Med stigninger på godt 10% siden nytår har aktiemarkedet fået en kanonstart på året. Kursfaldene i 2018 er hentet hjem og mere til. Alle er glade, ingen køer på isen. Nu kører det! Eller hvad?

En samtale med en af vores kunder, Ulrik, i forgangne uge afslørede hvad investorer egentlig tænker på. Måske du kan genkende dig selv:

Ulrik: ”Dejligt med de stigninger, Jesper. Men jeg går nu alligevel og ærgrer mig.”

Jesper: ”Nå da, hvorfor det?”

Ulrik: ”Jo, jeg har lidt penge på sidelinjen, som var klar til, du ved, når det var billigt.”

Jesper: ”Ja?”

Ulrik: ”Og nu er jeg jo idiot, hvis jeg køber 10% dyrere end jeg kunne for en måned siden.”

Jesper: ”Hmm. Du ærgrede dig også da markederne faldt før jul, husker jeg.

Ulrik: ”Ja!”

Jesper: ”Så du ærgrer dig…når markederne stiger…og når de falder?”

Ulrik: ”Ja!!”

Kort sagt, Ulrik tænker på timing. Nej, han FØLER timing. Uagtet, at Ulrik har været kunde i godt syv år, er fuldstændig dedikeret til sin strategi, aldrig har solgt ud i de triste perioder, og ifølge sin afkastrapport har fået et afkast på 110% på aktier og 33% på obligationer siden start. Trods mange kursfald undervejs.

Er Ulrik usædvanlig? Overhovedet ikke! Sådan føler vi da alle sammen. Også mig. Og det blusser op hver gang markederne tager endnu en tur på kursgyngerne.

Ønsket om at være med på markedets opture og undgå nedture deler vi alle. Håbet er så stort og brændende, at de fleste formueforvaltere har det som en del af deres salgspakke. Se bare på finanskrisen – enhver investor der gik helt eller delvist kontant undervejs kunne se, at han havde sparet penge. Mange penge. Så hvorfor ikke gøre det?

Sådan foregår det i virkeligheden

Sagen er, at det er nemt at sælge aktier, men meget svært at købe dem igen, når prisen er lavere, hvilket er selve essensen af god timing. Ja, nogle solgte ud i panik i oktober, da kurserne dykkede for første gang i fjerde kvartal 2018. Hurra! Men fik de købt op igen, da der var aktie-udsalg frem til jul? Jeg har ikke set ét eksempel på det.

Det samme gjorde sig gældende i kølvandet på finanskrisen. Ja, man undgik dele af nedturen. Men man missede også hele opturen. For der var ingen der ringede med klokken d. 9. marts 2009 og sagde: ”Så er bunden nået, gutter – køb!”

Problemet med timing af aktier og obligationer er, at de stiger over tid. Det er ikke som at slå plat eller krone med 50% chance for at vinde. Aktiemarkedet stiger jo tre ud af fire år. Læg dertil omkostningerne ved at hoppe ind og ud. Og ikke mindst alle de spildte timer og frustrationer. At gå kontant i en kort periode kan meget vel blive definitionen på en tragikomisk langsigtet ”investering”: En kortsigtet investering (timing), der gik galt.

Kan de professionelle mon time markederne for dig? Jeg følger tre danske fonde, der alle har som værdigrundlag at kunne time markederne for deres kunder ved at ride på aktiehesten, når det er lukrativt, og ellers ligge i obligationer eller kontanter. Deres afkast i år er henholdsvis 1,9%, 0,2% og 1,4%. Altså har de ikke været investeret i aktier i år. Hvad skal de gøre nu? Vente på at aktierne falder 20%, så de kan købe ind til endnu lavere priser end dem de ikke ville købe til før jul?

Hvad værre er: Hvordan skal man som investor vurdere, om forvalterne i disse fonde er dårlige eller uheldige, eller om deres timing-model simpelthen ikke længere virker? Jeg misunder ikke fondsforvaltere, der slår sig op på markedstiming. De svømmer mod strømmen. Selv om deres kunder efterspørger deres produkter.

Så, kære Ulrik: Du kan være helt rolig – alle mennesker gør sig de samme overvejelser som dig. Zoom ud og hold dig til din langsigtede plan. Din tid er med garanti bedre brugt på andet end timing af de finansielle markeder. Jeg har endda et lille trick i ærmet til dig: Aktierne er i dag på samme niveau som for seks måneder siden, så du har ikke misset toget.

Hvis du vil blive klogere på menneskelig adfærd og investering, så kom og oplev adfærdsekspert Morten Münster’s skarpe meninger d. 27. februar 2019.

 

 

Jesper