er ved at investere i en lille bid af alle de værdipapirer.
Line fortsatte:
”Jeg tror ikke på, at mange (forvaltere) slår markedet, så det her passer godt til mig”
Line, alle Miranova-kunder og andre investorer der er tilhængere af denne såkaldte indeksstrategi, hvor man får markedsafkastet, har størst sandsynlighed for at opnå det bedste afkast. Netop den tankegang køber Line ind på. Og derfor har hun ikke behov for at følge sine afkast tæt – for de er jo, som markedet nu engang er.
Hvad med alle gætterierne?
Når vi møder gæt (også vores egne), prognoser og forudsigelser om aktie- og obligationsmarkedet og hvad vi burde gøre og ikke gøre, hvis vi tror, markedet eksempelvis falder, er der kun en ting at ”svare igen”:
Hvis du tænker, at du er bedre end Warren Buffett, så er timing og spekulation måske vejen at gå for dig. Hvis ikke, ja så viser alle undersøgelser, at en indeksstrategi giver dig de bedste chancer for succes som investor.
Sådan bør en aktieportefølje sammensættes
I forlængelse af de seneste blogs om risikostyring spørger flere læsere: ”Jeg kan godt se, at rebalancering er en fornuftig strategi. Men hvordan sammensætter du aktieporteføljen, så vi opnår den størst mulige positive effekt?” Kodeordet er forskellighed Det korte svar er: Porteføljen skal bestå af så forskellige dele af markedet som mulig. Årsagen er, som [...]
I forlængelse af de seneste blogs om risikostyring spørger flere læsere:
”Jeg kan godt se, at rebalancering er en fornuftig strategi. Men hvordan sammensætter du aktieporteføljen, så vi opnår den størst mulige positive effekt?”
Kodeordet er forskellighed
Det korte svar er: Porteføljen skal bestå af så forskellige dele af markedet som mulig.
Årsagen er, som vi har set med aktier i amerikanske og nye markeder, at rebalancering over tid høster flest frugter, når porteføljens komponenter danser mest mulig ude af takt. Eller at fondene har lav korrelation, hvis du foretrækker den tekniske betegnelse. Som eksempelvis i år, hvor danske OMX C25 er i -10% og amerikanske aktier i +10%.
Kan vi mon finde den optimale portefølje? Inden du går i gang med at regne på alverdens historiske data, så klap lige hesten. For den perfekte portefølje findes kun i investeringsnørdernes modelverden. Du kan ikke beregne om den optimale andel af europæiske aktier i din portefølje fremover er 20%, 30% eller 40% over de næste 10 år.
Men vi er ikke på bar bund. For vi kan observere, at kursudviklingen på store og små børsnoterede selskaber (large hhv small cap) ofte afviger i perioder på flere år. Derfor er det ønskeligt, at begge dele af markedet er repræsenteret i porteføljen, når vi ikke ved hvad fremtiden bringer. Det samme gælder geografiske områder. Det er tankegodset bag vores porteføljer.
Fokus er på porteføljens samlede robusthed over en årrække og ikke på de enkelte markeder, som fondene repræsenterer. Eksempelvis har aktier i mindre selskaber historisk haft højere afkast og risiko end store selskaber. Det forventede afkast i porteføljen øges derfor med andelen af small cap eksponering. Men risikoen øges ikke tilsvarende, fordi en portion små selskaber spiller godt sammen med store selskaber. Det er ekstra-gevinsten ved nyttig risikospredning.
Der er mange forhindringer fra tegnebræt til porteføljer i praksis: Regler, skat, valuta, fondsudbydere, omkostninger osv. Ikke alle attraktive dele af markedet er repræsenteret ved en omkostningseffektiv fond: Jeg vil gerne investere i europæiske small cap value aktier, men ikke hvis det koster 2% om året til manageren.
Men hold fast i essensen: Jo mere forskellige porteføljens fonde er, desto bedre er porteføljens forhold mellem afkast og risiko. Og det er sagen.
Det er svært at være anderledes
Vores globale aktieporteføljer er sammensat anderledes end stort set alle andre porteføljer eller indeks (benchmarks), som du hører om, selv om vi benytter indeksfonde. Og det giver ofte anledning til spørgsmål.
