Nu og da taler jeg med investorer, der har ramt plet med nogle aktier. Når det sker, fortæller de mig hjertens gerne om deres afkast. Jeg har ikke holdt regnskab, men jeg fornemmer, at når der skydes ved siden af skiven, går man mere stille med dørene!

Jeg har særlig noteret mig, at argumentet om spredning på flere aktier, brancher og lande preller af som vand på en gås, når en håndfuld aktier har gjort det rigtig godt. De fleste foretrækker at holde fast i deres vinderaktier og den tilhørende gode følelse.

Jeg er altid nysgerrig på, hvordan investorer tænker efter at have fået et ekstra højt afkast. Forleden dag tror jeg, at jeg blev klogere: ”Jeg har jo meget afkast at give af”, sagde en investor. Et udsagn jeg har hørt før men ikke rigtig taget til mig. En anden, der havde opnået et højt afkast på IT-aktier og ønskede at fortsætte med samme, udtrykte noget lignende: ”Selvom de falder 20 procent herfra, så har jeg jo stadig fået et fantastisk afkast.”

Det er altid interessant at vurdere sit afkast bagudrettet. Men det faktum, at en portefølje har klaret sig godt, er ingen garanti for gode fremtidige afkast. Det virkelig interessante er, om en portefølje af (ofte tudsedyre) aktier, der har haft ekstra kursmedvind, også giver dig de bedste chancer for et godt afkast fremover? Altså, hvad er den bedste investeringsstrategi herfra? Tiden går jo forlæns.

I begge tilfælde har de to investorer haft en ”passiv” indkomst, hvor de har tjent penge på at tage risiko og investere, mens de har siddet trygt i lænestolen, og porteføljen har arbejdet for dem. Men hvad nu, hvis vi spurgte en person, der har tjent lige så mange penge, som de to investorer, men gennem et job eller som virksomhedsejer. Ville vedkommende efter at have slidt og slæbt og lagt til side i årevis mon have samme holdning til sin opsparing?

Altså: ”Jeg investerer gerne i denne portefølje med en håndfyld dyre aktier, for selvom det falder 20 procent herfra, så har jeg jo stadig tjent masser af penge på at pukle røven ud af bukserne.” Jeg tror, at man i den situation er anderledes nøjsom og ikke tænker, at det er helt ok, hvis indtjeningen fra de mange års slid let fordufter.

I alle tilfælde bør vi som investorer prøve at få vores penge til at yngle bedst muligt. Hvordan man har tjent sine penge er mindre væsentligt, end hvad man gør med opsparingen på den videre rejse. Strategien omkring nogle få, udvalgte aktier bør ikke afhænge af kursudviklingen i ejerperioden. Det gælder uanset, om du føler, at aktierne skylder dig noget efter at være faldet, som jeg skrev om i sidste uge, eller de giver dig en god og varm følelse efter at være strøget til himmels.

Kvaliteten af din portefølje bør vurderes ud fra andet end historiske afkast. Egenskaber som udsving, spredning, kurs-/indtjeningsforholdet osv. er mindst lige så vigtige.

Når jeg ser nærmere på en portefølje af ganske få aktier, der gennem flere år har givet et ekstraordinært afkast, erfarer jeg ofte, at disse aktier er dyre aktier målt på price/earnings (kurs-indtjeningsforholdet). Det taler ikke for, at samme portefølje overpræsterer det næste årti; der er så at sige taget forskud på fremtidige stigninger. Men det argument bider som regel med gummerne. Jeg hørte engang en investor klukke ”Det tør jeg slet ikke kigge på!”, da jeg spurgte til porteføljens kurs-indtjeningsforhold.

Figuren nedenfor viser kurs/indtjening og de sidste fem års gennemsnitlige afkast på store markeder og Danmark. Tendensen springer i øjnene: Aktierne med de højeste afkast er dyrest, mens aktier med lavere afkast er billigere. Har du fået ekstraordinære afkast de seneste år, har du nok haft en relativ stor andel i amerikanske, danske eller teknologi aktier. Det er ikke helt skævt at skrue ned for afkastforventningerne på de markeder, som vi skrev om tidligere på året her.

Kurs/indtjening og sidste fem års gennemsnitlige afkast

Kilde: MSCI, gross index i dollars

Selvom vinderporteføljen på mange måder FØLES god, er der solide argumenter for ikke at holde for hårdt fast i den eller satse store dele af formuen på den.

Jeg anbefaler, at størstedelen af aktieopsparingen placeres på en måde, hvor humøret påvirkes mindst mulig undervejs. Til det formål er ETF’er og indeksfonde glimrende, der med laserpræcision leverer afkastet i de markeder, der investeres i. Det må vi godt glæde os over i et år som 2021, hvor aktierne synes nærmest ustoppelige.