For nogle uger siden skrev min makker Jesper om, at der hele tiden er et tema, der fylder meget i pressen, som påvirker kurserne op eller ned. I øjeblikket er temaerne, at det er gået stærkt på aktiemarkedet, og det derfor skal ned inden længe. Den har vi hørt mange gange før! Der skrives også en del om inflation, der resulterer i højere renter og centralbankernes støtteopkøb af værdipapirer, der udfases før eller senere. En af Jespers pointer var, at man som investor med rette kan forvente at tjene penge på aktier over længere perioder trods tumult undervejs. Her kommer jeg ind på, hvordan man tackler tumulten.

Er det gået for stærk på aktiemarkedet? Og hvem skal jeg lytte til?

Det er mit indtryk, at nogle af de tunger der taler for, at aktiefesten snarest afløses af et større fald, begrunder det med, at det er gået for stærkt på det seneste. Der er jo en regning, der skal betales for al den gæld, vi stifter. Alene i første halvår har du som Miranova-kunde oplevet aktieafkast på omkring 15 procent – ingen tvivl om, at det er et højt afkast på et halvt år. Andre taler om et boligmarked i Danmark såvel som i andre lande, der styrer mod muren. Og så er der optimisterne, der mener, at 2020’erne bliver et fint aktieårti. Hvem bør man lytte til? Tja, ingen af dem (eller alle parter, men da der oftest er flere negative end positive vinkler, er der ikke balance).

Høje inflationstal i USA – jamen, så faldt teknologiaktierne vel?

For nogle uger siden kom der inflationstal fra USA, og de var tilsyneladende højere, end analytikerne forventede, skrev Børsen: “… Kerneforbrugerpriserne steg i maj med 3,8 pct. mod 3,0 pct. i april og ventede 3,5 pct. Tallet var altså højere end konsensus…” Men så faldt teknologiaktierne vel, da de selskaber trives bedst med lave renter, som formentlig stiger, hvis inflationen bider fra sig? Nej, renterne faldt, og så steg teknologiaktierne samme dag, som inflationstallet kom. I USA steg det teknologitunge Nasdaq indeks endda mere end S&P500 og Dow Jones indeksene. Der er åbenbart forskel på økonomers forventninger til inflationstal og investorernes smag for forskellige aktier. I hvert fald den dag.

Jeg tror, alle bliver gladere og bedre investorer, hvis vi dropper vores trang til simpelt at forklare markedernes uendelige kompleksitet. Vi har en forkærlighed for enkle forklaringer, men kurser afspejler hele klodens adfærd, og den hører næppe til i kategorien enkel.

Sælge, købe eller beholde?

Hvis du med ovenstående skriverier om højere renter (kursfald på dine obligationer) og dramatiske aktiefald lige om hjørnet har lyst til at sælge, så har du min fulde forståelse. Har du i stedet lyst til at købe aktier, fordi “de stiger jo helt vildt”, og der er ikke perspektiver i obligationer, så har du også min fulde forståelse. Sådan tror jeg, at en del af os har det; den ene dag ser vi lyst på sagerne, og den næste dag får vi en anden genial ide. Så hvordan klarer vi os bedst gennem kurstumulten, følelserne og de mange indskydelser, vi får?

For nylig anbefalede Miranova-kunden Christian mig bogen “The Psychology of Money – Timeless lessons on wealth, greed, and happiness” af Morgan Housel. Bogen har nogle gode svar. Vi har alle sammen mest lyst til at have pengene investeret, når kurserne stiger, men ikke når de falder. Men kurssving, og følelserne de udløser, er prisen for afkastet. Housel bemærker i sin bog, at mange, der sælger for at undgå nedture, i en vis grad gør det for at undgå at betale prisen; altså de svære følelser. Og at beslutninger om investeringer ofte tages tilfældigt og baseret på netop indskydelser og mavefornemmelser – eksempelvis ved morgenbordet efter at have læst dagens avis med en syrlig eller euforisk overskrift. Det gavner ikke afkastet.

Vi bliver de bedste investorer og har den mest behagelige oplevelse med investering, når vi accepterer spillets regler og præmisser. Perioder med kursfald er en del af spillet. Jeg anbefaler varmt Morgan Housels bog til alle, der investerer i aktier og obligationer. Om ikke andet får du gentaget pointer, du allerede kender og holder dig i form til at håndtere uundgåelige kursfald, der stensikkert trækker en del overskrifter i pressen.

 

P.S. Gennem årene er jeg stødt på en investor eller to, der har sagt noget, der minder om: “Det er godt med dig Rune. Hvorfor skal jeg beholde mine aktier og obligationer, hvis jeg tror, de snart falder i værdi? Det har ikke noget med følelser at gøre.” Jeg tænker, at vi har svært at afgøre, i hvilken grad beslutninger og handlinger er baseret på følelser, eller om de er rationelle og baseret på gennemarbejdede og velovervejede kursprognoser. Til dem der mener, at de oftest gør det sidste, og at det giver dem et afkast, der over årene er højere end markedet, ønsker jeg god vind med at “time”.