­

NYHEDER OM FORMUEPLEJE

Her kan du få de seneste nyheder om formuepleje, investeringsfonde, afkast, omkostninger og investering.

Vogt dig for “falsk statistik” ( Indlæg fra Finans.dk )

Jeg hører somme tider folk sige noget i retning af, at ”nu er aktiemarkedet steget syv år i træk, så det må da snart falde”. Mens jeg naturligvis fornemmer, hvad tanken bag det er, så er der flere nuancer, der er værd at notere sig. Vi kan både sige, at det er rigtigt og forkert. [...]

Jeg hører somme tider folk sige noget i retning af, at ”nu er aktiemarkedet steget syv år i træk, så det må da snart falde”.

Mens jeg naturligvis fornemmer, hvad tanken bag det er, så er der flere nuancer, der er værd at notere sig. Vi kan både sige, at det er rigtigt og forkert. Men kan vi bruge det til noget, eller er det bare en slags støj?

Lad os begynde med selve påstanden. Det er rigtigt, at hvis vi kigger på det globale aktiemarked, så skal vi helt tilbage til 2011 for at finde et negativt årsafkast – så længe vi måler på kalenderår. Ser vi på amerikanske aktier – målt på S&P 500-indekset – så er kurserne såmænd steget i endnu flere år i træk – lige siden 2009, faktisk.

Men det er ikke hele historien. Se søjlediagrammet nedenfor. Det viser det løbende 12-måneders-afkast på en global aktieportefølje. Vi skal såmænd ikke længere tilbage end til marts 2018 for at finde en 12-månedersperiode med et negativt afkast. I 2016 var der et år, hvor globale aktier var nede med 12 procent i forhold til året før. Og hele 22 procent hvis vi målte fra foråret 2015 til vinteren 2016!

 

Kalenderåret er bare én af mange mulige 12-månedersperioder. Og hvorfor skulle det være mere rigtigt at se på 12-månedersperioden, som løber fra 1. januar til 31. december, end på alle mulige andre 12-månedersperioder? Eller måske lidt mindre end et år. I gamle dage havde man et begreb, som hed finansåret; det løb fra 1. april til 31. marts. Ser vi på finansår i stedet for kalenderår, gav aktiemarkedet tab så sent som i 2015/16. Og så videre. At fokusere alene på kalenderåret vildleder, og man overser vigtig information – information som i dette tilfælde fortæller, at aktiemarkedet svinger mere end historien om én lang uafbrudt optur, man gerne hører. Kalenderår alene er ”falsk statistik”. Ufuldstændigt.

Men der er ikke meget musik i at sige følgende: ”Nu må aktierne snart falde, fordi… de faldt vildt fra 2008 til 2009, steg fra 2009 til 2011, hvor de så fik en ordentligt kraftig lussing, så steg de igen frem til foråret 2015, og fik en endnu større lussing gennem vinteren 2016, og steg så fint igen frem til 2018, hvor de først steg, faldt og steg igen over sommeren. Ja, så nu falder de – tror jeg.” Volapyk, ikke sandt?

Vi kan ikke forudsige fremtidige kursbevægelser ved at se på fortiden. Det siger næsten sig selv, men det afholder ikke os alle fra at prøve.

Jeg aner ikke, om aktierne bliver ved med at stige, eller der venter en nedtur lige om hjørnet. Det er der heller ingen andre, som ved; det er gætterier. Støjhistorier. Det nytter heller ikke at sige, at risikoen nu er større, fordi aktierne er steget gennem en længere periode.

Det betyder, at hvis du har besluttet dig til at investere et bestemt beløb i aktier, så bør du holde fast i den beslutning. Går du ind og ud af markedet efter dine mavefornemmelser og halvbagte ”ekspertråd”, så ender du med at gå glip af afkast på den lange bane.

 

Link til blog indlægget på Finans.dk: https://finans.dk/debat/ECE10834350/vogt-dig-for-falsk-statistik/

Af |4. september - 2018|

Historien om Rebalancering (del 1)

Aktier og obligationer i nye markeder (emerging markets) får ikke mange rosende ord med på vejen for tiden. ”Hvorfor skal jeg have noget i min portefølje, der falder i værdi?”, bliver jeg ofte spurgt. Godt nok var emerging markets aktietopscorer sidste år med mere end 15% i afkast. Men flere har kigget dybere i historikken [...]

