PrintNår naboer udfritter dig om GameStop-aktiens vilde ridt mens du rydder sne på fortovet, så ved man at den er gal.
Der har det seneste år været en eksplosiv vækst i antal investeringsdepoter verden over. Alle er pludselig blevet eksperter i supertrends og pandemiens påvirkning af økonomien og de finansielle markeder, og der bliver handlet hotte aktier som aldrig før. Historier om uhyrlige afkast florerer i bedste velgående fra Tesla og Ambu til GameStop og Bitcoin. Se, det stiger! Jeg er god!! Nevøens IT-aktier er oppe med 72% på få måneder, og han lytter overbærende til mine dinosaur-agtige pointer om træer, der ikke gror ind i himlen. ”Det er jo bare for sjov, Jesper”.
Jeg tror nu ikke ejerne af GameStop-aktien synes de seneste dages udvikling er særlig morsom:
Figur 1. GameStop-aktiens udvikling i 2021.
Aktien er nu nede med næsten 90% siden toppen for nogle dage siden. Og hvem ved om den skal yderligere 90% ned til et niveau, hvor den var for mindre end et år siden? Det kan være Game Over inden man kan nå at sige Sælg!
Det fylder i bevidstheden
Egentlig har den slags bevægelser på dagsbasis ingen relevans for investorer som os, der kigger mange år frem. Og så alligevel. For de stjæler vores opmærksomhed, og alle synes at skulle have en mening om ”markedet” og de onde hedgefonde. Vi bliver spekulanter, der i høj grad fokuserer på mulige bobler og kursfald lige rundt om hjørnet. Det er usundt for enhver investors gode, langsigtede plan.
Der er ingen tvivl om, at mange af de såkaldte tech-aktier i et historisk perspektiv er prissat højt i forhold til deres indtjening. Derfor bør man sænke sine forventninger til fremtiden på den del af markedet, som vi skrev om for nogle uger siden. Klik her for at læse mere.
Men der er store del af markedet, som afgjort ikke er i boble-territorie. Det får alt for lidt opmærksom. Derfor får du denne liste:
Nye Markeder. Ingen boble. Aktiemarkeder uden for Europa, USA og Japan er steget med 50% over de sidste 10 år. Ingen historie om uholdbare kursstigninger her. Sidste år faldt hovedparten af de nye markeder stort, som du kan se HER.
Europa. Ingen boble. Europæiske aktier kørte amerikanske aktier midt over i år 2000-2009. Det synes de fleste at have glemt nu, hvor USA-aktier siden har taget revanche. Europæiske aktier er steget med knap 6% om året de seneste ti år. Ingen aktieboble som følge af store stigninger her heller.
Japan. Ingen boble. Siden 1990 har afkastet på det japanske aktiemarked – et af verdens største – været slatne 1% p.a. Inden da var det steget til uhyrlige højder, hvor jordpriserne i Tokyo oversteg den samlede værdi af ejendomme i hele Californien. Et glimrende eksempel på, at man bør nedjustere sine forventninger efter store stigninger. Men i dag er japanske aktier rimelig prissat.
Her kan du opsummerende se udviklingen på omtalte markeder sammenholdt med amerikanske aktier de seneste 10 år:
Figur 2. Aktieudviklingen på udvalgte markeder de seneste 10 år i DKK. Data fra Vanguard.
Når man sætter lighedstegn mellem aktiemarkedet og de hyppigt omtalte US-tech-aktiers store stigninger, så begår man en fejl. Aktier i nye markeder, Europa og Japan har været på en helt anden kursrejse, der på ingen måde er iøjnefaldende. Jeg kunne fortælle samme historie om value-aktier, finans- eller energisektoren, osv. Dem må vi ikke glemme.
Der er altid dele af aktiemarkedet, som opfører sig vildt og påkalder sig mediernes bevågenhed. Vi bliver præsenteret for det ekstreme. Og Lars Sejer kan få lov til at kloge sig hos Clement i DR på, at ”markedet er 20-25% for højt” uden at nuancere det yderligere.
Husk på, at aktiemarkedet er en sammensat størrelse, og store dele af det har lovende udsigter, selv om vi ikke hører meget om det for tiden.
Hvis du absolut vil fokusere på den korte bane, så glæd dig over, at store dele af aktiemarkedet er kommet godt ud af startblokkene i år. Det er helt ok med mig ;-)
/Jesper
Download E-BOG
Hej Jesper.
Tak for kloge ord, det varmer i en kold tid :-)
Jeg læser jeres nyhedsbrev med stor interesse, det skal I ha’ mange tak for.
Hilsen Niels B E Sørensen.
Godt skrevet Jesper – spot on!!
Ulrik
God artikel som altid…kunne man forstille sig et fremtidig skriv om obligationers værdi/rolle som risikospeder i en verden med minimale/negative renter?
Hej Martin,
Tak for din mail – vi vil inden længe addressere dit gode spørgsmål.
Det helt kort svar er, at obligationerne i porteføljen samlet set fortsat har et forventet afkast (effektiv rente), der ligger et par procent over indlånsrenten. Derfor er de fortsat attraktive i porteføljen som risikospredere og støddæmpere.
God dag,
/Jesper
Hej Jesper
Godt indlæg.
Hvorfor er USA aktier steget + 2.5 x mere end de andre markeder ?
HJ
Hej Hans Jørgen,
Det er ikke let at svare på dit ellers enkle spørgsmål om US-aktier.
En delforklaring antyder jeg allerede: US-aktier var bombet pænt tilbage de foregående 10 år. Men det kan ikke kvantitativt stå på mål for den store forskel.
En anden delforklaring er, at US har de største tech-selskaber, og disse trak læsset i 2010-2020. Men det er snarere en observation end en forklaring, hvis jeg må være lidt filosofisk. Hvis du tænker “nå, men det må enhver da have kunnet se komme”, så var det præcis hvad “man” troede i år 2000 – og som IKKE skete.
Som du nok kan læse mellem linjerne, er jeg meget påpasselig med at “forklare”. For dybest set skal man i tilfælde som dette forklare, hvorfor investorer samlet set skiftede humor og bankede prisen meget mere op på et udsnit af markedet, her US aktier.
Hvad vi kan sige er, at prisstigningerne på US aktier de seneste ti år er så udpræget, at forholdet mellem kurs og indtjening i virksomhederne er højt set med historiske briller på.
Hvor vender det igen? Se, DET er et godt spørgsmål!
/Jesper