Danskerne placerer en stadig større del af deres opsparing i indeksfonde, også kaldet passive fonde. Ifølge Finansdanmark, der offentliggør data for danske investeringsforeninger, er 17% af formuen i aktiefonde nu placeret i indeksfonde, hvilket er mere end en fordobling på tre år.

Finansdanmark skriver: ”Valget mellem aktive og passive fonde er ikke et enten/eller, men snarere et både/og. De to tilgange til investering har forskellige egenskaber”.

I Miranova benytter vi udelukkende indeksfonde, så stigningen i de passive fondes markedsandel er i vores øjne glædelig. Hvorfor? Læs videre!

Religion eller fakta?

Debatten om aktiv vs passiv bringer ofte sindene i kog. Og med god grund, for de aktive managers eksistensberettigelse er på spil. Hvis ikke de aktive stock pickers kan leve op til egen målsætning om at levere merafkast, bør du og jeg benytte indeksfonde.

Som uvildig formueforvalter er det vores fornemste opgave at analysere investeringsuniverset og vurdere, hvad der er bedst for vores kunder. Til det formål har vi opbygget vores egen database af afkast fra aktive aktiefonde over de seneste 20 år. Og den indeholder masser af afkast-dynamit.

Aktive fonde med amerikanske aktier er kørt i grøften

I det følgende præsenterer jeg resultatet for alle danske afdelinger, der investerer i det amerikanske aktiemarked. Da aktier fra USA udgør ca. halvdelen af det globale marked, er det alfa og omega for de aktive aktiemanagers at mestre den del af spillepladen. Målsætningen i fondene er klokkeklar:

Danske Invest USA: ”Målet er at opnå et afkast, der mindst svarer til afkastet på det amerikanske aktiemarked.

Jyske Invest USA: ”Formålet med porteføljestyringen er på sigt mindst at give et afkast, som følger markedsudviklingen på det amerikanske aktiemarked.

Leverer de aktive USA-fonde varen? Det er tid til et fakta-tjek:

Figur 1. Aktive aktiefondes afkast i 2019 i forhold til markedet (MSCI USA).

I Figur 1 ser du de ti aktive USA-afdelingers afkast i forhold til markedsafkastet i 2019. Samtlige fonde leverede et lavere afkast end det brede amerikanske aktiemarked, og i gennemsnit haltede de forbløffende 5% point efter.

Hvis du skulle være i tvivl: Dette resultat er helt og aldeles rædselsfuldt for de aktive fonde.

De to fonde med de bedste resultater i 2019 er tragikomisk nok fonde med semi-passive strategier (du kan læse hvad jeg mener om Nordeas enhanced-fonde HER). Hmm…

Måske 2019 var et særlig uheldigt år for eksperterne i de aktive fonde? Det kan vi svare på ved at se på historikken siden år 2000:

Figur 2: Alle aktive USA-fonde med mere end fem års levetid i perioden 2000-2019. Årligt afkast i forhold til markedet (MSCI USA).

Ja, 2019 var et exceptionelt ringe år for de aktive USA-fonde sammenlignet med deres indeks. Men konklusionen er den samme siden 2000: Ingen af fondene kunne følge med markedet over en årrække. Det gennemsnitlige efterslæb i perioden var 2,5% om året. Med omtrent 25 mia kroner i fonde med amerikanske aktier løber tabet op i hundredvis a millioner kroner om året.

Indeksfonde er det indlysende valg

Som formueforvalter er sagen bøf: Når det kommer til amerikanske aktier, er en supereffektiv indeksfond, der leverer markedsafkastet år efter år, det klart bedste afkastkort at have i din portefølje.

Det handler ikke om investeringsfilosofi, religion eller målsætning om at slå markedet – det handler om at give dig de bedste chancer for et godt og fair afkast. Finansdanmark har ret i, at aktive og passive USA-fonde har forskellige egenskaber: Indeksfonde leverer markedsafkastet, de aktive halser langt efter.

Er det amerikanske aktiemarked specielt vanskeligt for aktive forvaltere? Det ser vi nærmere på i næste blog, hvor vi tager på afkastbesøg i de aktive afdelinger med europæiske aktier.

 

Jesper

 

P.S. Du kan finde pressemeddelelsen fra Finansdanmark om passive fondes vækst HER.