Aktier og obligationer i nye markeder (emerging markets) får ikke mange rosende ord med på vejen for tiden. ”Hvorfor skal jeg have noget i min portefølje, der falder i værdi?”, bliver jeg ofte spurgt.

Godt nok var emerging markets aktietopscorer sidste år med mere end 15% i afkast. Men flere har kigget dybere i historikken og noteret sig en trend over 5-10 år, hvor nye markeder halter efter. ”Jesper, kan du ikke se mønstret? Det går jo samme vej som hønsene skraber med de nye markeder. Hvorfor smider du dem ikke ud af porteføljerne og køber noget, der giver gode resultater, for eksempel amerikanske aktier?”

Spørgsmålet rammer lige ind i kernen af hvordan vi styrer vores porteføljer.

Lad os derfor se nærmere på ideen om at sælge tabere og købe vindere, populært sagt. Her er et eksempel med aktier i USA og nye markeder og deres historiske afkast de seneste 30 år:

Periode Nye Markeder USA
1988-92 269% 110%
1993-97 44% 158%
1998-02 -21% -5%
2003-07 391% 85%
2008-12 -3% 9%
2013-17 26% 107%
1988-2017 2422% 2060%

 

Hurtige observationer:

  • Perioder på fem år kan svinge fra det euforiske til det deprimerende
  • Der er ofte, men ikke altid, store forskelle på de to aktiemarkeder målt over fem år
  • Nye markeder har givet mest, men svinger også klart mest
  • Tabellen viser hvorfor USA har været alles aktie-darling de seneste år
  • Trods to elendige femårs-perioder var der kæmpe belønning over de 30 år

Men tilbage til ideen om at kaste sin investeringskærlighed på fortidens vindere og smide de nylige tabere ud. Vi kan kalde strategien for Momentum, fordi den tror på at de markeder, der har gjort det bedst, også vil give de højeste afkast fremover.

En test af strategien på data i tabellen går således: Til at begynde med har vi ingen præference, så vi placerer 50% i hver af de to markeder. Efter de første fem år har nye markeder gjort det klart bedst (269% vs 110%). Derfor flytter vi i 1993 alle pengene over til nye markeder. Det er sjovt det her, afkastene er i top! Æv, i 1993-97 var det USA der vandt stort med 158% vs 44%. Nå, men så sætter jeg alle pengene på USA fra år 1998. Fem år og en brast IT-boble senere har vi lært, at aktiemarkederne har mange ansigter og nogle gange med blodtud. Nye markeder er rædselsfulde med -21%, så vi fortsætter med kun at investere i USA-aktier. Og så fremdeles hvert femte år frem til i dag.

Inden du får resultatet af strategien, vil jeg introducere en enkel og anderledes strategi. Den går ud på at nulstille fordelingen mellem de to markeder til 50/50 efter hver periode. Det vil sige der flyttes penge fra det marked, der har gjort det relativt bedst for at købe op i det marked, der har gjort det relativt dårligst. Altså belønning af tabere og straf af vinderne, om du vil, så hver periode begynder med ligelig fordeling mellem aktier i USA og nye markeder. Med andre ord rebalanceres porteføljen med jævne mellemrum.

Her er resultatet af de to strategier på data ovenfor:

Periode Momentum Rebalancering
1988-2017 1374% 2845%

 

Tallene taler for sig selv. Det gav et åbenlyst bedre resultat at købe gårsdagens tabere (rebalancering) end vindere (momentum). Faktisk tabte Momentum til begge markeder, mens Rebalancering slog både USA og nye markeder. Hvad kan det skyldes?

Rebalancering hviler på, at ethvert marked på den lange bane hverken gror ind i himlen eller går helt skævt. (Teknisk kaldet ”mean reversion”). Antagelsen understøttes af historiske data og sund fornuft. På den korte bane svinger markederne vildt, uregerligt og manio-depressivt. Ved at rebalancere regelmæssigt undgår du at lade dig rive med af disse humørsvingninger.

Rebalancering i praksis

Det er min erfaring, at investorer finder rebalancering umiddelbart indlysende og lige til. ”Selvfølgelig er det en god ide at sælge noget dyrt (det der er steget mest) og købe noget billigt (det der er faldet mest). Den er jeg med på.”

