Der er altid mange bud på, hvor markedet skal hen. Skal det op, ned, sidelæns eller slå kolbøtter? Sidstnævnte mulighed er ganske betegnende for udviklingen i år, hvor aktier er stort set på niveau med årets start efter perioder med +3%, -9% og senest +5%.

Hvis vi ser bort fra de såkaldte eksperters gode historier om fremtiden – for de er ikke andet end det, altså gode historier – hvad kan vi egentlig forvente os af aktiemarkedet?

Det korte svar er: Du er nødt til at se på en periode længere end et år, hvis du vil se andet end kursstøj.

Tag med på “Tour de aktier”, så skal du se hvad jeg mener.

Daglige aktieafkast

Første etape foregår på dagsbasis. Enig, daglige udsving er underordnede for investorer, men det er nu engang hvad aviserne og mobilen vinker, bipper og blinker med.

Figur 1 viser fordelingen af daglige afkast på det amerikanske aktiemarked de seneste 8.000 handelsdage:

Jeg har opdelt afkast i kasser med en bredde på 0,5%-point. Du kan bl.a. aflæse, at halvdelen af dagene er afkastet mellem -0,5% og +0,5% (de to højeste søjler). De fire højeste søjler viser, at 75% af dagene er de daglige kursudsving på 1% eller mindre. Det betyder, at en ud af fire dage stiger eller falder aktiemarkedet med mere end 1%. Hvilket er skørt med tanke på, at det gennemsnitlige afkast pr. dag er beskedne 0,03%, altså 30-40 gange mindre end de typiske udsving.

På dagsbasis svinger aktier med andre ord vildt i forhold til den underliggende indtjening i virksomhederne. Du ser kun markedsstøj, hvis du surfer aktiekurser hver dag. Svend Brinkmann vil helt sikkert sige: Gå Glip!

Fordelingen i Figur 1 fortæller ikke hvad der sker i morgen. Men den fortæller hvad du kan forvente statistisk, fordi fordelingen er stabil over tid. Og nej, det er ikke en normalfordeling – det er de ekstreme udfald alt for hyppige til.

Månedlige aktieafkast

Zoomer vi ud og ser på afkast på månedsbasis er billedet dette:

Fordelingen minder i høj grad om de daglige udsving, blot med større spredning på udfaldene. Siden 1970 har det gennemsnitlige månedlige afkast været 0,77%. Men hver tiende måned har givet et tab på 4% eller værre. I det billede var februar 2018 nærmest triviel med et fald på 3%.

Siden 1970 har 62% af månederne givet et positivt afkast. Men udsvingene er fem gange så store som det forventede afkast. Tilfældighederne råder i overvejende grad fra måned til måned, og du skal være klar til at se værdien falde med 8% eller mere i løbet af en måned ca. en gang hvert tredje år. Ellers skal du ikke investere i aktier.

Årlige afkast

Det begynder det at lysne, når vi træder yderligere et skridt tilbage og ser på årlige afkast. Tabene kan dog være hårrejsende set over de seneste 90 år:

Bemærk, at fordelingen har skubbet sig solidt over i de positive afkasts lejr, med afkast mellem 10% og 20% som det hyppigste udfald. I gennemsnit har afkastet været 9,7%, hvilket er opmuntrende. Og 73% af årene har givet positivt afkast, heller ikke tosset. Men…afkastene svinger fra -43% til +52%. Seks gange har afkastet været -20% eller værre, senest i år 2008 og 2002.

Figur 3 fortæller os, hvad du kan forvente af årlige aktieafkast: Et sted mellem -10% og +30%, selv om jeg nok tager fejl omtrent hvert fjerde år. Det udsagn sælger ikke mange billetter hos finansjournalister på daglig jagt efter en god historie, men det er ikke desto mindre hvad historikken fortæller dagens aktieinvestorer.

Afkast over 10 år

Hvis du er ved at være groggy, så hold ud. Der er godt nyt på vej, når vi bevæger os yderligere ud af tidsaksen og ser på investor-relevante perioder, det vil sige 10+ år.

Med ni målepunkter siden 1928 kan vi vise alle udfald. Og det er intet mindre end forbløffende: På næsten magisk vis indsnævres spændet markant på de årlige afkast, når vi går fra et år til ti år. De positive perioder dominerer i overvældende grad.

Afkast over 25 år

Femte og sidste omgang afkasthistorik sætter trumf på:

Søjlerne i Figur 5 viser de årlige afkast, når vi udvider perioden til 25 år og hopper et år ad gangen. Uanset hvilket start-år vi vælger, er det årlige afkast mindst 5%. Siden 2. Verdenskrig har det ikke været under 8% p.a. på amerikanske aktier set over 25 år. Og 8% årligt over 25 år svarer til godt en femdobling af startværdien. Det er brugbart.

Aktieafkastene er blevet stabile.

Opsummering

Vi har set på aktiemarkedets afkast og udsving i perioder fra en dag til 25 år. Alt ovenstående er deskriptivt, det vil sige fakta om fortiden. Resultaterne er opsummeret i tabellen:

Aktiemarkedets udsving dominerer afkastet, når vi ser på korte perioder, men ikke når vi ser på 10 år eller længere. Det kan udtrykkes ved at se på forholdet mellem det gennemsnitlige afkast og størrelsen på de typiske udsving. Jeg har kaldt nøgletallet for ”støj” i Tabel 1 i kolonnen længst til højre. Eller sagt på en anden måde: Det indbyggede element af held eller tilfældighed falder med en faktor 50, når vi går fra daglige til 10-årige afkast (0,6 i forhold til 37 i tabellen).

Jo længere perioden er, desto mere stabilt bliver det årlige afkast i perioden.

Forklaringen er enkel:

Når tidshorisonten øges vinder den stabile værdiskabelse i de børsnoterede virksomheder over de midlertidige markedsbegivenheder.

Figur 1-5 fortæller dig, hvad du kan forvente af aktiemarkederne fremover. De viser også, at tålmodighed og disciplin er de vigtigste egenskaber for at opnå langsigtet succes. Genialitet er ikke påkrævet, hvilket jeg finder ganske betryggende.

 

Jesper Dall