NYHEDER OM FORMUEPLEJE
Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.
Hvad er risiko?
Eksperters risikosnak indeholder ofte ord som volatilitet, Sharpe Ratio, Black Swan og lignende udtryk – som blot synes at gøre den almindelige investor endnu mere usikker! Er det usikre tider? Ja. Af den simple årsag at markederne altid er usikre, på samme måde som det altid er farefyldt at køre motorcykel. Risiko er det der er [...]
Eksperters risikosnak indeholder ofte ord som volatilitet, Sharpe Ratio, Black Swan og lignende udtryk – som blot synes at gøre den almindelige investor endnu mere usikker!
Er det usikre tider? Ja. Af den simple årsag at markederne altid er usikre, på samme måde som det altid er farefyldt at køre motorcykel. Risiko er det der er tilbage, når man har taget højde for alt andet.
Leif og investorpsykologen
Forleden ringede Leif, der altid er befriende åbenhjertig og ligefrem. Det gik omtrent som følger.
Leif: ”Det går elendigt med min aktier.”
Jesper: ”De er faldet 5 procent i august, så din balancerede portefølje er på +10 procent i 2019.”
Leif: ”Nåh!? Det har jeg slet ikke set. Jeg tænkte nu på mine lege-aktier, du ved”
Jesper: ”Altså dine særligt udvalgte ligtorne: Pandora, Ambu, Danske Bank og…?”
Leif: ”Jeg HAR solgt Danske Bank i sidste uge, jeg orkede dem ikke mere. Der står jo om recession og global nedtur uanset hvor jeg læser. På Facebook så jeg, at man kan shorte aktier og tjene på kursfald. Det er da bedre end at tabe penge på dem! Hvad synes du?”
(her gennemgik vi short-handlers ulyksaligheder; og jeg deaktiverede efterfølgende min Facebook konto i stille protest)
Jesper: ”Det lyder som om du har den forkerte løsning, Leif. Hvad siger din kære hustru?”
Leif: ”Hun synes jeg glor på skærmen hele tiden. Det tærer på humøret.”
Leif: ”Hvad med obligationer, forresten?”
Jesper: ”Dem har du tjent godt på, men de lave renter betyder lavere forventninger herfra.”
Leif: ”Skal vi så ikke sælge dem og købe aktier i stedet?”
Jesper: ”Det kan du sige, men der skal også være til en regnvejrsdag. Du har vist allerede rigelig med aktie-æg i din investeringskurv.”
Tre slags risiko som alle kan forstå
Mit råd til Leif og dig er: Stil dig selv tre spørgsmål:
- Hvor meget risiko er jeg nødt til at tage?
- Hvor meget risiko har jeg lyst til at tage?
- Hvor meget risiko har jeg det godt med at tage?
Unge mennesker med begrænset opsparing og lang tid til pension er nødt til at tage aktierisiko. Opsparingen skal forrentes undervejs, ellers er der ikke penge nok til en stadig længere pensionstilværelse. Og de har det bedste investorkort på hånden: lang tid.
Når opsparingen vokser falder nødvendigheden af at løbe investeringsrisiko. Mange af vores kunder kan derfor svare ”lav eller ingen” til spørgsmål 1 ovenfor. Man behøver ikke jagte et højt afkast for at leve det liv man ønsker. På den anden side vil vi gerne have opsparingen til at vokse, og i det mindste bevare købekraften over tid. Dermed er vi kommet til spørgsmål 2: hvor meget risiko har du lyst til at tage?
Problemet opstår når lysten overstiger evnen, det vil sige når vi tager mere risiko, end vi kan klare. Det er katastrofalt at bringe sig selv i en situation, hvor man må ændre sit liv drastisk fordi man tog unødige chancer. Nogle er aldrig kommet op på investeringshesten igen efter finanskrisen, fordi de havde flere aktier end de magtede. Det gjorde for ondt.