Men når det skal udføres i praksis, så hopper kæden af.

Det kan føles som at hælde penge i et sort hul. Bare se på obligationer i nye markeder i de seneste år. ”For du kan jo se at det falder, Jesper”. Nogle fortæller at det nærmest giver dem kvalme at købe op i et faldende marked. Vores hjerner har en intuitiv modvilje mod at gøre det. Der sidder en lille investeringsdjævel på skulderen og hvisker ”grib ikke en faldende kniv”. Det er svært.

Problemet er, at der ikke findes en brugsanvisning for hvor længe man skal vente, før ”normalitet” indtræffer. Nogle gange vender vinden efter 6 måneder, andre gange tager det 5 år eller mere, som tallene overfor vis. Der er ingen facitliste eller garanti. Rebalancering er ingen tryllestav. Det kræver stor tålmodighed, disciplin og en fast hånd. Hvis du ikke er villig til at holde fast gennem tykt og tyndt, så virker det ikke.

Eksemplet ovenfor er ekstremt. Men historisk er du blevet godt belønnet for at rebalancere på tværs af forskellige dele af aktie- og obligationsmarkederne.

Warren Buffett har som altid sagt det kort og præcist: ”Du skal være grådig når andre er bange, og forsigtig når andre er grådige.” Rebalancering hjælper dig med at følge det råd – i praksis.

Jesper

 

Af |30. august - 2018|

Enkeltaktier er lottokuponer

Det er utroligt men sandt: Hovedparten af alle danskere, der investerer direkte i aktier, ejer kun få aktier. Sidste år afslørede professor Rangvid i en omfattende undersøgelse af danskernes risikospredning, at det hyppigste antal aktier som hver dansker ejer er én, og at godt 90% af alle aktionærer ejer færre end fem aktier. Er det [...]

Det er utroligt men sandt: Hovedparten af alle danskere, der investerer direkte i aktier, ejer kun få aktier. Sidste år afslørede professor Rangvid i en omfattende undersøgelse af danskernes risikospredning, at det hyppigste antal aktier som hver dansker ejer er én, og at godt 90% af alle aktionærer ejer færre end fem aktier.

Er det et problem? Ja, i allerhøjeste grad. Lad os kigge på en flok danske aktie-darlings rutsjebaneture siden 2015:

Top til bund Top til i dag
Novo -44% -24%
Maersk -52% -43%
Danske Bank -30% -29%
Bavarian Nordic -61% -56%
Pandora -65% -65%
Vestas -41% -34%
Genmab -36% -28%

 

Tabellen viser hvor meget hver aktie er faldet i perioden (top til bund kolonnen), samt hvor langt aktiekursen i dag ligger under den højeste værdi de seneste godt tre år (top til i dag kolonnen).

Det er stærke sager. Vildbasser som Bavarian og Pandora er fortsat mere end halveret siden toppen. Danske Bank har smidt 30% det seneste år. Vestas fik hakket 40% af kursen fra maj til november 2017. Osv. osv. Aktieanalytikerne har naturligvis nedjusteret deres kursmål for nævnte aktier – efter at kurserne faldt.

En cocktail af få aktier med kæmpe udsving synes bedre egnet til ludomaner på jagt efter et dopamin-rush end investorer, der ønsker en stabil udvikling. Så ja, det er et problem at næsten alle investorer har placeret deres opsparing på den mest sindsoprivende måde, nemlig i få aktier. Vi træffer ikke gode valg, når vi bliver stresset af tab som vist ovenfor.

For at dulme virkningen af kurstæsk får hver aktie en god historie at ride på. Så bliver investorlivet lidt lettere. Håber vi. Jeg har hørt utallige historier om ”jeg tror på ledelsen” fra folk der intet aner om ledelsen, men som har set kursen stige og tolket det som resultat af god ledelse; eller mega-trends á la ”folk bliver federe, så Novo vil stige”, som om ingen andre har fået den tanke.

Det største problem med enkeltaktier

Selv hvis du kan leve med vilde udsving som i tabellen, så bliver du næppe belønnet for det. For 80/20-reglen gælder for aktier: Afkastet på aktiemarkeder stammer fra de 20% af alle aktier med bedst performance. Resten – altså 80% af alle aktier – har givet et stort, fedt nulafkast samlet set. Vidste du det?

