I Miranova benytter vi overvejende ETF’er, når vi skal føre en god investeringsplan ud i livet. Men hvorfor gør vi egentlig det, og hvad er en ETF?

ETF er den engelske forkortelse for ”børshandlet fond”. I den forstand er der – målt i hele træskolængder – ikke væsentlig forskel på en ETF og en investeringsforening: Begge er praktiske værktøjer til at investere i en bred vifte af værdipapirer.

Den vigtigste forskel er, at investeringsforeninger traditionelt har en aktiv strategi med hyppige køb og salg af værdipapirer, hvorimod ETF’er typisk er passive med forsvindende lave omkostninger sammenlignet med de aktive fonde.

Hvem vinder kapløbet på fondsmarkedet? De seneste ti år har vinden kun blæst én vej:

Figur 1. Flow af aktie-midler fra aktive investeringsfonde (grøn) til indeksfonde (blå) og ETF’er (orange) i USA de seneste 10 år. Y-aksen er i mia US dollar. Kilde: ICI.

Figuren ovenfor viser, at der er flyttet mere end 10.000 milliarder kroner fra aktive til passive fonde, primært ETF’er. Figur 2 illustrerer tendensen fra en anden vinkel:

Figur 2. Netto indskud i investeringsforeninger (grøn) og ETF’er (orange) siden år 2000. Y-aksen er i mia US dollar. Kilde: State Street.

Her kan du se, at investeringsfonde har oplevet en massiv vækst de seneste tyve år. Men de seneste 6-7 år er væksten udelukkende gået til ETF’er. Tænk på det næste gang du hører en aktiv fondsforvalter skrige bål og brand, når det kommer til ETF’er. Årsagen er formentlig den helt enkle, at ETF’erne udfordrer hans forretningsmodel: Alene i 2020 blev der investeret nye 3.000 milliarder kroner i ETF’er.

ETF’er kan bruges på mange måder

Selv om ETF’er har nydt investorernes gunst de seneste år – og intet tyder på at det vil ændre sig – betyder det ikke, at passiv investering har vundet tilsvarende frem. Vi benytter ETF’er som komponenter til langsigtet investering, mens mange andre benytter ETF’er til kortsigtede og taktiske positioner. Med andre ord bliver ETF’er med en passiv strategi i stadig højere grad brugt til udpræget aktive porteføljer, hvor ETF’erne hvirvler ind og ud af depoterne flere gange om året.

Strategiske porteføljer som vores, hvor vi undlader at shoppe hyppigt rundt i de forskellige markeder, passer perfekt sammen med ETF’er fra Vanguard, hvor investorerne er kendt for deres aldrig svigtende fokus på det lange, seje træk uden rysten på hånden i vilde tider. Eksempelvis har Vanguard Global ETF haft mere end 1.250 dage i træk uden netto-salg af ETF’en (!)

Det står i skærende kontrast til aktive fonde, hvor investorer løber fra det der er faldet (p.t. value-aktier) til det der for tiden dufter af guld og grønne skove (Bitcoin, Tesla, etc). Det er glædeligt, at Vanguards investorvenlige værdier bliver belønnet med en stor del af den voksende ETF-kage, trods det at stadig flere aktive ETF’er ser dagens lys, så man ikke længere kan sætte lighedstegn mellem ETF og passiv. Der er i dag placeret uhyrlige 40.000 mia kroner i Vanguards fonde.

Vi kan varmt anbefale at benytte brede, indeksbaserede ETF’er – selv om det kan være uoverskueligt at finde rundt i de tusindvis af muligheder og de komplicerede danske beskatningsregler.

Opsummering:

  • De traditionelle ETF’er med stor spredning og superlave udgifter er glimrende byggeklodser i en succesfuld, langsigtet investeringsplan.
  • ETF’er er et godt eksempel på, at den teknologiske udvikling kommer investorer til gode i form af bedre og billigere produkter.
  • Stadig flere uafhængige formueforvaltere verden over bidrager til udviklingen, som tjener investorer frem for bankerne eller ”Wall Street” bedst.

 

/Jesper