Spørgsmål 3 er derfor supervigtigt: Hvor meget risiko kan du leve et ubekymret investorliv med? Det er her Leif og utallige andre går galt i byen: De tager unødig risiko, dels som høj aktieandel, dels i form af store positioner i få enkeltaktier, der svinger vildt i kurs. Daglige markedsopdateringer kaster yderligere benzin på bålet. Prisen? Lange perioder med dårligt humør og lavere livskvalitet. Hvem ønsker at formuen er leverandør heraf? Jeg gør jeg ikke, og derfor ejer jeg ingen enkeltaktier.
Vi er bare mennesker, og fremtiden tegner altid dunkel og uvis. Derfor er investering svært. Når du kommer i tvivl om dine investeringer, så gør som Leif glimrende gjorde: ring til din rådgiver, luft tankerne og få mere ro i sindet.
Det er altid tid til at fjerne unødig risiko.
Jesper
Finansnyheder og rentekurver
Sommer er en skøn tid, hvor vi kan lade batterierne op. Nogle daser, andre er aktive…og nogle surfer finansielle nyheder. Normalt går jeg i en lang bue uden om her-og-nu nyheder om markedet med tilhørende ekspertvurderinger, og særligt i agurketider. Men i år bestemte jeg mig for at prøve med daglige nyhedsfix fra finansmedierne. Hvordan [...]
Sommer er en skøn tid, hvor vi kan lade batterierne op. Nogle daser, andre er aktive…og nogle surfer finansielle nyheder.
Normalt går jeg i en lang bue uden om her-og-nu nyheder om markedet med tilhørende ekspertvurderinger, og særligt i agurketider. Men i år bestemte jeg mig for at prøve med daglige nyhedsfix fra finansmedierne.
Hvordan har oplevelsen så været? Helt forfærdelig!
Hvis du er med på nyhedstoget og føler dig stresset og opgivende, så har du min fulde forståelse. Det ER stressende. På Bloomberg kunne jeg denne uge læse, at ”markedet falder som en sten på grund af øget politisk usikkerhed”, uha. Tre timer senere var meldingen fra samme medie, at ”aktiekurserne stiger markant som følge af øget optimisme omkring den globale vækst”, hurra. Ændrede verden sig virkelig på få timer? Har journalisten særlige instrumenter til måling af usikkerhed og optimisme? Skal jeg gøre noget?
Historierne tilfredsstiller vores trang til at skabe sammenhæng i en kaotisk verden, men de er dybest set indholdsløse. Der er ingen facitliste, så skribenten kan frit høvle ”på grund af A så B”-udsagn afsted flere gange dagligt. Det er ren junk og tomme tankekalorier.
Når du løbende læser den slags, så er det min erfaring at det fører til simple og kategoriske tanker i stil med ”renten kommer ikke til at stige de næste mange år” eller ”markedet vil meget snart falde”, typisk understøttet af en ekspertudtalelse. Herefter er der kort vej til at rykke i spekulationsrattet og sælge en portion værdipapirer.
Tre gode spørgsmål
Hvis du går med den slags overvejelser, så anbefaler jeg at du stiller dig selv tre spørgsmål:
- Har eksperten du lytter til en god historik som finansiel prognosemager?
- Ved du noget, som de andre i markedet ikke ved?
- Vil du gerne ændre din portefølje sammen med andre frygtsomme investorer, vel vidende at disse oftest er endt med Sorteper i porteføljen?
Medmindre du kan svare JA til disse tre spørgsmål, så bør du næppe ændre dine investeringer.
”Jeg kan ikke lide aktier lige nu”, sagde en investor til mig. Men der er absolut intet usædvanligt ved aktier denne sommer. Aktieinvestering vil altid indebære et stort element af usikkerhed, men dine chancer er særdeles gode over en årrække, som du kan læse HER. Lad ikke stressende nyheder ødelægge dine gode plan. Vælg dem fra!
Renteudfordringen
De fortsatte fald på rentemarkederne hen over sommeren har forbløffet de fleste. Følgende figur illustrerer situationen:
Den fede blå linje viser hvad du kan forvente i afkast, hvis du investerer i danske statsobligationer, de såkaldt sikreste papirer. At den blå linje ligger under nul betyder, at det koster dig penge at låne penge til staten Danmark uanset hvor længe du binder dig. Tag for eksempel 10 år, hvor renten kan aflæses til at være -0,5%. Det betyder, at hvis du ”investerer” 100 kroner i dag, vil du sidde tilbage med 95 kroner om 10 år. Ikke ligefrem en drømmeforrentning.