En undersøgelse fra Longboard Asset Management af 14.500 aktier siden 1989 viser, at aktierne – også kaldet markedet eller indekset, om du vil – gav 10% i årligt afkast over hele perioden. Det svarer til i alt 1500% i værdistigning. Men afkastet kom fra en lille del af markedet. To ud af tre aktier (9.500 stk) kunne end ikke følge med inflationen i hele perioden.

Kort sagt, de fleste aktier er nitter. De følger en lotterifordeling med mange tabere og få, men store vindere. Det er de få vinderaktier, der står for det pæne markedsafkast.

Tålmodighed og is i maven, så går det nok med mine drømmeaktier, tænker du måske? Ikke hvis du blot ejer nogle få aktier. Du kan drømme om hurtige gevinster sammen med LeoVegas. Men med realistiske briller på bør du forvente en lang og træls investeringsrejse, hvis du investerer snævert. Præcis som de fleste lotto-spillere må nøjes med at læse om de andre lotto-millionærer i Ekstra Bladet.

Hvad bør man i stedet gøre? Du kender sikkert allerede løsningen: Brug indeksfonde, hvor du ejer hele markedet. På den måde sikrer du, at du ikke laver et permanent hul i din opsparing. Det er en risiko vi alle kan forstå, og som vi alle kan undgå.

 

Jesper

Af |13. august - 2018|

Markedsudvikling 2. Kvartal 2018

Årets andet kvartal gav pæne aktiegevinster trods den seneste uges fornyede spekulationer om en handelskrig. Danske aktier har haft det svært og er samlet set nede med 5 procent for året. Samme gælder aktier på nye markeder (emerging markets), der ellers lå bedst til for tre måneder siden. Europæiske aktier er steget 4 procent siden [...]

Årets andet kvartal gav pæne aktiegevinster trods den seneste uges fornyede spekulationer om en handelskrig. Danske aktier har haft det svært og er samlet set nede med 5 procent for året. Samme gælder aktier på nye markeder (emerging markets), der ellers lå bedst til for tre måneder siden. Europæiske aktier er steget 4 procent siden marts og er dermed i nul i år. Amerikanske aktier er steget et par procent, hvortil du kan lægge en stigning i dollaren på 3 procent siden nytår. Samlet set er globale aktier i et mindre plus i først halvår af 2018.

Vores korte virksomhedsobligationer ligger fladt for året trods de stigende renter. Gevinster på højrenteobligationer i US dollar opvejes af fald på nye markeder i lokal valuta. Globale obligationer med høj rating (investment grade) samt højrenteobligationer i euro er faldet i kurs som følge af rentestigningerne. Samlet set er obligationerne nede med 1 procent i år. Hovedtemaet på vores investoraftener i foråret i Århus og København var, at du som langsigtet investor ikke bør frygte stigende renter, da det over tid fører til højere totalafkast på dine obligationer. Det kan vi aflæse direkte i en stigning i obligationernes effektive rente, der nu er 3 procent.

Sammenligner vi med sidste års afkast i de forskellige afkastklasser, falder det i øjnene at sidste års bundskrabere har leveret bedst i år. For eksempel er amerikanske aktier i mindre selskaber (small cap) i år mere end 10 procent foran aktier fra nye markeder. I 2017 var forskellen mere end 15 procent i modsat favør. Der synes ikke at være en formel for, hvornår disse skift sker. De seneste fem år har value-aktier eksempelvis haltet mere end 20 procent-point efter vækst-aktier, hvilket kan teste selv den mest tålmodige value-investor. I samme periode har amerikanske aktier med længder slået resten af verden. Vi ved ikke hvor længe, det vil fortsætte. Men vi mener den rigtige strategi hverken er at blive overmodig efter stigninger eller for forsigtig efter fald.

Eller som Warren Buffett så rammende har sagt: “Investorer bør se bort fra folkemængdens frygt eller entusiasme og fokusere på få simple grundlæggende faktorer. Det er også afgørende, at investorer er villige til at se fantasiløse ud – eller endda fjollede – i en længere periode.”

God sommer!

