I forlængelse af de seneste blogs om risikostyring spørger flere læsere:

”Jeg kan godt se, at rebalancering er en fornuftig strategi. Men hvordan sammensætter du aktieporteføljen, så vi opnår den størst mulige positive effekt?”

Kodeordet er forskellighed

Det korte svar er: Porteføljen skal bestå af så forskellige dele af markedet som mulig.

Årsagen er, som vi har set med aktier i amerikanske og nye markeder, at rebalancering over tid høster flest frugter, når porteføljens komponenter danser mest mulig ude af takt. Eller at fondene har lav korrelation, hvis du foretrækker den tekniske betegnelse. Som eksempelvis i år, hvor danske OMX C25 er i -10% og amerikanske aktier i +10%.

Kan vi mon finde den optimale portefølje? Inden du går i gang med at regne på alverdens historiske data, så klap lige hesten. For den perfekte portefølje findes kun i investeringsnørdernes modelverden. Du kan ikke beregne om den optimale andel af europæiske aktier i din portefølje fremover er 20%, 30% eller 40% over de næste 10 år.

Men vi er ikke på bar bund. For vi kan observere, at kursudviklingen på store og små børsnoterede selskaber (large hhv small cap) ofte afviger i perioder på flere år. Derfor er det ønskeligt, at begge dele af markedet er repræsenteret i porteføljen, når vi ikke ved hvad fremtiden bringer. Det samme gælder geografiske områder. Det er tankegodset bag vores porteføljer.

Fokus er på porteføljens samlede robusthed over en årrække og ikke på de enkelte markeder, som fondene repræsenterer. Eksempelvis har aktier i mindre selskaber historisk haft højere afkast og risiko end store selskaber. Det forventede afkast i porteføljen øges derfor med andelen af small cap eksponering. Men risikoen øges ikke tilsvarende, fordi en portion små selskaber spiller godt sammen med store selskaber. Det er ekstra-gevinsten ved nyttig risikospredning.

Der er mange forhindringer fra tegnebræt til porteføljer i praksis: Regler, skat, valuta, fondsudbydere, omkostninger osv. Ikke alle attraktive dele af markedet er repræsenteret ved en omkostningseffektiv fond: Jeg vil gerne investere i europæiske small cap value aktier, men ikke hvis det koster 2% om året til manageren.

Men hold fast i essensen: Jo mere forskellige porteføljens fonde er, desto bedre er porteføljens forhold mellem afkast og risiko. Og det er sagen.

Det er svært at være anderledes

Vores globale aktieporteføljer er sammensat anderledes end stort set alle andre porteføljer eller indeks (benchmarks), som du hører om, selv om vi benytter indeksfonde. Og det giver ofte anledning til spørgsmål.

De fleste er med på, at en global portefølje med flere tusind aktier i store og små selskaber er forskellig fra de 20-25 største danske aktier. Porteføljen er imidlertid også anderledes end MSCI World-indekset, der kun inkluderer de 20% største selskaber i verden (ingen small cap aktier), og som har mere end 60% placeret i US dollar, hvilket jeg ikke vil anbefale danske investorer, selv om det ville have givet et markant bedre afkast hidtil i år. Desuden er det ikke muligt at udnytte rebalancering, medmindre man løbende tilpasser en portefølje bestående af forskellige udsnit af markedet. Det kan man ikke med et enkelt indeks.

Den mest retvisende eller informative måde at benchmarke sin portefølje på er at sammenligne den med et indeks, der afspejler sammensætningen af porteføljen. Har du 40% europæiske aktier i porteføljen, så bør dit benchmark indeholde samme andel. Og så fremdeles for hver del af porteføljen. Og når jeg gør det, ser vi, at porteføljen præcist leverer afkastet fra den markeds-sammensætning, som vi har valgt for at få mest muligt ud af vores strategi om rebalancering over tid.

I mellemtiden – og den er lang – vil vi ofte spekulere på, om vi mon gør det rigtige, selv om planen er lagt. Efter solid medvind på amerikanske aktier i flere år tænker vi ”hvorfor har jeg ikke flere af dem og færre europæiske?”. Eller ”hvorfor har jeg small cap value aktier, når de store selskaber har gjort det bedre i år?”. Spørgsmålene dukker altid op, når fondene i porteføljen har forskellig fart på.

I den forbindelse tænker jeg ofte på grundlæggeren af Vanguard Jack Bogle’s ord, der tåler en gentagelse: ”Halvdelen af tiden tænker jeg på, om jeg skal have flere aktier. Resten af tiden overvejer jeg, om jeg mon skal have færre!”

Ingen portefølje kan garantere succes. Men en god plan der ikke gennemføres kommer aldrig til at lykkes. Netop derfor er Jack Bogle’s bedste investeringsråd: ”Stay the course” (hold kursen).

 

Jesper