De fleste er med på, at en global portefølje med flere tusind aktier i store og små selskaber er forskellig fra de 20-25 største danske aktier. Porteføljen er imidlertid også anderledes end MSCI World-indekset, der kun inkluderer de 20% største selskaber i verden (ingen small cap aktier), og som har mere end 60% placeret i US dollar, hvilket jeg ikke vil anbefale danske investorer, selv om det ville have givet et markant bedre afkast hidtil i år. Desuden er det ikke muligt at udnytte rebalancering, medmindre man løbende tilpasser en portefølje bestående af forskellige udsnit af markedet. Det kan man ikke med et enkelt indeks.
Den mest retvisende eller informative måde at benchmarke sin portefølje på er at sammenligne den med et indeks, der afspejler sammensætningen af porteføljen. Har du 40% europæiske aktier i porteføljen, så bør dit benchmark indeholde samme andel. Og så fremdeles for hver del af porteføljen. Og når jeg gør det, ser vi, at porteføljen præcist leverer afkastet fra den markeds-sammensætning, som vi har valgt for at få mest muligt ud af vores strategi om rebalancering over tid.
I mellemtiden – og den er lang – vil vi ofte spekulere på, om vi mon gør det rigtige, selv om planen er lagt. Efter solid medvind på amerikanske aktier i flere år tænker vi ”hvorfor har jeg ikke flere af dem og færre europæiske?”. Eller ”hvorfor har jeg small cap value aktier, når de store selskaber har gjort det bedre i år?”. Spørgsmålene dukker altid op, når fondene i porteføljen har forskellig fart på.
I den forbindelse tænker jeg ofte på grundlæggeren af Vanguard Jack Bogle’s ord, der tåler en gentagelse: ”Halvdelen af tiden tænker jeg på, om jeg skal have flere aktier. Resten af tiden overvejer jeg, om jeg mon skal have færre!”
Ingen portefølje kan garantere succes. Men en god plan der ikke gennemføres kommer aldrig til at lykkes. Netop derfor er Jack Bogle’s bedste investeringsråd: ”Stay the course” (hold kursen).
Jesper
Markedsudvikling 3. Kvartal 2018
Tredje kvartal gav positive afkast på både aktier og obligationer. Stigningerne var for en sjælden gangs skyld på linje med de langsigtede afkastforventninger i løbet af tre måneder, nemlig omtrent 2% på aktier og knap 1% på obligationer. Trods mange opfordringer om stabile afkast kan vi ikke forvente, at markederne serverer samme ret for os [...]
Tredje kvartal gav positive afkast på både aktier og obligationer. Stigningerne var for en sjælden gangs skyld på linje med de langsigtede afkastforventninger i løbet af tre måneder, nemlig omtrent 2% på aktier og knap 1% på obligationer. Trods mange opfordringer om stabile afkast kan vi ikke forvente, at markederne serverer samme ret for os i fremtiden. Du kan læse mere om rimelige forventninger til udsving på aktier HER.
Der er fortsat variabel fart på de forskellige dele af aktiemarkedet i år. Danske aktier er i rødt, ikke mindst trukket ned af den seneste deroute for Danske Bank. Nye markeder er ligeledes i minus siden nytår, og de fundamentale nøgletal for disse såkaldte emerging markets ser stadig mere attraktive ud sammenlignet med resten af aktiemarkedet. Europæiske aktier er i et lille plus for året, og prisen per indtjeningskrone (P/E) er her på niveau med det historiske gennemsnit på 15.
Det positive aktieafkast i 2018 er båret af amerikanske aktier, der samlet set er steget 13% inklusiv lidt dollarmedvind. Det er i udpræget grad de største IT-selskaber, der ligger bag de pæne kursstigninger de seneste år. Value-investorer som Warren Buffett har således ikke kunnet holde trit med sit hjemmemarked i år (ej heller de seneste 10 år, for den sags skyld). Ingen ved hvor længe den udvikling vil fortsætte, for aktiemarkedet lytter sjældent til snusfornuftige betragtninger på den korte bane. Men givet en P/E på 25 på de største amerikanske selskaber, altså markant dyrere aktier end i resten af verden, er jeg skeptisk til at øge eksponeringen mod amerikanske aktier. Kort sagt, jeg er glad for at have dem i porteføljen, og vi geninvesterer gerne afkastet fra amerikanske aktier i andre dele af aktiemarkedet i den løbende rebalancering.
På obligations-siden bidrager højrenteobligationerne samlet set med godt 1% i det forgangne kvartal. Emerging markets obligationer har fået pæne hug i år trods en stigning på 5% de seneste uger. Amerikanske højrenteobligationer har trukket læsset med 7% år-til-dato. Den effektive rente på disse to markeder er på 6%, så der er belønning i udsigt for at leve med deres kursudsving fremover.
