Forleden fik jeg følgende gode spørgsmål fra en kunde:

 ”Hvilke tanker gør I jer i relation til udviklingen i dollar ? Jeg er klar over det korte og lange sigt, men alene i det ligger der jo nogle muligheder. Flere prognoser forudser at dollar skal ned i 5 – 5,30.

 Jeg ved jo godt, I ikke kan trylle, men ved indgangen til 2017 var prognosen en stigende dollar kurs, sådan gik det ikke. Tænker det er en valuta med meget høj volatilitet, men det basker jo godt igennem på porteføljerne….

 Giv mig nogle vise ord…..”

Lad os først se på udviklingen i US dollar i forhold til danske kroner de seneste fem år:

Kursen på en valuta er altid udtryk for alle aktørers vurdering lige nu og her. Nogle synes den er for lav, nogle for høj – det er markedskrydset. Kursen repræsenterer den samlede forventning baseret på det bredest mulige udvalg af meningsdannere. Der vil i sagens natur altid være aktører der mener den skal op, ned eller ingen steder. Det kan ikke være anderledes, det er det kursen fortæller.

Så langt så godt. Nu kommer fælderne:

(1) Det vil være særdeles lukrativt at kunne forudse hvad der vil ske

(2) Der er mange prognoser “derude” med en mening om retningen herfra (op, ned, flad – men sjældent flad da det er uspændende)

(3) Vi mennesker har en uovertruffen evne til at koble en plausibel forklaring sammen med den seneste udvikling

Den cocktail gør, at den naturlige reaktion er at gøre noget. Men hvad er det rigtige at gøre?

Hvad ved vi egentlig?

Udgangspunktet er ydmygende: Jeg ved ikke hvor US dollar skal hen herfra. Det er der heller ingen andre der ved, fordi det kræver viden om alle aktørers forventninger i dag, i morgen og fremover. Derfor er forecasting af eksempelvis den amerikanske dollar en umulig opgave. Læg dertil, at hvis en aktør vitterlig sad inde med viden om udviklingen – hvilket er umuligt, som sagt – så vil vedkommende aldrig dele den med andre i markedet. Kort sagt, forudsigelser om valutakursers udvikling bør ikke styre en langsigtet investors beslutninger.

Det fornuftige at gøre med prognoser af typen du nævner er ikke at handle på baggrund af dem.

Min opgave som forvalter er at sammensætte og styre porteføljer med udgangspunkt i hvad vi ved og ikke ved. Og vi ved en hel del mindre, end man kan få indtryk af ved at læse om forudsigelser og markedskommentarer i medierne.

Sammensætning af portefølje

I Miranova investerer vi globalt, dvs i værdipapirer fra markeder i hele verden. På aktiesiden indebærer det en eksponering til en bred vifte af valutaer. Det globale aktiemarked udgøres i dag af 59% amerikanske aktier (MSCI World). Det mener jeg er for stor en eksponering til een valuta, hvorfor US aktier “kun” fylder 30-40% i aktiedelen hos os. På obligationer ønsker vi en langt mindre følsomhed over for valuta. Derfor benytter vi eksempelvis valuta-hedged fond i Euro til at investere i globale virksomhedsobligationer, dvs uden påvirkning af udviklingen i andre valutaer end Euro. Aktuelt udgør US dollar 10% af obligationerne.

Styring af portefølje

Vi benytter rebalancering som løbende styringsværktøj i forhold til den ønskede porteføljesammensætning. Det betyder, at vi sælger aktiver i US dollar når disse er steget markant mere end andre dele af porteføljen, og vice versa. I praksis betød det, at vi solgte aktiver i US dollar ved udgangen af 2016, hvor amerikanske aktier OG dollaren steg markant efter valget af Trump. Ikke fordi vi formodede at disse aktiver skulle falde, men fordi vi styrer at porteføljerne – i forhold til vores overordnede, langsigtede porteføljesammensætning – ikke får en markant over- eller undervægt af bestemte aktiver på grund af markedernes udsving.

Betyder det, at jeg ser bort fra prognoser af enhver art? Bestemt ikke! Prognoser for langsigtede afkast – den relevante tidshorisont – er afgørende, ikke mindst om disse matcher med investorers forventninger. Mere herom i en blog senere på måneden ;-).