I min seneste blog så vi, at aktive aktieforeninger ikke kan følge med markedet. Det er et problem, for det kan deres konkurrenter – indeksfondene – faktisk godt.

Flere har i forlængelse heraf spurgt til dokumentation for, at problemet er så omfattende som hævdet. Værsgo’ at læse videre!

SPIVA

Standard & Poors Indices vs Active rapport (SPIVA) er kongen blandt de mange analyser af aktive fondes resultater. Her bliver flere tusind investeringsfonde år efter år målt og vejet op imod deres relevante sammenligningsindeks, dvs æbler med æbler: Store selskaber, små selskaber, value og vækst, amerikanske og europæiske, ja alt hvad et investorhjerte kan begære.

Klik her og se konklusionerne fra den dugfriske SPIVA-rapport:

  • 70% af alle fonde lå efter markedet i 2018 – hermed kan vi vinke farvel til myten om, at aktive forvaltere beskytter deres investorer i år med negative resultater.
  • Over de seneste fem år stiger antallet af underperformere til 85%. Udvider vi til 15 år halter 92% efter markedet – topfonde kan ikke holde kadencen over tid.
  • Nye markeder (emerging markets) hævdes at være stedet, hvor aktieudvælgelse kan skabe størst værdi, fordi det er ”upløjet jord”. Hvis du sværger til den historie, så vil jeg gerne høre din kommentar til, at 96% af alle nye markeder-aktiefonde har tabt til deres sammenligningsindeks over de seneste 15 år.
  • Totalt er der efterladt 1,36% af formuen om året på afkastperronen. Værst har det været i de nye markeder, hvor fondene er gået glip af 30% af markedsafkastet.
  • Historien er den samme for obligationsfonde. Værst dog for højrente segmentet, hvor 99% (!!) af fondene lå efter sammenligningsindeks.

Med andre ord: Hvis du kører med omkostningsbremsen trukket i form af aktive fonde, så er det svært at opnå det afkast, som du kan og bør få, nemlig markedsafkastet. Det er grunden til, der strømmer penge fra de dyre til de billige produkter, selv om det fortsat går alt for langsomt i Danmark, hvor bankerne sidder på distributionen af egne, dyre fonde.

Når eksperterne tipser og får nul rigtige

For et par år siden søsatte Dansk Aktionærforening en konkurrence mellem aktive og passive aktiefonde. Jeg har sakset følgende fra ”prospektet”:

”…Fondene i porteføljerne har vi valgt ud fra gode historiske resultater, og resultaterne fra Dansk Aktionærforenings kåring af de bedste fonde i maj 2016 danner udgangspunktet. Disse resultater er suppleret med Morningstars stjerner, så vi har valgt de fonde, der har det højest antal stjerner. For at lægge vægt på de langsigtede afkast indgår kun børsnoterede fonde med mindst fem års levetid…

Altså: Glem gennemsnittet, odds og alt det der. Nu sammenligner vi kun med vinderfondene i fem aktiekategorier udvalgt af eksperterne. Det lyder da meget fornuftigt, ikke?

Resultat: I alle fem kategorier har den aktive fond (en vinderfond set i bakspejlet før væddemålet gik i gang) tabt til den passive. I 2018 var afkastforskellen næsten 4%. Læs selv nærmere HER.

Hamsterhjulet kører

Betyder det, at man forkaster ideen om at erstatte de ”dårlige” fonde med nogle ”gode” baseret på de seneste resultater? Svaret er nej. Dansk Aktionærforening fortsætter deres konkurrence, men har nu byttet ud på holdet af aktive fonde ud fra de selvsamme kriterier. Det er tragikomisk. For det er ikke fondene, der er noget galt med. Det er paradigmet om, at det er fornuftigt at ændre porteføljen ud fra de seneste års afkast, der er problemet.

Det er på ingen måde umuligt at slå markedet. Alt er muligt. Men dine chancer for at lykkes er så ringe, at det ikke er værd at forsøge.

Længere er den ikke.

 

 

Jesper