Fornylig fik indeksinvestering en bredside i en kommentar i Berlingske, fordi de største fem teknologiaktier nu fylder hele 24 procent af S&P500 indekset med amerikanske aktier. I kommentaren blev der også henvist til, at kurserne på teknologiaktierne er uholdbart høje. Jeg har derfor fundet nogle interessante nøgletal frem, som er værd at bide mærke i for enhver investor – hvis du tør…

 

Kurserne løber fra indtjeningen

Vi starter med at tage temperaturen på udvalgte markeder og deres største eksponeringer – se tabellen. En indeksfond med aktier fra hele verden har 19 procent teknologiaktier, altså ”en håndfuld” mindre end S&P500 indekset. For de største danske aktier udgør sundhed 40 procent. Og her bliver det interessant. Accepterer jeg præmissen om opskruede priser på teknologiaktier, er jeg i så fald mere betænkelig ved at investere i danske aktier, der har et kurs/indtjeningsforhold (også kaldet P/E – price/earnings) på 33 og dermed er markant dyrere end amerikanske aktier med P/E på 24. Ikke bare er prisen pr. indtjeningskrone i danske aktier 50 procent dyrere end globale aktier, danske aktier er også mere koncentreret i én sektor end både amerikanske og globale aktier.


Kilde: Data fra Morningstar på udvalgte indeksfonde

Teknologiaktier og danske (især) sundhedsaktier er steget markant i år. Indtjeningen kan ikke nå at følge med kurserne på så kort tid, og derfor er selskaberne nu markant dyrere målt på kurs/indtjeningsforholdet. Der er altså store forventninger til selskabernes overskud, der skal indfries. Danske selskaber er blandt dem med det største forventningspres på skuldrene. Vi kan sige, at der er taget et stort forskud på afkastet.

Historien har mange eksempler på aktier, der er steget vildt i mange år, mens der er brændt milliarder af kroner af på bundlinjen (fx musiktjenesten Spotify). Men før eller siden skal et selskab tjene penge, hvis ejerne skal belønnes over en lang årrække.

I figuren ses nogle markeder og enkelte aktier med høje prissætninger. Selskabet Zoom der laver videokommunikation er nået op på en P/E på 526 og omsatte sidste år for 0,3 milliarder dollars. Det kan vi holde op mod IBM, der omsatte for 77 milliarder dollars. Zoom har i dag en højere markedsværdi end IBM! Der hvor afkastene er høje i år, vil jeg anbefale at tage et kig på nøgletallene bag afkastene – hvis du tør se, hvor dyre netop de aktier er blevet. Jeg har talt med flere kunder, der ikke er meget for at kratte i, hvor dyrt prissat nogle af deres favoritaktier er 😉

 

Kurs/indtjening (P/E – price/earnings)


Kilde: Morningstar

Naturligvis kan kurserne fortsætte opad på danske aktier og teknologiaktier. På den korte bane er det uforudsigeligt som altid, da det afhænger af investorernes humør. Markedet kan være irrationelt i meget længere tid, end mange investorer har tålmodighed til. Jeg synes blot, at det giver god mening at hæve øjenbrynene nysgerrigt og justere sine forventninger til afkastet, når nogle dele af markedet holder kursfest, uden indtjeningen følger med, mens resten af aktierne har fået en dragt prygl. I det lange løb får vi ikke mere afkast, end det overskud virksomhederne laver, selvom kurserne drøner op og ned undervejs.

Jeg mener ikke, at nøgletal som P/E kan eller bør bruges til at hoppe rundt mellem de forskellige dele af aktiemarkedet på den korte bane. Men der er god historisk evidens for og sund fornuft i, at man som langsigtet investor ikke jagter de dele af markedet, hvor forventningerne er løbet forud for indtjeningen, særligt i usædvanlige perioder som 2020 på alle måder har været.

Miranovas aktieportefølje er bredere end de kendte ”verdensindeks” og har naturligvis danske og amerikanske aktier med. Derudover er også de billigere aktier fra eksempelvis nye markeder og value-aktier med i porteføljerne. Løbende holder vi med fast hånd balancen i porteføljerne og bevarer spredningen på geografi og brancher men også prisfastsættelsen fra det globale marked. Det afspejles i den samlede P/E på 19 i porteføljerne. Vi har årets kursraketter og -ubåde. Næste år bliver nogle af ubådene til raketter og omvendt, og vi ved ikke hvilke, det bliver. Men det er porteføljerne forberedt på.