Året er ved at være omme, og det giver anledning til refleksioner, som jeg ellers sjældent deler med jer. Så når du læser videre, må du gerne have det i baghovedet: Det er strøtanker!

 Sådan går det i Miranova

Først et par ord om hvordan det går godt i Miranova, for det er et spørgsmål, vi får ofte. Det kan måles på forskellige måder. Eksempelvis på indtryk i de samtaler, kundeaftener og møder vi har med jer. Det kan også ses på nettotilstrømning af kunder over årene, som figuren nedenfor viser. Det betyder, at vi har rundet seks milliarder kroner under forvaltning og nærmer os 700 kunder. Vi takker for tilliden, og for at I nævner os i jeres omgangskreds. Vi øger fortsat staben og er i dag ti ansatte. Så jo, det går bestemt godt!

De nyhedsbreve vi sender ud, indeholder ofte emner fra de samtaler, vi har med jer. Vi sætter altid pris på jeres tilbagemeldinger, for de gør, at vi fortsat kan forbedre kommunikationen og rådgive bedst muligt. Bliv endelig ved med det.

Hvidvask – flere opgaver

Selvom en del processer er digitaliseret i bankerne de seneste år – tak for det – er det blevet mere administrativt tungt at være kunde i en bank OG at drive fondsmæglerselskab. I kølvandet på uheldige episoder i de større bankers udenlandske eventyr, for ikke at nævne skandalen om udbytteskat, er der fra myndighedernes side et stadig voksende ønske om at sikre, at alt går efter bogen. Her gør vi naturligvis vores indsats. Jeg håber på din forståelse for, at Miranova og banken nogle gange er forpligtet til at stille de samme spørgsmål, og at dokumentation skal indhentes stadig oftere. Vi gør, hvad vi kan for, at du oplever, at de ekstra opgaver med at svare på spørgsmål fra Nordnet og Saxobank m.m. glider så let som muligt. Noget kan vi løse uden at forstyrre dig, andet må vi klare sammen.

Fuld fart på samfundsøkonomien og de uransagelige aktiemarkeder

De seneste år kan vist godt kategoriseres som noget ud over det sædvanlige. Når jeg forestiller mig et billede af samfundsøkonomien som en køretur, er det nogenlunde sådan her: Jeg sidder på passagersædet, og føreren hakker i marts 2020 bremserne så hårdt i, at jeg rammer instrumentbrættet og får en blodtud. Jeg får lyst til en pause og en kop kaffe, som jeg tager med i bilen. Nu mener føreren, at vi pga. pausen er tidspresset for at nå frem, og inden jeg får sat mig til rette, tramper føreren speederen ud gennem bunden af bilen, og du ved hvor kaffen ender. Ikke en særlig behagelig køretur. Og sådan har det også været på aktiemarkedet.

Figuren nedenfor viser udviklingen på en global aktiefond de seneste par år. Grafen illustrerer, at verdens virksomheder sidste år i løbet af få uger fik høvlet en tredjedel af kursværdien. Og i dag synes vi så, at virksomhederne er næsten det dobbelte værd i forhold til, da pessimismen var størst den 23. marts sidste år. Det er da humørsving, der vil noget?

Kursudvikling på en global aktiefond fra Vanguard

I en psykologibog læste jeg en gang, at vi i en tilstand af frygt overplanlægger og handler ud fra en forventning om, at det værste, vi kan forestille os, rent faktisk sker. Vi gør med andre ord mere, end vi behøver, fordi det værste ikke sker, så ofte som vi tror. Med afsæt i udviklingen i aktiekurserne (og obligationerne for den sags skyld), tillader jeg mig at bruge ordet overreaktion gange to; markedskurserne, der repræsenterer vores tanker og handlinger, faldt vildt – og steg forrygende.

Vi står nu i en surrealistisk situation, hvor nogle brancher har udfordringer med at finde arbejdskraft, og der er ventetid på varer. Samtidig er der brancher, der stadig halter. Det får mig til at tænke på, at enhver generation kan kigge tilbage og undre sig over forrige generations beslutninger. Årtier efter den store depression i 1930’erne mente økonomer, at situationen dengang blev forværret af, at pengepolitikken ikke var stimulerende nok. Hvilke fejl laver vi mon i dag, som ser åbenlyst håbløse ud om nogle årtier? Mon vi efterlader en større regning i børneværelset, end hvad godt er?

Når der laves store justeringer på kort tid i et uendeligt komplekst samfundssystem, som vi har i dag, er det uundgåeligt, at der kommer utilsigtede virkninger. Det er ikke muligt at regne alle konsekvenser igennem, og det er svært at forudsige menneskers reaktion på nye og gennemgribende tiltag. Hvem tænkte i marts 2020, at forbruget kort efter ville være så massivt, at brancher mangler varer og arbejdskraft? Jeg erkender, at det gjorde jeg i hvert fald ikke.

De finansielle markeder svinger vildt i kurs efter vores humør. Ingen udsving, ingen afkast. Det er et vilkår. Punktum. Jeg har personligt valgt (ok, det meste af tiden) at slutte fred med de store udsving og min manglende forståelse af, hvorfor kurserne bevæger sig, som de gør. Det gør simpelthen investering mere behageligt, og afkastet bliver ikke højere af, at jeg bekymrer mig.

Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde i 2022. Glædelig jul og godt nytår!