24/06/2019

Historien om Rebalancering (del 1)

Aktier og obligationer i nye markeder (emerging markets) får ikke mange rosende ord med på vejen for tiden. ”Hvorfor skal jeg have noget i min portefølje, der falder i værdi?”, bliver jeg ofte spurgt.

Godt nok var emerging markets aktietopscorer sidste år med mere end 15% i afkast. Men flere har kigget dybere i historikken og noteret sig en trend over 5-10 år, hvor nye markeder halter efter. ”Jesper, kan du ikke se mønstret? Det går jo samme vej som hønsene skraber med de nye markeder. Hvorfor smider du dem ikke ud af porteføljerne og køber noget, der giver gode resultater, for eksempel amerikanske aktier?”

Spørgsmålet rammer lige ind i kernen af hvordan vi styrer vores porteføljer.

Lad os derfor se nærmere på ideen om at sælge tabere og købe vindere, populært sagt. Her er et eksempel med aktier i USA og nye markeder og deres historiske afkast de seneste 30 år:

Periode Nye Markeder USA
1988-92 269% 110%
1993-97 44% 158%
1998-02 -21% -5%
2003-07 391% 85%
2008-12 -3% 9%
2013-17 26% 107%
1988-2017 2422% 2060%

 

Hurtige observationer:

Men tilbage til ideen om at kaste sin investeringskærlighed på fortidens vindere og smide de nylige tabere ud. Vi kan kalde strategien for Momentum, fordi den tror på at de markeder, der har gjort det bedst, også vil give de højeste afkast fremover.

En test af strategien på data i tabellen går således: Til at begynde med har vi ingen præference, så vi placerer 50% i hver af de to markeder. Efter de første fem år har nye markeder gjort det klart bedst (269% vs 110%). Derfor flytter vi i 1993 alle pengene over til nye markeder. Det er sjovt det her, afkastene er i top! Æv, i 1993-97 var det USA der vandt stort med 158% vs 44%. Nå, men så sætter jeg alle pengene på USA fra år 1998. Fem år og en brast IT-boble senere har vi lært, at aktiemarkederne har mange ansigter og nogle gange med blodtud. Nye markeder er rædselsfulde med -21%, så vi fortsætter med kun at investere i USA-aktier. Og så fremdeles hvert femte år frem til i dag.

Inden du får resultatet af strategien, vil jeg introducere en enkel og anderledes strategi. Den går ud på at nulstille fordelingen mellem de to markeder til 50/50 efter hver periode. Det vil sige der flyttes penge fra det marked, der har gjort det relativt bedst for at købe op i det marked, der har gjort det relativt dårligst. Altså belønning af tabere og straf af vinderne, om du vil, så hver periode begynder med ligelig fordeling mellem aktier i USA og nye markeder. Med andre ord rebalanceres porteføljen med jævne mellemrum.

Her er resultatet af de to strategier på data ovenfor:

Periode Momentum Rebalancering
1988-2017 1374% 2845%

 

Tallene taler for sig selv. Det gav et åbenlyst bedre resultat at købe gårsdagens tabere (rebalancering) end vindere (momentum). Faktisk tabte Momentum til begge markeder, mens Rebalancering slog både USA og nye markeder. Hvad kan det skyldes?

Rebalancering hviler på, at ethvert marked på den lange bane hverken gror ind i himlen eller går helt skævt. (Teknisk kaldet ”mean reversion”). Antagelsen understøttes af historiske data og sund fornuft. På den korte bane svinger markederne vildt, uregerligt og manio-depressivt. Ved at rebalancere regelmæssigt undgår du at lade dig rive med af disse humørsvingninger.

Rebalancering i praksis

Det er min erfaring, at investorer finder rebalancering umiddelbart indlysende og lige til. ”Selvfølgelig er det en god ide at sælge noget dyrt (det der er steget mest) og købe noget billigt (det der er faldet mest). Den er jeg med på.”

Men når det skal udføres i praksis, så hopper kæden af.

Det kan føles som at hælde penge i et sort hul. Bare se på obligationer i nye markeder i de seneste år. ”For du kan jo se at det falder, Jesper”. Nogle fortæller at det nærmest giver dem kvalme at købe op i et faldende marked. Vores hjerner har en intuitiv modvilje mod at gøre det. Der sidder en lille investeringsdjævel på skulderen og hvisker ”grib ikke en faldende kniv”. Det er svært.

Problemet er, at der ikke findes en brugsanvisning for hvor længe man skal vente, før ”normalitet” indtræffer. Nogle gange vender vinden efter 6 måneder, andre gange tager det 5 år eller mere, som tallene overfor vis. Der er ingen facitliste eller garanti. Rebalancering er ingen tryllestav. Det kræver stor tålmodighed, disciplin og en fast hånd. Hvis du ikke er villig til at holde fast gennem tykt og tyndt, så virker det ikke.

Eksemplet ovenfor er ekstremt. Men historisk er du blevet godt belønnet for at rebalancere på tværs af forskellige dele af aktie- og obligationsmarkederne.

Warren Buffett har som altid sagt det kort og præcist: ”Du skal være grådig når andre er bange, og forsigtig når andre er grådige.” Rebalancering hjælper dig med at følge det råd – i praksis.

Jesper