På obligationerne uden valutaeksponering, der udgør hovedparten af de rentebærende papirer, er udviklingen de seneste tre måneder +0,3%.
10 procent afkast på ejendomsinvestering på steroider ( Indlæg fra finans.dk )
Lave renter er med til at friste folk til at sætte deres opsparing i noget andet end obligationer. Det nyeste fænomen er en genoplivning af ejendomsinvesteringer til private. Projekter udbydes både i gammeldags anpartsform, altså som kommanditselskaber, og som fonde. Men uanset formen er det nogle heftige afkast, der stilles i udsigt: Ni, ti procent, [...]
Lave renter er med til at friste folk til at sætte deres opsparing i noget andet end obligationer. Det nyeste fænomen er en genoplivning af ejendomsinvesteringer til private.
Projekter udbydes både i gammeldags anpartsform, altså som kommanditselskaber, og som fonde. Men uanset formen er det nogle heftige afkast, der stilles i udsigt: Ni, ti procent, ja, helt op til 13 procent har jeg set for nylig. Sikkerhed i fast ejendom, stabile tocifrede afkast lokkes der med.
Det lyder fristende. Hvem gider så investere i risikable aktier til et forventet afkast på sølle 7-8 procent med vilde udsving undervejs? Ikke mig i hvert fald. Eller vent lidt.
Ejendomsinvesteringer kan såmænd være relevante og fornuftige. Men den eneste grund til, at man kan reklamere med disse store afkast, er, at investeringerne er gearede (lånefinansierede). Det er afkast på steroider, man reklamerer for her.
Beskyttelsen af private investorer er ikke så god som den beskyttelse, almindelige forbrugere har. Derfor er det sikkert fuldt lovligt, selvom det aldrig vil blive lovligt at sælge kaffefløde som piskefløde. Men gearingen gør det svært at sammenligne med normale investeringer som aktier og obligationer.
Et eksempel. En boligejendom i Århus eller København købes for 100 mio. kroner, og overskuddet (lejeindtægter fratrukket driftsudgifter og renter) er to mio., som svarer to procent.
Med et trylleslag kommer vi op på ti procent uden at skrue på forudsætningerne. Ejendommen belånes med 80 mio., og som investorer har vi lagt 20 mio. Et overskud på to mio. i forhold til 20 mio. investeret, giver ti procent i afkast. Vupti!
Hm, det er altså ikke et afkast på ti procent spørger du? Det kommer an på, hvad du lægger i ordet afkast. I et prospekt lyder ordlyden: ”gennemsnitlig årlig forrentning af den indskudte egenkapital på ca. 11% p.a.” Sagt med andre ord er der forskel på at gearet og et ugearet afkast. Hvis vi bruger prospektets forudsætninger, er det forventede afkast uden lån fem procent – det er vist omkring halvdelen af 11 procent med lån.
Lad mig skære den ud i pap. En boligejendom i København er vel en af de sikrere investeringer inden for fast ejendom. Men alligevel sælges den som om, man får over det dobbelte afkast i forhold til, hvad branchen forventer sig af ejendomsinvesteringer. Højere afkast hænger åbenbart ikke sammen med højere risiko her.
Jeg tager ikke stilling til, om det er en god eller dårlig investering at investere i denne boligejendom eller i andre ejendomsprojekter. Jeg siger bare: Med denne mekanik ser mange investeringer forrygende ud. Jeg kan for eksempel tage en aktieportefølje i Miranova, lade være med at fortælle at den har et forventet afkast på omkring fem procent, belåne den fire gange og trylle et forventet afkast på over 20 procent frem og reklamere med det i stedet. Den øvelse er efter vores fortolkning ulovlig, hvis vi gør det med aktier. Men åbenbart ikke med ejendomsinvesteringer.
Link til blog indlægget på Finans.dk: https://www.miranova.dk/nyheder/vogt-dig-for-falsk-statistik/
Alle er aktive investorer
Aktiv er et plusord. Vi foretrækker alle en aktiv livsstil, samarbejdspartner eller statsleder, måske med undtagelse af mr. Trump. Hvad med en aktiv investeringsstrategi? Av, den er værre. I det følgende vil jeg se nærmere på begreberne aktiv og passiv og afsløre i hvilken forstand vores strategi er aktiv. Ja, du læste rigtig! Fonde I [...]
Aktiv er et plusord. Vi foretrækker alle en aktiv livsstil, samarbejdspartner eller statsleder, måske med undtagelse af mr. Trump. Hvad med en aktiv investeringsstrategi? Av, den er værre.