De stiplede linjer viser samme rentekurve for 1 hhv 6 måneder siden. Renterne er altså faldet i perioden, ikke mindst den seneste måned. Det har været et skønt år for obligationsinvestorer, der tjener på faldende renter – afkastet har været godt 6 procent.
Som obligationsinvestor betyder det, at prisen på de traditionelt sikre papirer nu er rekordhøj. statsobligationer er gået fra at være risikofri renteafkast til afkastfri renterisiko. Karkluden er vredet, og den er nu helt tør.
I Miranovas obligationsporteføljer er det forventede afkast i dag omtrent 2 procent. Det skyldes dels at vi ikke benytter europæiske statsobligationer med negative renter, dels at vi har en del korte højrenteobligationer. Der er ingen lette løsninger som investor i dag.
Flere har spurgt om det er tid til at låne billige penge og sætte dem i aktier. Det må da øge det forventede afkast, ikke? Svaret er jo. Det har det alle dage gjort. Men det øger også risikoen. Husk på, at hvis investeringer alene gøres op i forventet afkast, så bør vi alle låne med arme og ben og placere pengene i aktier. Den form for russisk roulette med din opsparing vil jeg ikke anbefale.
En balanceret portefølje er fortsat klart at foretrække!
Nyt fra Miranova om afkast og obligationer
I de seneste uger er bankerne blevet grillet i pressen for dårlig rådgivning om investeringer. Danske Banks direktør blev fyret, fordi næsten 100.000 af deres kunder har fået anbefalet en formueplejeaftale, hvor det forventede afkast var negativt. Finanstilsynet har bebudet, at de vil undersøge nærmere, om der i formueplejeaftaler med lav risiko er et forventet [...]
I de seneste uger er bankerne blevet grillet i pressen for dårlig rådgivning om investeringer. Danske Banks direktør blev fyret, fordi næsten 100.000 af deres kunder har fået anbefalet en formueplejeaftale, hvor det forventede afkast var negativt.
Finanstilsynet har bebudet, at de vil undersøge nærmere, om der i formueplejeaftaler med lav risiko er et forventet overskud efter alle omkostninger.
Afkast efter alle omkostninger er naturligvis noget vi altid har under luppen for at sikre os, at du som Miranova-kunde modtager et fair afkast. Ofte anbefaler vi at lade penge med kort tidshorisont og lav risikotolerance stå kontant i stedet for at investere. Nogle er ikke blevet kunder, fordi de hellere burde indfri gæld. Andre har haft afkastforventninger der ligger lagt fra, hvad vi mener er opnåeligt.
Det er ingen nyhed, at de lave renter udfordrer dig og mig som investorer. For fem år siden skrev jeg herom i Børsen, klik her her for at læse nærmere. Udfordringen med lave renter er udtalt på europæiske obligationer og særligt de danske. Hvis du vil låne penge til den danske eller tyske stat, så skal du betale for det. Det er ekstremt. Der hænger ikke frugter på de sikreste obligationstræer.
I Miranova tog vi i 2015 den store beslutning at sige farvel til europæiske statsobligationer i porteføljerne. Det var ingen nem beslutning, og vi drøftede længe fordele og ulemper. Men det vejede tungt, at man som investor løb en renterisiko uden udsigt til belønning herfor.
Obligationsporteføljen hos Miranova – hvad er det forventede afkast?
Ved årsskiftet var den effektive rente på obligationerne i vores porteføljer 3 procent. Med et obligationsafkast på hele 5 procent siden nytår er det forventede afkast fremadrettet nærmere 2 procent. Det er obligationernes logik: Når afkastet i en periode ligger langt over de effektive renter, så må man skrue afkastforventningerne ned. Og vice versa. Det kan ikke være anderledes.
Det vigtigste at notere sig er, at der er et forventet positivt afkast på obligationerne efter alle omkostninger. Og et højere forventet afkast på hele porteføljen, når også aktierne er inkluderet.
