Sidste år var der enorme afkastforskelle på tværs af aktiemarkederne. IT, sundhed og danske aktier steg vildt, mens mange andre dele af markedet endte året med fald på over 10 procent. Forskellene var i flere tilfælde over 40 procentpoint.

Store forskelle kan opstå på kort tid. Nogle gange forsvinder de hurtigt, andre gange varer de ved længe. Eksempelvis har amerikanske aktier givet et årligt merafkast på fem procentpoint i forhold til europæiske aktier gennem mere end fem år.

Historien har masser af eksempler på, at vinden efterfølgende vender, men det er svært at vide hvornår. Amerikanske aktier var en tynd kop te i 00’erne men var derefter uden sidestykke i 10’erne. I 2021 er vinden vendt – ganske kraftigt – på flere af de markeder, som gav de højeste afkast sidste år. Her er nogle farverige eksempler:

Aktieafkast 2020 og 2021 år-til-dato

Kilde: Miranovas beregninger af iShares og Sparinvestindex fonde, herunder kurser fra Xetra 9. marts 2021, opgjort i kroner og euro

Nogle sektorer såsom sundhed steg svimlende 44 procent i 2020, men er i 2021 faldet syv procent. I samme boldgade finder vi IT og danske aktier.

Grønne energiaktier tog et kurshop sidste år helt uden for pædagogisk rækkevidde på hele 127 procent. Det kan man godt blive forelsket i. Men se lige udviklingen på det hjørne af markedet siden 2007, inden du hopper med på den grønne omstillingsbølge:

Kilde: blackrock.com/dk

Trods den uhyrlige stigning i 2020 er fonden fortsat lavere end for fjorten år siden. Og et minus på 13 procent så langt i 2021 har ikke hjulpet på det.

På nogle af de bredere markeder er vinden også vendt. Amerikanske vækstaktier (i høj grad IT) steg sidste år over 30 procent men er i skrivende stund i minus. Omvendt er sidste års tabere i form af value aktier blandt dette års vindere med afkast på omkring ti procent.

Afkastet på Miranovas aktieporteføljer er indtil videre omkring seks procent.

Aktieafkast 2020 og 2021 år-til-dato

Kilde: Miranovas beregninger af iShares og Sparinvestindex fonde, herunder kurser fra Xetra 9. marts 2021, opgjort i kroner og euro

Det er tæt på umuligt at gøre sig klog på folkemassernes handlinger på aktiemarkedet, hvor sektorer eller enkelte aktier sendes op med høj fart og derefter falder frit. Men det er heldigvis heller ikke nødvendigt at kunne spå for at få et fair afkast.

Fra tid til anden støder vi på ord fra drillende investorer som ”I kan jo se det falder, hvorfor sælger I ikke?”. Eller ”Det var jo indlysende, at IT og sundhedsaktier vil stige under corona.” Og jo tak, jeg synes også, det ser indlysende ud – men mest efter, det ER steget, og ikke før det stiger. ? Tillad mig at bore lidt i opfattelsen af aktiekurser og ikke mindst grammatikken. Ofte siger vi om en aktie at den er god, når det vi egentlig mener er, at den har været god alene målt på den seneste udvikling i kursen. Det er farligt, når vi sprogligt sætter lighedstegn mellem fortid og fremtid, fordi det får os til at købe de ”gode” aktier/markeder, efter de er steget. Det er GameStop-aktien et godt eksempel på, hvor Danske Bank fornylig skrev, at tre ud af fire investorer havde tabt penge på at lege med ilden – de kom for sent med på vognen.

Som investorer ønsker vi ikke at flytte flere penge over i dét, der er steget mest på det seneste. Vi investerer med faste vægte og jagter ikke gårsdagens vindere. Den strategi kan man ligesom en hvilken helst anden strategi undervejs få sin tvivl om. Særligt når nogle markeder stiger kraftigt, og man føler, at man går glip af noget. Strategien kræver tålmodighed og koldblodighed, og det kan se fjollet ud undervejs.

I perioden 2012-2020 steg det teknologitunge Nasdaq indeks 453 procent (målt i dollar). Det er alligevel en sjat. Jeg ved ikke, om 20 procent årligt afkast gennem ni år ender med et brag, eller festen fiser langsomt ud herfra. Eller om de saftige afkast fortsætter for den sags skyld. Pointen er, at det er der ingen, der ved. Så når man spreder risikoen, siger man egentlig bare: Jeg kan ikke ramme plet hver gang, derfor skyder jeg med spredehagl. Det er sund fornuft.