I det følgende vil jeg se nærmere på begreberne aktiv og passiv og afsløre i hvilken forstand vores strategi er aktiv. Ja, du læste rigtig!
Fonde
I aktive aktiefonde ejes en aktie i gennemsnit 12 måneder. Der foregår med andre ord køb og salg mellem aktive fonde i et rasende tempo, der minder mere om spekulation end investering.
En indeksfond ejer en aktie så længe denne er en del af indeksets univers, hvilket typisk er 10+år. Derfor kaldes indeksfonde passive, og indeks og passiv anvendes som synonymer. Vi benytter udelukkende indeksfonde i Miranova. Du må gerne kalde mig passiv på den baggrund.
Men selv i passive fonde træffer fondens manager mange beslutninger hver dag, som du ikke ser: når der kommer penge ind/ud af fonden; håndtering af renter og udbytter fra tusindvis af aktiver; nye selskaber lanceres og andre opkøbes; hvornår og med hvem kan jeg handle mest effektivt; osv. Det er et håndværk at styre en indeksfond i praksis, selv om strategien er passiv.
Porteføljen
Vores porteføljer er globale og langt bredere end ”verdensmarkedet” repræsenteret ved indekset MSCI World. Porteføljerne giver eksponering til flere tusind aktier i blandt andet nye markeder og mindre selskaber (small cap), der ikke indgår i MSCI World.
Vi vurderer løbende de valgte fonde og deres alternativer, og vi har skiftet fonde for bl.a. amerikanske og europæiske aktier og obligationer inden for de seneste år. Nogle indeksfonde er i stand til at skabe indtægter ved udlån af aktiver, hvilket også skal med i ligningen. Jeg drøfter med ETF-udbydere hvilke nye fonde, vi kunne tænke os i porteføljerne.
Skat spiller ligeledes en rolle. Når den varslede ændring af beskatning af udenlandske indeksfonde (ETF’er) vedtages, vil vi foretage en gennemgribende ændring af porteføljerne placeret i frie midler. Hvilket vil mere end halvere dine årlige fondsomkostninger.
Endelig er der den løbende risikostyring og rebalancering som omtalt i de seneste blogs. Tag for eksempel amerikanske small cap aktier, der i pensionsporteføljerne er steget 17% i år. Bør vi rebalancere nu eller senere? Spiller det en rolle om der indbetales eller hæves på pensionen? Er der forestående udbytter? Der er masser at tage aktivt stilling til for vores porteføljeforvaltere.
De vigtige forskelle på aktiv og passiv
Traditionelt kobles aktiv investering med målet om at slå markedet. Der er to niveauer:
- En aktiv aktiefond med erklæret mål om at levere et afkast, der er højere end det marked fonden udvælger aktier i
- En aktiv portefølje der navigerer taktisk ved hyppigt at over- og undervægte porteføljens komponenter med det mål at øge afkastet.
Punkt (1) og (2) udgør fundamentet for den velsagtens mest succesfulde markedsføringsstrategi i menneskehedens historie, der går under navnet aktiv forvaltning.
Miranova bygger på, at der er en anden og bedre vej at gå for investorer.
Jeg vil kalde vores forvaltning indeksbaseret, da vi udelukkende benytter de mest omkostningseffektive fonde, hvilket er indeksfonde.
Eller strategisk, da vi ikke foretager kortsigtede, taktiske dispositioner baseret på en velpudset krystalkugle.
Eller faktabaseret, givet den massive litteratur og forskning, der underbygger fordelene ved indeksinvestering. Læs mere her.
Eller rationel, fordi strategien tager højde for den menneskelige naturs frygt og overmod, hvor aktiv forvaltning udnytter at vi er drømmere med trang til kortsigtet spekulation.
Eller realistisk, fordi vi fokuserer på de investeringsbeslutninger, hvor vi kan gøre en målbar forskel.
I den forhåbentlig nuancerede forstand er vi fanebærere i den omkostningsbevidste og fakta-orienterede lejr, som har fået tilnavnet passiv. Selv om vi tager aktive beslutninger i mange porteføljer hver dag.
Jesper
Historien om Rebalancering (del 2)
Her følger svar på 10 spørgsmål om vores investeringsstrategi i forlængelse af 1. del, som du kan genlæse HER. Hvor ofte bør man rebalancere? Så hyppigt at din risiko ikke ændres markant undervejs. Det kommer derfor an på hvor hurtigt og voldsomt markederne bevæger sig. Man bliver let forelsket i tanken om den optimale frekvens, [...]
