Download E-BOG

Aktieboble på grund af ETF’er er nonsens

13 sep, 2019
af Jesper Dall, partner i Assure | 6 Kommentarer
Print

ETF’er er den mest succesfulde nytænkning inden for investeringsverdenen i de seneste årtier. De er fuldt gennemskuelige og har forsvindende lave omkostninger sammenlignet med deres fætre, de traditionelle investeringsforeninger.

Trods fortræffelighederne går der sjældent en uge uden at de populære indeksfonde og ETF’er bliver beskyldt for alskens ulykker på investeringsmarkederne. Senest er Michael Burry – kendt for at forudse finanskrisen bl.a. i filmen The Big Short – citeret for at sige, at de mange penge i ETF’er har medført, at store selskaber er handlet op i pris: Det er en boble som før eller siden vil briste.

Kan der være noget om snakken?

ETF’er udgør kun en lille del af aktiemarkedet

ETF’er er ganske rigtig steget eksplosivt i omfang de seneste år. Men de udgør fortsat kun en lille del af investeringsuniverset:

Figur 1. Hvem ejer aktierne? Fordeling mellem enkeltinvestorer (brun), pensionskasser (orange og lyserød), investeringsforeninger (lyseblå) og ETF’er (rød pil – kun 5%) i USA siden 1947. Kilde: The Federal Reserve.

Der er meget lang vej til ETF’ernes verdensherredømme. 95% af aktierne er ejet af almindelige mennesker, pensionsfonde og investeringsforeninger (mutual funds på engelsk). Hvorfor er der ingen der frygter et markedscrash på grund af de aktive spillere, der totalt dominerer billedet?

Det er mærkværdigt at læse så mange eksperter mobbe børshandlede fonde med markant lavere udgifter, der understøtter langsigtet investering og med sikkerhed slår langt størsteparten af de andre aktører. Det kan man da kun være kritisk over for, hvis man sidder på den dyrt betalte side af bordet! Og der har du forklaringen: ETF’er gør nas på de velbetalte banker og managers. De har god grund til at hyle over ETF’ernes udbredelse. Men vi investorer bør løbe rundt med brede smil og armene i vejret.

Er passive investorer dumme og frygtsomme?

En anden hyppig kritik af ETF’er er, at køberne repræsenterer nye penge, der vil sælge ud ved det første tegn på panik. Der bliver trangt ved udgangen når alle amatørerne vil sælge, boblen vil briste og bla-bla.

At sige der er en boble på grund af ETF’er er det samme som at sige, at der er en boble på grund af antallet af investorer. Men antallet af personer der investerer i aktier, på den ene eller anden måde, er faktisk ikke steget over tid. De har bare skiftet fra dyre til billige løsninger.

Hvad hvis alle investerer passivt?

Hvad hvis alle bliver indeksinvestorer? Så er der ingen markedsmekanisme til at regulere priserne, lyder kritikken. Kig igen på figuren ovenfor – vi er ikke i nærheden af at være tæt på den situation. Skal vi også spekulere på hvad der mon kommer til at ske, hvis alle mennesker begynder at motionere og leve bæredygtigt? Det er jo også helt urealistisk. Er det i givet fald McDonald’s og de store olieselskaber, vi skal have ondt af?

Vil den prissættende del af markedet nogensinde forsvinde? Det kan jeg ikke forestille mig. Der vil altid være alfahanner derude. Der er masser af handler til at markedet kan finde sin balance. Nogle vil endda sige alt for mange. For 50 år siden blev der handlet 3 millioner aktier dagligt på børsen i New York. I dag handles der 25 millioner Apple-aktier dagligt og 15 millioner Facebook aktier. Handelsmængden er eksploderet.

Der har altid været markedstumult

Der var ingen billige måder at investere på i 1929, 1973 eller 1999, men der var masser af panik. I 1970’ernes stygge aktie-deroute trak investorer penge ud af investeringsfonde (aktive vel at mærke!) 22 kvartaler i træk. Folk sælger når det falder, og det falder når folk vil sælge. Den menneskelige psykologi synes at være konstant over tid.

ETF’er er en stor gevinst for investorer, høj som lav. Men de forhindrer ikke irrationel adfærd. Og deres effektivitet gør, at de er guf for spekulanter, der tror at afkast opstår ved at købe og sælge værdipapirer igen og igen. Derfor er sund investoradfærd stadig vigtigere. Der er jo intet specielt ved en ETF, den er blot en skøn måde at eje en andel af en investeringskurv med stor risikospredning på. Både Bogle og Buffett har stillet skarpt på, at man ikke bliver en god investor, bare fordi man benytter passive fonde. Uden den rette disciplin går den ikke. ETF’er kan ikke trylle.

Lave omkostninger er kommet for at blive

Det vigtige er, at bevægelsen fra fonde med høje til lave omkostninger er et permanent skifte. De fondsudbydere, der ikke har forstået det, vil før eller siden blive ramt af den stadig mere omkostningsbevidste forbruger. Det synes alle bobleudråberne at overse.

Den eneste boble der brister med ETF’ernes komme er såkaldt skabs-indeksering: Dyre aktive fonde, der i praksis har en passiv strategi vil blive luget ud. Det tager dog tid, for de fleste investorer kan ikke gennemskue det. Hvordan er det for eksempel muligt at have 16 mia. kroner placeret i Danske Invest Flexinvest Aktier med en aktiv strategi, når der ligger mere end 1.700 “særligt udvalgte” aktier i fonden? Jeg må være dig svar skyldig. Men jeg er overbevist om, at den slags har fremtiden bag sig.

