Min genbo arbejder med risikostyring i Danske Bank, og når jeg drillende spørger ham, hvor markederne er på vej hen, lyder det: ”Jesper, jeg kan ikke engang forklare gårsdagens kurser”.

Pointen er klar nok. Det er svært at spå, særlig om fremtiden og især om markederne. De historiske afkast har vi dog styr på, så tillad mig at præsentere dem på en måde, som jeg finder ganske informativ, og som du måske kan genkende.

Lad os se på følgende ti dele af de finansielle markeder, der tilsammen udgør et bredt udsnit af hvad man kan placere sin opsparing i.

Bemærk farvekoderne. Dem får vi brug for om et øjeblik, når vi skal forstå følgende kludetæppe af årlige afkast for de seneste ti år:

I figuren ser du de årlige afkast rangordnet år for år. Tag kolonnen for 2021 næstlængst til højre: Her kan du se, at amerikanske ejendomsaktier (grøn) steg mere end 50% sidste år efter at have givet det laveste resultat af samtlige afkastklasser i 2020. På andenpladsen i 2021 kom råvarer, der ellers har leveret en horribel stribe af rædselsfulde afkast i det forgangne årti med hele fem jumbopladser.

Farverne synes at danse rundt uden større mål og mening. Prøv for eksempel at fokusere på nye markeder (orange) – den har stort set besat samtlige pladser på skamlen i de ti år. Det samme gælder mindre globale selskaber (gul) eller europæiske aktier (lyseblå).

Yderst til højre ser du det årlige afkast for hver del af markedet i tiåret 2012-21. Der har været forskellig fart på afkastklasserne fra sølle -2% p.a. på råvarer til vinderen med forbløffende 18%, der ikke overraskende er det IT-tunge aktiemarked i USA (rød).

Gæt et vindermarked

Nu ved du hvilke markeder, der er ”gode”, og hvilke der er ”dårlige”. Så kan det vel ikke være så svært at sortere skidtet fra og polstre porteføljen med lutter gode sager?

Jeg ved ikke hvilke markeder, der kommer til at gøre det bedst i de kommende ti år. Men lad os hoppe ti år tilbage og se hvordan verden den gang så ud i bakspejlet:

Den første kolonne viser resultatet af samme øvelse i årene 2002-2011, hvor bundproppen var… amerikanske aktier, der jo gav resten baghjul i de følgende ti år. Dengang kunne ”enhver” indse, at væksten måtte komme fra den nye del af verden (emerging markets), for det kunne man jo se af afkasttallene, hvor aktier og obligationer indtog første- og andenpladsen.

I kolonnen 2002-2021 finder du det årlige afkast over de seneste tyve år rangordnet. Nu begynder tallene af jævne sig ud; vi nærmer os den lange bane, hvor aktier for det meste (men ikke altid!) slår obligationer, selv om obligationer har nydt godt af faldende renter i perioden. Den lave inflation har ankret råvarer fast på en klar sidsteplads i dette årtusind. Selv om råvarer havde været sagen før da.

Hvad rebalancering betyder for porteføljer

Det er interessant at se på resultatet af en ligevægtet portefølje over hele perioden, dvs. en portefølje der starter med 10% i hver af de ti afkastklasser. Det svarer til en portefølje med 60% aktier, 20% højrenteobligationer, 10% råvarer og 10% statsobligationer. Hvis man herefter havde ladet porteføljen passe sig selv (jeg ser bort fra udbyttebetalinger), ville man i dag sidde med hele 78% i aktier. Altså en anderledes risikotung portefølje end man startede med. Resultatet havde været +6,6% i årligt afkast, hvilket over tyve år løber op i et totalafkast på brugbare +260%.

Givet at aktieandelen over tid er øget fra 60% til 78% med den (noget tænkte) nallerne-væk strategi skulle man umiddelbart tro, at man var afkastmæssigt dårligere stillet ved en strategi, hvor man løbende styrer risiko med rebalancering, dvs hvor man holder fast i en ligevægtet fordeling, hvor aktieandelen hvert år reguleres til 60%. Men det er faktisk ikke tilfældet, for resultatet af den øvelse på de samme data giver +264% i totalafkast, altså en spids mere end hvis man tillod aktieandelen at vokse over tid, selv om man har investeret med lavere risiko undervejs, og selv om aktier har gjort det bedst i perioden.

Brede porteføljer med løbende rebalancering er sagen, når man ønsker at styre risikoen i sine investeringer. God risikospredning medfører, at man har både de gode og mindre gode dele af markedet i porteføljen. Man kommer ikke til at lave hole-in-one, men man garderer sig imod et permanent stort hul i opsparingen. Det er den løbende opdatering af kludetæppet en god påmindelse om.

 

/Jesper