Af |3. juli - 2018|

Lavere omkostninger i dine fonde

Vi kan med stor glæde oplyse, at fondsomkostningerne i porteføljerne til selskaber, virksomhedsordningen og pensioner er faldet med mere end 10% over de seneste 12 måneder. Miranovas rolle I Miranova bidrager vi aktivt til udviklingen ved at placere vores kunders midler i fonde med de mest konkurrencedygtige priser. For et halvt år siden omlagde vi [...]

Vi kan med stor glæde oplyse, at fondsomkostningerne i porteføljerne til selskaber, virksomhedsordningen og pensioner er faldet med mere end 10% over de seneste 12 måneder.

Miranovas rolle

I Miranova bidrager vi aktivt til udviklingen ved at placere vores kunders midler i fonde med de mest konkurrencedygtige priser. For et halvt år siden omlagde vi for 500 millioner, da Vanguard introducerede en supereffektiv fond med europæiske aktier som konkurrent til en tilsvarende fond fra iShares, som langt de fleste Miranova-kunder havde. Hvad er der sket siden? Jo, som følge af en markant udstrømning af midler fra ETF’en ”iShares MSCI Europe”, har iShares netop mere end halveret fondens honorar, hvilket kommer vores kunder med pensionsdepoter til gode.

Har du eksempelvis investeret 1 million kroner i fonden, vil du spare 2.300 kroner om året.

Vores løbende vurdering af fonde og nye muligheder har mange facetter. I nævnte omlægning valgte vi at skifte fra iShares til Vanguard på europæiske aktier i alle depoter ejet af selskaber og virksomhedsordningen, men ikke i pensionsdepoter. Vi forhandlede i den forbindelse betingelserne ved omlægningen på jeres vegne. Efter længere tovtrækkerier vurderede vi, at det i pensionerne var bedre at vente på, at iShares eventuelt satte honoraret ned inden for få år, og det er nu sket.

Vi arbejder sammen med fondsudbydere og mæglere omkring de bedste priser og eksekvering, og alle besparelser tilfalder dig som kunde uden ekstra indtjening til Miranova. Tekniske knæbøjninger i kulissen som du ikke ser, når vi handler på dine vegne.

Stordriftsfordele

Hvorfor sænker fondene deres honorarer? Stordriftsfordele er en af årsagerne til den positive udvikling. Det kan lyde trivielt, men det er på ingen måde tilfældet i fondsbranchen. Der er eksempelvis ingen tendens i den retning i Danmark, hvor midler placeret i danske investeringsforeninger er tidoblet fra ca. 200 mia. kroner til 2.000 mia. kroner siden år 2000.

Blandt internationale ETF’er fungerer markedet derimod udmærket. Det vil sige, der er konkurrence på pris, som i sidste ende kommer forbrugerne til gode. Og her går fondsudbyderen Vanguard forrest. Vi benytter i vid udstrækning fonde fra Vanguard, fordi selskabets unikke kultur og ejerstruktur betyder, at reducerede omkostninger altid tilfalder investorer som dig og mig.

Et eksempel er ETF’en ”Vanguard Total Stock Market”, der dækker mere end 3.500 amerikanske aktier. Her er omkostningsprocenten faldet til meget beskedne 0,04 procent, eller mindre end en hundrededel af det forventede afkast fra fondens aktiver. Det giver dig også svaret på hvad de reelle udgifter er ved at drive store investeringsfonde. Til sammenligning er det tilsvarende tal for danske investeringsforeninger over 1 procent, eller mere end 25 gange højere. Tankevækkende.

Fremtiden

Vi forventer, at dine fondsomkostninger vil dale yderligere i de kommende år. Specielt på ETF’er med obligationer vil priskonkurrencen bliver skarpere – den er allerede begyndt at rulle. Endelig vil den længe ventede ændring/harmonisering af aktiebeskatningsreglerne for ETF’er investeret i frie midler medføre, at vi kan reducere fondsomkostningerne betydeligt i porteføljerne. Du vil naturligvis blive orienteret, når de samlede konsekvenser af en lovændring foreligger.

Husk på, at mange pegede fingre af Vanguard for 40 år siden, da de lancerede de første indeksfonde baseret på lave omkostninger. I dag er der investeret mere end 30.000 milliarder danske kroner i Vanguards fonde, og passive fondes markedsandel vokser fortsat.

Indeksrevolutionen er endelig kommet til Danmark!