Når det kommer til ETF’er er min konklusion: You ain’t seen nothing yet.

 

Jesper

 

6 Kommentarer

  1. Hej Jesper,

    Tak for Blog.

    Jeg sidder alligevel tilbage med ”hvad er det en Michael Burry egentlig mener”? For selvfølgelig kan det være den med aktive managers bare er bange for deres store kødben. Men ligger der en anden analyse bag, andre forudsætninger etc? Ingen troede heller på sammenbruddet i subprime (udover Michael måske) før det skete, det var AAA og forsikret af de stor etc etc. Bagefter er det nemt at se for os alle at det hele ikke hang sammen.

    Er det virkelig endnu et ”bluff nummer”, som jeg læser lidt i bloggen… Jeg ville bare gerne om vi kunne komme et spadestik eller to dybere inden det er konklusionen….

    Igen tak og god søndag

    1. Hej Jakob,

      Hvis vi prøver at kigge ind bag ved det sladder-sensationelle, så læser jeg Burry således: Der er meget bedre value-for-money i andre dele af aktiemarkedet end det amerikanske. Burry nævner mindre japanske virksomheder som eksempel. Og det kan han have en pointe med, tiden må vise om han får ret heri. Han kunne dog have fremført samme argument for fem år siden, så det er tvivlsomt hvad den slags bruges til som praktisk investor.

      Hvis ETF’er eller andre instrumenter repræsenterede store, gearede investeringer med lånte penge på højkant, så kunne man blive nervøs for større udsving. Men igen, ETF’er er jo bare en mere effektiv måde at eje aktiemarkedet på end tidligere. Det er fundamentalt anderledes end afledte finansielle produkter med CDO’er og alskens makværk fra finanskrisen. ETF’er er lige ud ad landevejen.

      Så ja, fra journalistens side er det klassisk finansiel mikrofonholderi: Det er uklart og uinteressant hvad Burry egentlig mener – jeg kan ihvertfald ikke læse det i artiklen. Styrken i udsagnet er alene, at en tidligere dommedags-forudsiger kommer med ny det-går-galt forudsigelse. Og det har vi set utallige gange.

  2. Hej Jesper,

    Jeg fandt lige denne:

    https://www.federalreserve.gov/econres/feds/files/2018060pap.pdf

    Artiklen er positiv overfor ETF’er. Den prøver at beskrive deres potentielle påvirkning af den “finansielle stabilitet”. Her opridses fire risikoområder:

    (1) effects on funds’ liquidity transformation and redemption risk, particularly in the mutual fund and ETF sectors;
    (2) growth of passive investing strategies that amplify volatility;
    (3) increased asset-management industry concentration;
    (4) changes in asset valuations, volatility, and comovement.

    Såvidt jeg kan læse, er der ikke risiko for finansiel ustabilitet, på to områder (1 og 4) er det endda modsat.

    Mht. til andelen af aktier i ETF’er og indeksbaserede fonde: “BlackRock (2017) estimated that passive investors owned 18 percent of all global equity at the end of 2016”.

    Hilsen

    Michael

    PS: det er dejlig med jeres blogindlæg!

    1. Hej Michael,

      Det bliver en diskussion for de særligt interesserede, men det skal der også være plads til en gang imellem.

      Pkt (1) kan jeg ikke helt gennemskue relevansen af, virker meget teoretisk.

      Pkt 2 & 4: Hvordan kan man finde årsags-sammenhænge og ikke bare korrelation på fx co-movement og volatility før hhv efter ETF’er? Tvivler på at tids-serierne er lange nok til at sige noget herom, og der er jo en milliard variable involveret.

      Mht (3) så er det et potentielt problem – som sætter i relief hvor mærkeligt det er at tonsvis af aktive fonde uden større koncentration har kunnet opretholde høje fees, mens indeks-varianterne slås om krummerne.

      Med tanke på, at ejertiden er ca. 17 dage i gennemsnit på verdens største passive ETF (SPY) sidst jeg tjekkede, så mener jeg at det er upræcist at tale om passive investorer = ejere af passive fonde. Det er adfærden fra ejers side der afgør om en passiv fond håndteres med handelskløe i aftrækkeren eller ej!

      Mit gæt er, at antallet af investorer, der bruger passive ETF’er/indeksfonde OG en strategi uden stor handelsaktivitet udgør ganske få procent af de samlede finansielle aktiver.

      Tak for dine indspark og kommentarer!

      /Jesper

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Sådan opnår du samme vinderprocent som verdens bedste
Den danske superstjerne Holger Rune tilhører den absolutte tenniselite, hvor han har været oppe som nummer fire på verdensranglisten. De færreste af os ville vinde et point, hvis vi stillede op imod ham. Det er…
Læs hele artiklen
Ti ting jeg har lært
For godt ti år siden startede vi Miranova Fondsmæglerselskab. I dag har vi mere end 500 kunder, og vi har netop passeret milepælen ”investeringsansvar for 10 milliarder kroner”. I den forbindelse vil jeg gerne dele…
Læs hele artiklen
Den rigtige aktieportefølje
Onsdag bragte Børsen en artikel om stigende bekymring blandt chefstrateger for, at det er gået lidt for godt med aktier i den amerikanske tech-sektor. Nvidia er steget 250 procent på et år og har en…
Læs hele artiklen
Sidebar