Efter en afkastrejse på første klasse med havudsigt og høj cigarføring i 2019 har vi fået en tur i den store tørretumbler i år. Stor ros og belønning til alle, der holdt fast i den kaotiske tid i foråret. Siden bunden i marts er en balanceret portefølje steget med godt 20%.

Trods det store comeback er vores porteføljer, der investerer bredt i hele verden, endnu ikke tilbage i rekord-territorie. Derfor spørger mange: ”Er jeg mon gået glip af noget?”, selv om den globale portefølje er kommet hurtigere tilbage, end man turde drømme om.

Der er altid vindere og tabere på aktiemarkedet, og i år er der ekstraordinært store udsving på tværs af markederne. Foreløbig er det danske aktier og de allerstørste og velkendte amerikanske techselskaber, der er trukket fra resten af feltet og nu ligger i all-time high. Det luftes flittigt i den danske presse, hvilket understøtter fornemmelsen af, alt er steget vildt.

Men hvordan er det gået over en bred kam? Lad os tage en global tour sammen og se efter.

Enorme forskelle på aktieafkast i udviklede lande i 2020

Følgende figur viser afkastet i de udviklede markeder i årets første otte måneder (afkast beregnet i danske kroner, så de er sammenlignelige og relevante for os):

Det gennemsnitlige afkast i figuren er -9% i år (uvægtet), men med kæmpe forskelle fra land til land. Fire ud af fem markeder er negative.

Det er tankevækkende, at globale investorer har vidt forskellige oplevelser af det samme resultat i år, alt efter hvor de hører hjemme. Eksempler: Med et afkast på hjemmemarkedet på -24% vil enhver brite med en global portefølje prise sig lykkelig for -9% og klappe sig selv på skulderen for sin fornuftige risikospredning. Modsat danskeren, der synes det selvsamme afkast er helt skørt, når danske aktier er steget med 16%. Hvis man i tillæg skal lægge øre til fætter Pouls historier om udviklingen på hans drømmeaktie (men intet om hans ”geniale” Norwegian-køb, der siden er faldet 80%), så er det forståeligt at man undres over sin globale strategi og har lyst til at snige lidt fiskeolie i fætter Pouls kaffekop.

Figuren fortæller os, at ejere af danske aktier kan glæde sig over afkast, som ingen andre lande i verden kan matche i år. Men de fleste aktiemarkeder er fortsat langt fra all-time high. Og det gælder i den grad også aktier i nye markeder.

Nye markeder i rødt

Landene i såkaldt emerging eller nye markeder bidrager i dag med mere end halvdelen af verdens samlede bruttonationalprodukt, så de fortjener vores opmærksomhed, selv om de kun udgør en femtedel af vores porteføljer. Udviklingen i den del af verden kan du se nedenfor (igen afkast i procent i 2020 opgjort i danske kroner):

Der er ikke meget all-time high over den opgørelse. Kun Kina og Taiwan er i plus i år. Resten er milevidt fra toppen.

Det gennemsnitlige afkast på søjlerne i figuren er kedelige -21%. Der er næppe mange overskrifter om rekordhøje aktiekurser i de laksefarvede økonomitillæg i brasilianske og ungarske aviser.

Ser vi på tværs af samtlige aktiemarkeder i de to figurer, er afkastet i 2020 i gennemsnit -15%. Aktiemarkederne verden over er med andre ord mærkede af corona situationen. Det samme gælder ejendomsselskaber, hvor ledende indeks er nede med ca. 20% i år.

Heldigvis – for det kunne sagtens være anderledes – har de største markeder, der typisk fylder mest i en global aktieportefølje, gjort det bedre end gennemsnittet. Amerikanske aktier er største post på udviklede markeder, mens Kina og Taiwan udgør hovedparten i nye markeder. Derfor har de fleste globale aktieporteføljer i år et afkast mellem 0% og -15%. Det er et helt usædvanlig stort spænd, der afspejler de uhørt store afkastforskelle på de forskellige dele af aktiemarkedet i år. Når vi hører om nye rekorder på amerikanske vækstaktier, der er steget utrolige 25% i år (selv når vi tager højde for dollartabet), er det værd at have in mente, at US value-aktier er nede med 15%. Det er crazy.

Det store spørgsmål

Er det tid til at sige farvel og tak til de globale porteføljer og hoppe på det tilsyneladende ustoppelige afkasttog, der hedder vækstaktier? Skal vi sige farvel til value-aktier og Warren Buffett og goddag til en verden, hvor techgiganter er det eneste saliggørende? Jeg mener svaret er nej. Man bør ikke jagte de dele af markedet, som nu er værdisat yderst optimistisk: Amerikanske vækstaktier har i dag en såkaldte price/earnings (P/E) på mere end 40 og et forhold mellem kurs og indre værdi på mere end 10. Det er særdeles høje tal. Populært sagt: Jeg vil gerne have afkastet på vækstaktierne når jeg kigger bagud, men jeg vil ikke have porteføljen når jeg kigger fremad!

De finansielle markeder i 2020 er på alle måder ekstraordinære. Uagtet hvad vi læser i pressen, er hovedparten af aktiemarkederne i år et pænt stykke fra toppen, som vi har set. Fokus på udvalgte markeders topafkast bør ikke være bestemmende for, om man vil sprede sin risiko maksimalt eller ej.

Mere om værdisætningen af aktier følger snarest.

 

Jesper