Her følger svar på 10 spørgsmål om vores investeringsstrategi i forlængelse af 1. del, som du kan genlæse HER.
Hvor ofte bør man rebalancere?
Så hyppigt at din risiko ikke ændres markant undervejs. Det kommer derfor an på hvor hurtigt og voldsomt markederne bevæger sig. Man bliver let forelsket i tanken om den optimale frekvens, men den kender ingen på forhånd. Det afgørende er, at du får det gjort regelmæssigt, og i særdeleshed når det er svært.
Rebalancering lyder som markedstiming, er det korrekt?
Nej, det er ikke korrekt. Rebalancering er en strategi til risikostyring af din portefølje over tid. Men strategien vil give et merafkast, når markederne svinger op og ned og ude af takt som nævnt i 1. del om rebalancering. Og det er der god grund til også at forvente fremover, al den stund at menneskets humørsyge natur næppe forsvinder.
Den lange bane er for lang for mig, jeg vil se resultater her og nu
Så må jeg ty til et Warren Buffett-citat: ”Nogle ting tager tid. Du kan heller ikke få et barn i løbet af 1 måned ved at gøre 9 kvinder gravide.” Tålmodighed og disciplin er påkrævet.
Virker rebalancering også med enkeltaktier?
Det er tvivlsomt, da enkeltaktier har det med enten at synke til bunds eller skyde op i stratosfæren; der er ikke “mean reversion”. Der skal være cykliske mønstre over tid for at rebalancering kan høste lidt ekstra afkast og reducere risikoen. Det er typisk mellem aktier og obligationer, men altså også mellem dele af aktiemarkedet.
Hvilken merværdi skal jeg forvente som følge af strategien?
For en portefølje med aktier og obligationer er det årlige afkast over de seneste 50-60 år øget med godt 0,5%. Men husk, der er ingen garanti.
Hvor meget ekstra fik jeg i afkast sidste år som følge af rebalancering?
Værdien kan kun kvantificeres over en årrække. Det er ikke en strategi, hvor man tjener penge på timing af markederne i løbet af et år.
Hvorfor siger du at rebalancering er så svært? Det lyder da meget enkelt!
Tænk på finanskrisen: Aktierne falder, så du sælger obligationer og køber aktier. Aktierne dykker yderligere. Alle medier fortæller, at det bliver meget værre. Hvad gør du? Hvis ikke du er forberedt inden det indtræffer, så er chancerne små for at du holder hovedet koldt, når det gælder. Kender du nogen, der med begejstring købte aktier under finanskrisen, mens priserne var stærkt rabatterede? Jeg gør ikke.
Jeg forstår princippet bag rebalancering, men jeg tror alligevel ikke på emerging market aktier!
Ingen ved hvilke dele af markedet, der vil levere det højeste afkast over de kommende år. Men vi ved, at vores hjerner har endog meget svært ved at skelne mellem (1) hvad vi på den ene side skulle have gjort, og (2) hvad vi på den anden side bør gøre her og nu: Det føles rigtigt at investere mere i det der netop er steget, og mindre i det der er faldet. Vores hjerner vil ikke rebalancere, tværtimod!
Kan du vise udviklingen på aktier fra USA og nye markeder, som du omtalte i 1. del?
Jeps, den ser således ud fra 1988 til i dag:
Figur 1. Hvad 100 kroner er blevet til på aktier USA (orange) og aktier nye markeder (blå).
Se på figuren, læg hånden på hjertet og fortæl mig, at du:
- i 1998 – efter en halvering af kursen over 4 år – ville købe op i nye markeder? (blå)
- i 2009 – efter godt 10 års nulafkast – ville købe US aktier? (orange)
Med rebalancering som styrende princip klarede du begge dele. Og hvis ikke, så gik du glip af de bedste afkastperioder efterfølgende. Ved årlig rebalancering mellem de to markeder i figuren øgedes det årlige afkast med knap 1%, og endda med en lidt lavere risiko. Effekten er relativ stor i dette eksempel, fordi markederne tog ganske forskellige veje til sammen endepunkt, så at sige.
Robustheden i strategien baserer sig altså på, at markederne har forskellig fart på undervejs, uden at vi behøver at forudsige hvornår.
Er du sikker på at rebalancering er en god strategi fremover?
Ja! For strategien er det bedste værktøj til at sikre, at du:
- forbliver investeret over en årrække
- har lav puls og god nattesøvn på rejsen
- kan bruge dit liv på andre ting end investering
Jesper