I porteføljerne er der mange tusinde forskellige obligationer, og der er naturligvis stor variation i det forventede afkast OG risiko. Obligationerne skal spille sammen, og de skal også spille sammen med aktierne og stabilisere porteføljen, så du som investor får det højst mulige afkast i forhold til risikoen. Det sørger vi for.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god sommer!
Rune Wagentiz Sørensen
Sådan slår du aktiemarkedet med indeksfonde
Forleden fik jeg følgende e-mail: ”Mine venner ser på mig med en blanding af medlidenhed og mistro, når de hører at jeg bruger de der ETF’er. De kan jo ikke slå markedet! Jeg kan ikke redegøre for diverse undersøgelser og sandsynligheder, som du gør. Derfor er jeg indlagt til at høre deres beretninger om den [...]
Forleden fik jeg følgende e-mail:
”Mine venner ser på mig med en blanding af medlidenhed og mistro, når de hører at jeg bruger de der ETF’er. De kan jo ikke slå markedet! Jeg kan ikke redegøre for diverse undersøgelser og sandsynligheder, som du gør. Derfor er jeg indlagt til at høre deres beretninger om den ene vinderaktie efter den anden. Hjælp!”
Det er ikke første gang, at jeg hører denne historie. Så fortvivl ej, her kommer dit modsvar:
”Jeg har da fonde i min portefølje, som slår markedet hvert eneste år!”
Eksempler på indeksfonde der slår deres benchmark år efter år
Hvis du tror, at det rabler for mig, så hæng på lidt endnu. For den er god nok: Mange ETF’er slår konsekvent deres sammenligningsindeks.
Tag for eksempel iShares core S&P 500 UCITS ETF, der investerer i de 500 største amerikanske børsnoterede virksomheder. Her er den passive fonds resultater de seneste fem år:
Tallene er sakset fra iShares hjemmeside (i US dollar). Og sagen er klar: ETF’en har slået markedet hvert år med omtrent 0,25%.
Et andet eksempel er Vanguard’s FTSE Developed Europe UCITS ETF, der investerer i europæiske aktier:
Markederne svinger og resultaterne følger med (midterste kolonne). Men den passive fond har konsistent slået sit sammenligningsindeks år efter år.
Så indeksfonde uden taktiske aktie-manøvrer slår åbenbart deres benchmark. Og det vil jeg vædde på, at de fortsat vil gøre. Lad mig forklare hvorfor.
Derfor slår de bedste indeksfonde markedet
Er der lusk med i spillet? På ingen måde. Fondene investerer i eksakt det samme marked som deres sammenligningsindeks, så hvordan kan fondene slå dette?
Den primære årsag er, at fondene håndterer udbytteskat mere effektivt end benchmark. I tilfældet med S&P 500-ETF’en ovenfor afleverer fonden 15% i udbytteskat til den amerikanske stat, mens benchmark antager 30% i skat. Alene på den konto henter fonden omtrent 0,3% årlig. Da indeksfondens løbende omkostninger er ubetydelige 0,07% om året – niveauet er 20-30 gange højere i aktive investeringsfonde – så har vi forklaringen på den positive afvigelse fra benchmark. Og hvorfor det vil gentage sig fremover. Samme historie ligger bag Vanguards ETF med europæiske aktier.
Investeringsfonde kan også skabe ekstra indtægter ad en anden vej, som de færreste kender til: Udlån af aktiver. Her betaler bl.a. hedgefonde vores ETF’er for at udlåne værdipapirer mod passende sikkerhed i statsobligationer. Indtægterne er ofte beskedne i forhold til fondens samlede formue, men ikke altid. En tredje fond vi benytter til investering i mindre globale selskaber, Vanguard FTSE All World ex-US Small-Cap ETF, havde således i seneste halvår indtægter fra udlån på 60 mio. kroner mod totale udgifter på 28 mio. kroner.
Med andre ord finansieres den passive fonds drift og mere til af aktive aktører, der vil lege på spekulationsmotorvejen. Og derfor vil ETF’en også slå sit benchmark i de kommende år. De aktive spillere betaler simpelthen de passives investeringsbilletter.
