Her følger svar på 10 spørgsmål om vores investeringsstrategi i forlængelse af 1. del, som du kan genlæse HER.

Hvor ofte bør man rebalancere?

Så hyppigt at din risiko ikke ændres markant undervejs. Det kommer derfor an på hvor hurtigt og voldsomt markederne bevæger sig. Man bliver let forelsket i tanken om den optimale frekvens, men den kender ingen på forhånd. Det afgørende er, at du får det gjort regelmæssigt, og i særdeleshed når det er svært.

Rebalancering lyder som markedstiming, er det korrekt?

Nej, det er ikke korrekt. Rebalancering er en strategi til risikostyring af din portefølje over tid. Men strategien vil give et merafkast, når markederne svinger op og ned og ude af takt som nævnt i 1. del om rebalancering. Og det er der god grund til også at forvente fremover, al den stund at menneskets humørsyge natur næppe forsvinder.

Den lange bane er for lang for mig, jeg vil se resultater her og nu

Så må jeg ty til et Warren Buffett-citat: ”Nogle ting tager tid. Du kan heller ikke få et barn i løbet af 1 måned ved at gøre 9 kvinder gravide.” Tålmodighed og disciplin er påkrævet.

Virker rebalancering også med enkeltaktier?

Det er tvivlsomt, da enkeltaktier har det med enten at synke til bunds eller skyde op i stratosfæren; der er ikke “mean reversion”. Der skal være cykliske mønstre over tid for at rebalancering kan høste lidt ekstra afkast og reducere risikoen. Det er typisk mellem aktier og obligationer, men altså også mellem dele af aktiemarkedet.

Hvilken merværdi skal jeg forvente som følge af strategien?

For en portefølje med aktier og obligationer er det årlige afkast over de seneste 50-60 år øget med godt 0,5%. Men husk, der er ingen garanti.

Hvor meget ekstra fik jeg i afkast sidste år som følge af rebalancering?

Værdien kan kun kvantificeres over en årrække. Det er ikke en strategi, hvor man tjener penge på timing af markederne i løbet af et år.

Hvorfor siger du at rebalancering er så svært? Det lyder da meget enkelt!

Tænk på finanskrisen: Aktierne falder, så du sælger obligationer og køber aktier. Aktierne dykker yderligere. Alle medier fortæller, at det bliver meget værre. Hvad gør du? Hvis ikke du er forberedt inden det indtræffer, så er chancerne små for at du holder hovedet koldt, når det gælder. Kender du nogen, der med begejstring købte aktier under finanskrisen, mens priserne var stærkt rabatterede? Jeg gør ikke.

Jeg forstår princippet bag rebalancering, men jeg tror alligevel ikke på emerging market aktier!

Ingen ved hvilke dele af markedet, der vil levere det højeste afkast over de kommende år. Men vi ved, at vores hjerner har endog meget svært ved at skelne mellem (1) hvad vi på den ene side skulle have gjort, og (2) hvad vi på den anden side bør gøre her og nu: Det føles rigtigt at investere mere i det der netop er steget, og mindre i det der er faldet. Vores hjerner vil ikke rebalancere, tværtimod!

Kan du vise udviklingen på aktier fra USA og nye markeder, som du omtalte i 1. del?

Jeps, den ser således ud fra 1988 til i dag:


Figur 1. Hvad 100 kroner er blevet til på aktier USA (orange) og aktier nye markeder (blå).

Se på figuren, læg hånden på hjertet og fortæl mig, at du:

  • i 1998 – efter en halvering af kursen over 4 år – ville købe op i nye markeder? (blå)
  • i 2009 – efter godt 10 års nulafkast – ville købe US aktier? (orange)

Med rebalancering som styrende princip klarede du begge dele. Og hvis ikke, så gik du glip af de bedste afkastperioder efterfølgende. Ved årlig rebalancering mellem de to markeder i figuren øgedes det årlige afkast med knap 1%, og endda med en lidt lavere risiko. Effekten er relativ stor i dette eksempel, fordi markederne tog ganske forskellige veje til sammen endepunkt, så at sige.

Robustheden i strategien baserer sig altså på, at markederne har forskellig fart på undervejs, uden at vi behøver at forudsige hvornår.

Er du sikker på at rebalancering er en god strategi fremover?

Ja! For strategien er det bedste værktøj til at sikre, at du:

  1. forbliver investeret over en årrække
  2. har lav puls og god nattesøvn på rejsen
  3. kan bruge dit liv på andre ting end investering

 

Jesper