Ingen synes endnu at have regnet den ud, når det kommer til aktiemarkedets evige kursdans. Ikke at det skorter på gisninger og besværgelser baseret på alt fra smørprisen i Bangladesh til økonomiske nøgletal eller (megadyre!!) råd og rim, som sell-in-May-and-stay-away. Det er svært.

Men…hvad når aktiemarkedet er steget STORT på det seneste? Ændrer det noget?

Det spørgsmål er naturligt at stille nu, hvor vores aktier er galopperet afsted med godt 60% siden bunden sidste år. Mange fortæller mig, at ”det er steget for hurtigt” og fortsætter med at kigge på fra sidelinjen. Eller overvejer helt at skifte strategi og i stedet hoppe af og på aktiekarrusellen – inspiration til den slags florerer i værste velgående.

Skal vi være forsigtige, når aktierne rykker? Lad os få fakta på bordet!

Ser vi på det amerikanske aktiemarked (repræsenteret ved S&P500) siden 1950, kan vi spørge: Hvad har afkastet været efter en periode på 12 måneder med et afkast på 50% eller mere?

Det har Ben Carlson fra Ritholz Wealth Management undersøgt. Her er hans resultater:

På 1 års sigt er svaret et beskedent plus. Måske der er noget om, at træerne ikke gror ind i himlen? Nej, ikke hvis vi ser længere frem. Efter 3 og 5 år har der i gennemsnit været solide aktieafkast. Faktisk har der ikke været en 3-årig periode med negative afkast efter en årlig markedsstigning på mindst 50 procent siden 1950 ifølge Ben.

Det kommer måske som en overraskelse, men det seneste års afkast er ikke nogen brugbar indikator for, hvad der sker i det følgende år. Det årlige afkast på amerikanske aktier har været omtrent 10 procent, uanset om det foregående år gav et positivt eller negativt resultat.

Enkeltaktier og aktiemarkedet er IKKE det samme

Lad mig slå en fed streg under, at dette gælder aktiemarkedet i bred forstand. Det gælder IKKE enkeltaktier. Udsagnet ”Jaja, den aktie skal nok komme op igen, bare vent” er der IKKE belæg for i de historiske data. Beklager.

Som Hendrik Bessembinder har påvist, leveres afkastet på aktier af et lille udsnit af markedet. I sin interessante artikel fra 2018 analyserede han samtlige børsnoterede selskaber i USA siden 1926 (godt 25.000 stk.), og rangordnede dem efter hvor meget aktieværdi de har skabt i hele deres levetid. Resultatet er intet mindre end utroligt i min optik, vurder selv:

Figuren viser, at 98% af værdiskabelsen siden 1926 på det amerikanske aktiemarked kan tilskrives de Top 4% mest succesfulde selskaber. Resten – omtrent 24.000 selskaber – har samlet set bidraget med stort set nul og ingenting til deres aktionærer.

Sagt på en anden måde: Porteføljer med et lavt antal aktier har et Lottoagtigt udfaldsrum, hvor hovedparten klarer sig dårligt og få klarer sig fantastisk. I den forstand er snævre porteføljer mere risikofyldte end brede porteføljer, selv om de har samme forventede afkast i gennemsnit.

Få det gjort

Man kan altid finde på gode grunde til ikke at investere. Det kan meget vel være, at aktiemarkederne tager sig en puster efter det seneste comeback. Tallene ovenfor skal tages med alle forbehold. Ingen ved hvad der kommer til at ske.

Men budskabet er klart: Med tiden på din side kan du se lyst på fremtiden som aktieinvestor, når du vel at mærke spreder din risiko. Også efter perioder med store stigninger.

 

/Jesper

 

P.S. Hendrik Bessembinders spændende artikel kan du finde HER.