Når du surfer dagsfriske finansielle nyheder, så graver jeg i stedet i fondenes prospekter for at forstå årsagerne til deres performance. Og der er intet specielt for udenlandske ETF’er, når det gælder udlån af aktiver. De seneste års prospekter fra danske investeringsforeninger viser, at de også forsøger at hente lidt hjem på den konto. Der er heller intet specielt ved ETF’ernes benchmarks, der er præcis de samme som de aktive fonde sammenligner sig med, også når det gælder udbytteskat.
Det er kun i de passive fonde, at du direkte kan aflæse merværdien. For i de aktive fondes tilfælde drukner de omtalte fordele i de langt højere løbende gebyrer.
Så: Rank ryggen og op med humøret! Dine mest effektive aktie-ETF’er giver dig markedsafkastet og lidt til. Det er fair. Og langt mere end hovedparten af alle andre investorer opnår.
Jesper
P.S. Du kan læse mere om aktive og passive fondes resultater i vores analyse ved at klikke HER.
Rimelige forventninger til aktiemarkedet
Her ser du udviklingen på det globale aktiemarked i år: Figur 1. Aktiemarkedet i 2019 fra 1. januar til 12. juni. Hvad er dit første indtryk, når du ser figuren? Min umiddelbare tanke er, at aktierne er steget med fede 15% i perioden. Det er dog ikke hvad investorer fortæller mig, at de ser. Her [...]
Her ser du udviklingen på det globale aktiemarked i år:
Figur 1. Aktiemarkedet i 2019 fra 1. januar til 12. juni.
Hvad er dit første indtryk, når du ser figuren?
Min umiddelbare tanke er, at aktierne er steget med fede 15% i perioden.
Det er dog ikke hvad investorer fortæller mig, at de ser. Her er de seneste kommentarer:
- ”Jeg tænkte på at sælge på toppen i april, opturen kunne jo ikke fortsætte”
- ”Det er irriterende, at Donald Trump påvirker markedet i tide og utide”
- ”Med den øgede snak om recession tror jeg, at markedet skal yderligere ned”
Kort sagt: Der fokuseres på faldet fra top til bund på 7% (fra 26. april til 3. juni) i stedet for stigningen på 15% fra start til slut. Der tænkes kortsigtet. Der tænkes i timing. Evig tvivl og søgen efter den rygende pistol eller analytikeren, der kan forudsige fremtiden. Er det vejen at gå som investor? Man skulle tro det, når man åbner avisen og fjernsynet.
Aktiestigninger og draw downs siden 1980
I forberedelsen til vores investoraften om aktier i forgangne uge faldt jeg over en skøn graf fra JP Morgan, der adresserer netop dette emne:
Figur 2. Årlige afkast og dyk på US aktier siden 1980 (til og med 30. april 2019).
Søjlerne viser de årlige kursgevinster på amerikanske aktier: Positive afkast i 30 ud af 40 år, og et årligt afkast på 8,5%. Medregner vi udbytter svarer det til, at 1 krone i 1980 er vokset til forbløffende 50 kroner i dag. Hvem kan ønske sig mere?
Men…det er ikke hvad investorer tænkte på…undervejs. Her var fokus på de såkaldte draw downs, altså hvor meget kursen faldt fra top til bund i hvert kalenderår. Og det er hvad de røde prikker i figuren viser. En fintælling afslører, at de årlige top-til-bund dyk i gennemsnit var på -14%.
Hvad figuren egentlig fortæller
Figur 2 fortæller hvorfor investering i aktier er vanskeligt: Det indebærer accept af jævnlige dyk på -10% eller værre. Det er helt normalt, ingen grund til ståhej af den grund!
Fokuser på hovedbudskabet i figuren, der er herligt opmuntrende: Der er stor belønning i udsigt til de tålmodige. Og den bedste næring du kan give din tålmodighed er indsigt i markedshistorik. Derfor er Figur 2 langt mere værdifuld end kortsigtet ”læsning af markedet”.
Behøver du at være daglig forbruger af finansielle junk news for at opnå succes som investor? Figur 2 svarer nej. Du øger blot din lyst til uforvarende at slanke din portefølje med hyppig handelsgymnastik.