Af |25. juni - 2018|

Afkastforventninger

For et par uger siden mødtes jeg med Jan og Jørgen. Begge blev kunder i 2015, og vi drøftede hvad man kan forvente i afkast i løbet af tre år. For en portefølje med 50/50 fordeling mellem aktier og obligationer er 15% et konservativt pejlemærke, sagde jeg. Hvordan er det så gået siden start for [...]

For et par uger siden mødtes jeg med Jan og Jørgen. Begge blev kunder i 2015, og vi drøftede hvad man kan forvente i afkast i løbet af tre år. For en portefølje med 50/50 fordeling mellem aktier og obligationer er 15% et konservativt pejlemærke, sagde jeg. Hvordan er det så gået siden start for Jørgen og Jan?

Jørgen har fået 31% på sine aktier og 8% på obligationer, hvilket er højere end hvad Jørgen kan forvente på 3 års sigt. Jan har opnået et aktieafkast på 16% og 4% på obligationer, hvilket er markant lavere end Jan kan forvente fremadrettet. Jørgen var tilfreds, Jan var mindre fornøjet.

Hvordan er så store forskelle mulige, når der er tale om de samme aktier og obligationer?

Svaret er, at jeg var upræcis da jeg angav måleperioden: Jans afkast er målt siden maj 2015, mens Jørgens var med fra begyndelsen af samme år.

”Hallo, det er jo stort set samme periode, det kan da ikke gøre den store forskel.” Sådan tænker mange investorer jeg møder. Men jo, fire måneder kan gøre en kæmpe forskel. I det konkrete tilfælde fik Jørgens portefølje kanonafkastet med i første kvartal af 2015, hvor aktier steg 16% og obligationer med 4%. Altså: Samme portefølje målt over tre år, stort set samme periode, meget forskellige resultater.

Historien om Jan og Jørgens afkast får ikke pulsen op hos investeringsfagfolk. Sådan fungerer markederne jo. Men for de fleste investorer skaber det stadig tvivl og utryghed. Kan mit porteføljeafkast svinge så meget på 3 år, spørger man sig selv.

Svaret finder du i denne figur:

Den røde linje viser det gennemsnitlige afkast på 20% målt over 3 år siden 2002. Det er et udmærket afkast med 50% aktier og 50% obligationer.

Men den blå linje svinger vildt. Og den fortæller dig, hvad afkastet har været de seneste 36 måneder undervejs (teknisk kaldet et rullende afkast). I begyndelsen af 2006 og 2012 kunne du således se tilbage på tre fede år med godt 60% stigning. Og så var der lige en finanskrise med smertefulde -20% fra 2006 til 2009.

Figuren fortæller, at selv med en balanceret portefølje og 3-års briller på, skal du forvente enorme udsving i totalafkastet. Den blå linje ligger for det meste langt fra den røde, der viser 3-årsgennemsnittet på 20% over hele perioden.

Bemærk de store forskelle i indeværende år. Fra årsskiftet til ultimo marts faldt det rullende 3-årsafkast fra 18% til 5%. Gør vi i stedet status ultimo august med flad udvikling over sommeren, er vi igen oppe på 18% i afkast. Samme portefølje, meget forskellige afkast i lidt forskellige perioder.

Min pointe er, at en porteføljes afkast i løbet af tre år fortæller en masse om markedsudviklingen (blå linje), men stort set intet om porteføljens kvalitet til at sikre dig et fair afkast på din lange investeringsrejse (rød linje) – hvilket er langt vigtigere for dig.

Trods det er det min erfaring, at hovedparten af alle investorer kigger på det seneste års afkast og alene på den baggrund vurderer om deres portefølje er god eller ej. Altså sætter lighedstegn mellem afkast i løbet af 1 år og porteføljens kvalitet.

Hvis du hører til den kategori, så er mit råd til dig: Kig på figuren ovenfor og afstem din forventninger med virkeligheden. Ellers kommer du til at lade markedets hoppen og dansen styre din følelser og beslutninger, og det er absolut ikke i din interesse. Mål meget gerne dine resultater løbende, men vær varsom med hvordan du fortolker dem.

Investering er i udgangspunktet enkelt. Lige indtil man opdager, at det skal gøres dag efter dag med fristelser og forstyrrelser i alle afskygninger.

 

Jesper

 

Af |15. juni - 2018|