Zoom ud i stedet, tænk på din tidshorisont – der bør være lang som aktieinvestor – og lad være med at spanke dig selv med hvis-bare-bakspejls-overvejelser.
Du vil blive rigere af det målt i tid, kroner og livskvalitet.
Jesper
Vi sliber løbende din investeringssav
I Miranova er det vores fornemste opgave at sikre, at du har de bedste investeringer. Det gør vi bl.a. ved løbende at vurdere de investeringsfonde, der er på markedet. Vi ser bl.a. på hvor bredt de investerer, deres evne til at følge markedsafkastet, omkostninger, skat osv. Og vi vurderer både nye og gamle kendinge. Fornylig [...]
I Miranova er det vores fornemste opgave at sikre, at du har de bedste investeringer. Det gør vi bl.a. ved løbende at vurdere de investeringsfonde, der er på markedet. Vi ser bl.a. på hvor bredt de investerer, deres evne til at følge markedsafkastet, omkostninger, skat osv. Og vi vurderer både nye og gamle kendinge.
Fornylig kom vi frem til samme konklusion, som vi og mange andre flere gange har draget, hver gang der er mere data at forholde sig til: De danske investeringsforeninger lever ikke op til deres målsætning om merafkast. Tværtimod.
Det er der intet nyt i, men det bør alligevel undersøges løbende, så vi tager investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag baseret på de seneste fakta. Skal vi investere dine penge i danske investeringsforeninger, ETF’er eller noget andet? Det er som skovhuggeren, der løbende sliber sin savklinge for at fælde flest træer.
Konklusionen om danske investeringsforeninger betyder først og fremmest, at vi som investorer bør bruge indeksfonde. Men hvilke? Der er flere tusind at vælge imellem.
For nylig mødtes vi med en af Europas største banker, der udbyder passive investeringsfonde. Der er selvsagt mange udbydere, der har interesse i, at vi i Miranova benytter dem frem for iShares, Sparindex eller Vanguard. I den forbindelse er det vores opgave at vurdere, om en omlægning er lønsom for dig. For godt et års tid siden foretog vi en sådan omlægning for 500 millioner kroner på tværs af flere hundrede depoter. Vores vurdering af mødet med banken er, at de har nogle fine ETF’er. Betyder det så, at vi bør skifte ud i porteføljerne? Den er lidt sværere.
Tillad mig at forklare det forsimplet med et billede, hvor vi overvejer at udskifte isoleringen på loftet i vores hus. Findes der et nyt materiale, der isolerer bedre end den stenuld vi har liggende, så giver det måske mening at skifte ud. Men kun hvis omkostningerne ved at fjerne den nuværende isolering ikke er for høje og æder eller overstiger de penge, vi forventer at spare. I investering er der et konstant pres fra aktive forvaltere om at bytte isolering, det vil sige værdipapirer, hvert år. Det mener vi ikke er en god forretning for investorer.
På investeringsmarkederne er det en kunst at sige nej. At sige nej er en beslutning. At mødes med en ETF-udbyder, sige nej tak og ikke gøre noget er en handling, der er med til at sikre dig det højeste afkast. Det er ikke altid så tydeligt for dig som Miranova-kunde, at vi har udført den opgave. Men vi udfører den løbende.
Lavere omkostninger på vej på ETF’er
Vi har set god konkurrence på aktie-ETF’er, hvor særligt udbyderen Vanguard i flere omgange har sat prisen ned, og det får andre udbydere til at følge efter. Jeg håber på, at næste runde af større prisreduktioner vil ske på ETF’er, der investerer i obligationer.
Vi er også i dialog med Finanstilsynet om at bruge billigere ETF’er i pensionsdepoter, hvor vi kæmper med nogle restriktioner, der har til hensigt at beskytte danske investorer. Desværre beskytter reglerne også mod nogle glimrende ETF’er, da reglerne er finmaskede. Det udfordrer vi og orienterer jer, når der er nyt.
Venlig hilsen
Rune Wagenitz Sørensen
Adm. direktør
